Ny rapport: De fleste unge er trygge i nattelivet, men unge kvinder og minoriteter er utrygge

Selvom størstedelen af de unge mellem 16 og 35 år føler sig trygge i nattelivet, er der markante udfordringer for særligt unge kvinder og minoriteter – herunder personer med en anden kønsidentitet end mand eller kvinde. Nogle unge, især kvinder, føler sig så utrygge, at de helt vælger nattelivet fra. Andre undgår bestemte steder i byen, fordi de føler sig utrygge. 

- Det er dybt bekymrende, at unge kvinder og minoriteter føler sig utrygge i nattelivet. Alle har ret til at kunne gå i byen uden frygt, og det skal vi tage alvorligt, siger Erik Christensen, formand for Det Kriminalpræventive Råd.  

Seks ud af ti kvinder har oplevet ubehagelige tilråb eller uønsket seksuel opmærksomhed i byen. Og mere end halvdelen af kvinderne er bekymret for situationerne, når de er i byen. Der er dermed brug for at fremme en mere respektfuld opførsel blandt unge i nattelivet: 

- Det må aldrig blive normalt, at unge skal finde sig i grænseoverskridende adfærd i nattelivet. Derfor skal vi tage fat om roden – adfærden hænger formentlig sammen med, at mange unge er påvirket af alkohol i byen. Der er brug for at fremme ansvarlig udskænkning og sikre, at barer og diskoteker håndterer grænseoverskridende adfærd, siger Erik Christensen. 

Det er hver tredje ung, som er utryg på vejen hjem fra nattelivet – og det er dermed den situation i nattelivet, hvor flest unge føler sig utrygge.  

- Flest unge føler sig utrygge på turen hjem fra byen. Vi skal derfor gøre det mere trygt at komme hjem – f.eks. med bedre belysning og tryghedszoner, hvor de unge kan få hjælp, siger Tine Fuglsang, analytiker i Det Kriminalpræventive Råd. 

Unge bliver ikke kun utrygge af det, de selv eller andre oplever – men også af det, de forestiller sig og bekymrer sig om kan ske. For eksempel er næsten halvdelen af de unge bekymret for at blive drugget, mens tre pct. angiver selv at have prøvet det.  

- Vi skal tage unges bekymringer alvorligt og hjælpe dem med at navigere i de situationer, der kan virke utrygge i nattelivet. Voldsomme hændelser bliver hurtigt delt – både på sociale medier og i nyhedsmedier – og det kan skabe en unødig frygt. Derfor er det vigtigt, at vi bidrager til mere nuancerede og tryghedsskabende fortællinger om det at gå i byen, siger Tine Fuglsang og tilføjer: 

- Det er en vigtig pointe, at langt de fleste unge føler sig trygge, når de går i byen. Det skal vi holde fast i – også for at undgå, at enkeltsager eller skræmmende historier skaber unødig frygt. Derfor har myndigheder, medier og politikere et ansvar for at formidle et nuanceret billede af unges tryghed i nattelivet – samtidig med, at vi gør en særlig indsats for de utrygge, siger hun.

FAKTA OM UNDERSØGELSEN 

Rapporten ’Tryghedsundersøgelse blandt unge i nattelivet’ fra 2025 er udarbejdet af Voxmeter for Det Kriminalpræventive Råd. Undersøgelsen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse med besvarelser fra 2.930 danskere fra 16 til 35 år samt dybdeinterviews med 20 unge. 

• Størstedelen (84 pct.) af de unge er trygge, når de går i byen. 13 pct. er utrygge i nattelivet. 

  • Flere kvinder og minoriteter er utrygge: 17 pct. af kvinderne er utrygge mod 8 pct. af mændene. 21 pct. af dem, som betegner sig selv som en minoritet, er utrygge. Det gælder bl.a. non-binære personer.  
  • Unge er mere utrygge end ældre, og unge kvinder er mere utrygge end unge mænd: 22 pct. af piger på 16-17 år er utrygge mod 12 pct. af kvinder på 30-35 år. 13 pct. af drenge på 16-17 år er utrygge mod 9 pct. af mænd på 30-35 år. 

• Flest unge (33 pct.) er utrygge, når de færdes hjem fra nattelivet. Utrygheden i nattelivet er også forbundet med mørke områder, at færdes alene, at møde større grupper samt bekymringer om, at situationer eskalerer. 

• 62 pct. af kvinderne har set eller selv oplevet ubehagelige eller nedværdigende kommentarer eller tilråb i nattelivet. 59 pct. af kvinderne har set eller selv oplevet uønsket seksuel opmærksomhed.

  • Kvinder bekymrer sig mere om situationerne end mænd. 52 pct. af kvinderne bekymrer sig om ubehagelige kommentarer i byen mod 22 pct. af mændene. For uønsket seksuel opmærksomhed bekymrer 64 pct. af kvinderne sig herom mod 5 pct. af mændene. 

• De utrygge i nattelivet er også mindre trygge i deres hverdag. De er mindre tilfredse med tilværelsen og har lavere tillid til andre mennesker sammenlignet med de trygge unge.  

• De tre situationer, som flest unge er bekymret for at blive udsat for i nattelivet, er tyveri (53 pct.), truende/aggressiv adfærd fra grupper eller enkeltpersoner (52 pct.) og drugging (46 pct.).  

• Der kan være stor forskel på de unges bekymringer, og hvad de reelt har oplevet i byen. For drugging gælder det, at knap halvdelen af de unge er bekymret for det, mens 3 pct. af de unge angiver selv at have oplevet at blive drugget. 

• 12 pct. af de unge, som ikke går i byen eller gør det sjældent, begrunder det med utryghed. 17 pct. af de unge færdes sjældnere i nattelivet, end de gerne vil, på grund af utryghed. 31 pct. af de unge oplever, at de ikke kan være sig selv, og 53 pct. oplever, at de ikke kan færdes visse steder i nattelivet pga. utryghed. 

SEKS ANBEFALINGER FRA UNDERSØGELSEN 

• Målret indsatsen mod utryghed efter lokale forhold: Indsatsen skal tilpasses de konkrete udfordringer og behov i det enkelte byområde eller nattelivsmiljø. Det kræver, at de lokale forhold analyseres. 

• Øg trygheden med en tværfaglig og helhedsorienteret indsats: Tryghed i nattelivet er et fælles ansvar: SSP-medarbejdere, beværtninger, sundhedssektoren, politiet og transportbranchen skal derfor tage del i arbejdet med at fremme trygheden for unge i nattelivet. 

• Skab positive fortællinger om nattelivet og reducér frygtskabende information: Langt de fleste unge føler sig trygge i nattelivet, og det er vigtigt for bl.a. myndigheder, politikere og medier at kommunikere, så der skabes mere realistiske og tryghedsskabende opfattelser af nattelivet. 

• Frem respektfuld opførsel i nattelivet: Nattelivets aktører bør fremme ansvarlig udskænkning og indføre principper for at forebygge og håndtere grænseoverskridende og aggressiv adfærd. 

• Gør tryghedspersoner som f.eks. natteravne og natteværter mere synlige – og etablér faste tryghedszoner eller ‘safespots’, hvor de unge ved, at de kan finde hjælp. 

• Indret byrum og transportmuligheder efter at gøre det trygt for de unge at komme til og fra nattelivet – både til fods og med kollektiv transport.