Dagrofa ApS

Aarstiderne er flyttet ind i Nordhavns MENY

Del

Kunderne i MENY Nordhavn kan nu møde Aarstidernes lækre økologiske produkter i deres supermarked. Butikken er blandt de næsten 30 MENY-butikker, som i disse uger for første gang kan præsentere disse lækre kvalitetsvarer for sine kunder.

Nordhavns MENY byder nu på de lækreog farvestrålende produkter fra Aarstiderne.
Nordhavns MENY byder nu på de lækreog farvestrålende produkter fra Aarstiderne.

Der er sket noget nyt i MENY Nordhavn de seneste uger. Aarstiderne er nemlig flyttet ind med deres lækre og særlige univers med nøje udvalgt økologisk frugt og grønt og en række specialiteter. Det gælder også de helt nyudviklede måltidsposer, hvor du kan finde varer til et nemt, men sundt og velsmagende måltid.

”Jeg er utroligt glad for, at vi har fået Aarstidernes varer ind. Det er vores kunder også. Vi har fået mange positive reaktioner fra kunderne. Jeg er glad for, at det også er med til at adskille os fra andre dagligvarekæder, og Aarstiderne passer utroligt godt til MENY. Nu kan vi give vores kunder den helt særlige stemning af gårdbutik, hvor man kan gå på opdagelse i de mange dufte og smage fra de lækre frugter og grøntsager,” siger købmand Mathias Henriksen fra MENY Nordhavn.

Sammen med personalet blev Mathias Henriksen og MENY Nordhavn i november kåret til Årets Fighter i MENY-kæden.

Aarstidernes økologiske produkter er på vej ind i alle MENY-butikkerne over hele landet. De seneste par uger er 30 nye butikker kommet til. Foruden altså Nordhavn gælder det blandt andet i store byer som Aalborg, Aarhus, Odense, Kolding og hovedstadsområdet. Og samtidig lidt mindre byer som Skanderborg, Nyborg, Viborg, Herning, Lyngby, Allerød, Støvring og Rønde.

”Selvfølgelig skal vi i MENY bringe Aarstidernes lækre kvalitetsprodukter ud til et bredere publikum. Det ser flot ud i vores frugt- og grøntafdeling med de nye varer, og salget er kommet rigtigt godt fra start,” siger Mathias Henriksen.

Aarstiderne gjorde sit indtog i en række MENY-butikker i foråret. Det har givet værdifulde erfaringer, som nu kommer de øvrige butikker til gode. Det har blandt andet handlet om placeringen af varerne og håndteringen af dem.

Varerne er særligt synlige i frugt og grønt-afdelingen med et særligt område, der signalerer gårdbutik.

Dagrofas køb af Aarstiderne trådte i kraft ved årsskiftet, og udbredelsen i MENY er første store skridt på vejen til at brede Aarstidernes velkendte og gode produkter ud til flere.

Nøgleord

Kontakter

Om Dagrofa

Med mere end 530 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik, Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner, samt Aarstiderne, pioner indenfor økologisk frugt og grønt og måltidskasser til danskerne. 

Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye