Fjern dine smerter med en psykolog eller en app

Rygsmerter, migræne, gigt, langvarige hjernerystelser, senfølger af kræftbehandling.

Det er blot nogle få af de lidelser, der er forbundet med kronisk smerte, som hver femte voksen rammes af, og som medicin ikke altid er en løsning på.

Nu giver et nyt oversigtsstudie imidlertid indblik i, hvordan specifikke former for psykologisk behandling kan afhjælpe disse smerter. Simpelthen gennem fysiske forandringer i hjernen.

Forskningsartiklen er i dag udgivet i The Lancet, som er et af verdens førende sundhedsvidenskabelige tidsskrifter. I spidsen for arbejdet står professor Lene Vase fra Psykologisk Institut ved Aarhus BSS på Aarhus Universitet.

”Traditionelt er smerte en lidelse, som folk opsøger lægen for, og lægen vil typisk søge at behandle med medicin. Men medicin virker ikke altid godt nok på kronisk smerte, og mange læger ønsker andre typer behandling. Her er psykologisk behandling et alternativ, og nu er vi et skridt nærmere på at forstå, præcist hvordan det virker,” siger Lene Vase, der ud over at være professor i psykologi har en doktorgrad i medicin.

Naturvidenskabelig forklaring
Det er ikke nyt, at psykologisk behandling kan lindre smerter. Det nye er den detaljerede naturvidenskabelige forklaring.

Masser af forskning har nemlig vist, at patienter oplever, at deres smerter aftager efter psykologisk behandling. Men er det blot en oplevelse? Afleder den mentale bearbejdning for eksempel bare opmærksomheden og hjælper os med at håndtere smerterne? Eller sker der faktisk en fysisk forandring i kroppen?

I forskningsartiklen, som er udgivet i dag, gennemgår Lene Vase og hendes kolleger en række tidligere undersøgelser, der hver for sig er for små og usikre til at sige noget sikkert om de fysiske forandringer, der kan ses i patienterne. Men når forskerne nu analyserer dem sammen og på tværs, tegner der sig et mønster.

”Der skal flere studier til, før vi med videnskabelig sikkerhed kan konstatere, hvad det præcist er ved psykologisk terapi, der påvirker hjernen og hvordan. Men den analyse, vi offentliggør i dag, giver nogle klare indikationer på, hvilke specifikke elementer i psykologisk behandling der er vigtigst, og hvordan de faktisk ændrer måden, hvorpå hjernen og rygmarven bearbejder smerte,” siger Lene Vase.

Når hjernen er på autopilot
Hun peger på kognitiv adfærdsterapi som noget, forskerne kan se en tydelig effekt af. Det er en terapiform, som blandt andet handler om at ændre det automatiske tankemønster – de tanker og følelser, der ubevidst kører, når vi ingenting laver, og hjernen bare kører på autopilot.

Når vi er i den tilstand, er der et bestemt netværk af forskellige områder i hjernen, kaldet ’default mode network’, som arbejder. Dét netværk arbejder sammen med andre netværk i hjernen, som er direkte forbundet med smerte og følelser. Og nu kan forskerne altså, lidt forsimplet forklaret, se, at aktiviteten i de netværk ændres, når man ændrer sit tankemønster og sine følelser med terapi.

”Når man har ondt, kommer det nemt til at fylde meget. Man spekulerer måske meget over, om smerterne får konsekvenser for arbejde og familieliv, og det kan også være, at man afholder sig fra at gøre ting og deltage i ting, som man ellers ville have gjort. Hvis man kan slippe de tanker lidt og prøve at vende tilbage til så normalt et liv som muligt, så kan vi se, at det er forbundet med synlige forandringer i hjernen, færre smerter og større livskvalitet,” siger Lene Vase.

Gå efter en app
Professoren mener, at den nye viden kan bruges aktivt af både psykologer, læger og patienter.

”Indtil videre er det effekten af at sidde over for en psykolog, vi ved mest om, men der er jo desværre ikke psykologer nok til at behandle alle de mennesker, der lider af smerter. Heldigvis ser det ud til, at for eksempel læger, fysioterapeuter og sygeplejersker også i deres møde med smertepatienter kan hjælpe dem hen mod tankegange, der lindrer smerte. Og nogle vil helt klart også kunne hjælpe sig selv og måske benytte en app,” siger Lene Vase.

Allerede i dag findes der langt over 500 apps til psykologisk smertelindring, skriver forskerne i The Lancet. Men effekten af dem er endnu ikke dokumenteret tilstrækkeligt.

”Mens vi venter på solide videnskabelige tests, ville jeg selv gå efter en app, som bygger på kognitiv adfærdsterapi,” siger professor Lene Vase fra Psykologisk Institut ved Aarhus BSS, Aarhus Universitet.

____________

Fakta
Vi bestræber os på at leve op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. Derfor er artiklen suppleret med følgende oplysninger:

Studietype
Oversigtsstudie på invitation af The Lancet

Eksterne samarbejdspartnere
Ingen

Ekstern finansiering
Danmarks Frie Forskningsfond, Lundbeckfonden, Aarhus Universitets Forskningsfond, National Institutes of Health and the National Institute of Mental Health (USA), Medical Research Council (Storbritannien), National Institute for Health and Care Research (Storbritannien), The MayDay Foundation and Versus Arthritis, Arthritis Research og Southwood Family Donation

Interessekonflikt
Lene Vase har modtaget honorar for kurser om smerte og placebo og har siddet i den videnskabelige programkomité for World Congress of Pain. Hendes to medforfattere fra henholdsvis USA og Storbritannien har også blandt andet modtaget undervisnings- og konsulenthonorarer. Se den videnskabelige artikel for detaljeret info.

Link til videnskabelig artikel
https://www.thelancet.com/journals/lancet/article/PIIS0140-6736(25)00404-0/fulltext 

Kontakt
Lene Vase