Aarstiderne er flyttet ind i Odenses MENY på Mågebakken
4.12.2025 07:31:08 CET | Dagrofa ApS | Pressemeddelelse
Kunderne i MENY Mågebakken kan nu møde Aarstidernes lækre økologiske produkter i deres supermarked. Butikken er blandt de næsten 30 MENY-butikker, som i disse uger for første gang kan præsentere disse lækre kvalitetsvarer for sine kunder.

Der er sket noget nyt i MENY Mågebakken de seneste uger. Aarstiderne er nemlig flyttet ind med deres lækre og særlige univers med nøje udvalgt økologisk frugt og grønt og en række specialiteter. Det gælder også de helt nyudviklede måltidsposer, hvor du kan finde varer til et nemt, men sundt og velsmagende måltid.
”Jeg er utroligt glad for, at vi har fået Aarstidernes varer ind. Og det er vores kunder også. Vi har fået mange positive reaktioner fra kunderne. Jeg kan mærke, at det også er med til at adskille os fra andre dagligvarekæder, og Aarstiderne passer utroligt godt til MENY. Jeg er virkelig stolt af, at vi nu også kan give vores kunder den helt særlige stemning af gårdbutik, hvor man kan gå på opdagelse i de mange dufte og smage fra de lækre frugter og grøntsager,” siger købmand Morten Olsen fra MENY Mågebakken.
Aarstidernes økologiske produkter er på vej ind i alle MENY-butikkerne over hele landet. De seneste par uger er 30 nye butikker kommet til. Foruden altså Odense gælder det blandt andet i store byer som Aalborg, Aarhus, Kolding og hovedstadsområdet. Det gælder også lidt mindre byer som Skanderborg, Nyborg, Viborg, Herning, Lyngby, Allerød, Støvring og Rønde.
”Selvfølgelig skal vi i MENY bringe Aarstidernes lækre kvalitetsprodukter ud til et bredere publikum. Det ser flot ud i vores frugt- og grøntafdeling med de nye varer, og salget er kommet rigtigt godt fra start,” siger Morten Olsen.
Aarstiderne gjorde sit indtog i en række MENY-butikker i foråret. Det har givet værdifulde erfaringer, som nu kommer de øvrige butikker til gode. Det har blandt andet handlet om placeringen af varerne og håndteringen af dem.
Varerne er særligt synlige i frugt og grønt-afdelingen med et særligt område, der signalerer gårdbutik.
Dagrofas køb af Aarstiderne trådte i kraft ved årsskiftet, og udbredelsen i MENY er første store skridt på vejen til at brede Aarstidernes velkendte og gode produkter ud til flere.
Nøgleord
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkBilleder

Om Dagrofa
Med mere end 530 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik, Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner, samt Aarstiderne, pioner indenfor økologisk frugt og grønt og måltidskasser til danskerne.
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Ny købmand overtager MENY i Rønne2.3.2026 14:10:46 CET | Pressemeddelelse
Susanne Wridt har solgt sin MENY, men vil fortsat være at finde i butikken. Ny købmand bliver Morten Caspersen. Han tager over fra den 1. april.
Vestbjerg får sit lokale supermarked tilbage19.2.2026 07:05:00 CET | Pressemeddelelse
Torsdag formiddag åbner en moderniseret og topmoderne SPAR i Vestbjerg. Ambitionen er at blive byens lokale samlingspunkt.
Go Nordic Cruiseline og Dagrofa Foodservice holder skruen i vandet de næste 4 år17.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Go Nordic Cruiseline har netop indgået en 4-årig aftale med Dagrofa Foodservice, der fortsætter som fødevareleverandør til skibene Nordic Crown og Nordic Pearl på den populære rute mellem København og Oslo.
Dagrofa sætter tal og ambitioner på bæredygtighed5.2.2026 08:03:34 CET | Pressemeddelelse
Dagrofa sætter nye mål for sit arbejde med bæredygtighed og bekræfter ambitionen om at drive en mere bæredygtig fødevarevirksomhed. Programmet ”Grobund for mere” fokuserer på en række samlende punkter for koncernen.
En mere offensiv tilgang: Dagrofa etablerer eget ejendomsselskab4.2.2026 08:05:00 CET | Pressemeddelelse
Dagrofa vil eje noget mere. Med en offensiv strategi, hvor koncernen vil investere 1,3 mia. kr. i vækst, vil Dagrofa spille med på ejendomsmarkedet og – hvor det giver mening - eje de bygninger, som nye butikker skal ligge i.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum