Aarhus Universitet åbner digitalt bibliotek for antikke græske tekster
Hvordan kan computere og algoritmer bruges til at analysere antikke græske tekster som de bibelske tekster og andre tekster af fx Platon, Sofokles og Plutark? Det spørgsmål står centralt i forskningsprojektet, Computing Antiquity, som nu lancerer en digital database, hvor forskere og andre interesserede frit kan hente antikke græske tekster i formater, som computere og algoritmer kan arbejde med. I spidsen for projektet står Jacob P.B. Mortensen, lektor i Ny Testamente på Afdeling for Teologi på Aarhus Universitet.

Antikkens græske tekster har gennem historien altid haft interesse for den vestlige verdens selvforståelse som kulturens og demokratiets fødested og oprindelse. Nu bringer forskere fra Aarhus Universitet disse tekster ind i den digitale tidsalder. I projektet, Computing Antiquity, er målet ikke blot at digitalisere teksterne og gøre dem tilgængelige. Nu skal disse tekster gøres læsbare for computere og algoritmer.
”Antikke græske tekster har længe været tilgængelige som digitale tekster på internettet i fx Perseus’ eller Loebs digitale udgivelser og i mindre dele på platforme som fx Thesaurus Linguae Graecae. Nu går vi skridtet videre og gør de græske tekster læsbare for en computer eller algoritme – og det kræver et andet format og en anden bearbejdning end den tidligere foretagne,” fortæller Jacob Mortensen.
Forskerne i projektet, der er støttet af Carlsbergfondet, stod med et behov for at kunne anvende algoritmer til at analysere de nytestamentlige tekster computationelt. Nu, hvor meget af den basale digitale infrastruktur er på plads, er det tid til at gøre arbejdet tilgængeligt for offentligheden og ikke bare holde på det selv.
Ikke bare tekster – også data om teksterne
Databasen stiller ikke kun de græske tekster til rådighed i computer-læsbare formater, men også som såkaldte annotationer. Annotationer er struktureret data, hvor fx alle substantiver, verber eller egenavne i teksten er markeret, hvorved de kan udtrækkes individuelt. Det samme gælder fx ordenes ordklasser. Annotationerne findes i maskinlæsbare formater (csv-filer) og giver mulighed for helt nye typer analyser, hvor algoritmer identificerer sproglige og strukturelle mønstre i større omfang og hurtigere, end mennesker kan gøre det.
”At databasen er kurateret betyder, at vi har ryddet op i teksterne, sikret konsistens og tilføjet lag af information, som algoritmer kan arbejde med. Det svarer lidt til, at en museumsgenstand ikke bare vises frem, men også bliver konserveret og forklaret af en kurator,” fortæller Jacob Mortensen, som selv har kurateret store dele af materialet.
Frit tilgængeligt for alle – og under udvikling
Selv om udgangspunktet for databasen var et behov blandt de nytestamentlige forskere, er databasen gjort tilgængelig for alle interesserede. Klassiske filologer, antik-historikere og andre interesserede har dermed også mulighed for at arbejde med både teksterne og annotationerne. Projektet er således forankret i principperne bag open source ideologien. På Aarhus Universitet drives dette i særlig grad frem af Center for Humanities Computing(CHC). Og resultaterne af det store arbejde er begyndt at bære frugt:
”Flere europæiske forskere har allerede kontaktet os for at samarbejde eller lære af vores erfaringer. Vi håber, at databasen vil udvikle sig til at blive et centralt redskab på verdensplan for alle, der arbejder computationelt med antikke tekster. Og vi håber især at andre vil bidrage til videreudviklingen,” siger Jacob Mortensen.
På længere sigt er håbet, at platformen ikke blot samler tekster og annotationer, men også tilbyder ressourcer og vejledninger i, hvordan man selv kan arbejde med computationelle metoder (fx koder, artikler, netværk og projektideer). Dette har Mads R. Thomsen fra Litteraturvidenskab på Aarhus Universitet på eksemplarisk vis vist med hjemmesiden www.litdh.au.dk. Ambitionen for Computing Antiquity databasen er således at gøre Aarhus Universitet til et internationalt knudepunkt for computationel og algoritmisk analyse af antikkens litterære arv.
Faktaboks:
- Computing Antiquity er et forskningsprojekt støttet af Carlsbergfondet, hvor nytestamentlige og andre tidlige kristne tekster analyseres computationelt.
- Projektet ledes af lektor, Jacob P.B. Mortensen, Afdeling for Teologi, Aarhus Universitet.
- Databasen indeholder digitale versioner af antikke græske tekster samt annotationer af disse tekster.
- Materialet er tilgængeligt på hjemmesiden: www.computing-antiquity.au.dk.
- Projektet udvikles i samarbejde med Center for Humanities Computing(CHC) ved Aarhus Universitet.
Kontakter
Jacob P.B. Mortensen
Lektor i Ny Testamente
Afdeling for Teologi
Institut for Kultur og Samfund
Aarhus Universitet
teojmo@cas.au.dk
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Frygtforskere vil med afsæt i forskningsresultater skabe ’Danmarks uhyggeligste’ escape room6.5.2025 09:40:43 CEST | Pressemeddelelse
I forskningsenheden Recreational Fear Lab på Aarhus Universitet undersøger Mathias Clasen og Marc Malmdorf Andersen, hvorfor mennesker tiltrækkes af frygt og opsøger gys for fornøjelsens skyld. Med en bevilling fra Innovationsfonden får forskerne nu mulighed for at omsætte evidensbaseret viden om frygtpsykologi til handling ved at skabe et escape room.
Nyt grundforskningscenter sætter moderne tekstkultur under lup1.5.2025 16:17:36 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag 1. maj markerede grundforskningscentret TEXT: Center for Contemporary Cultures of Text sin officielle åbning. I de kommende år skal TEXT bidrage med vigtig viden om, hvordan generativ kunstig intelligens påvirker nutidig tekstkultur.
Gymnasieelever lades i stikken med AI1.4.2025 13:18:34 CEST | Pressemeddelelse
Konference på Aarhus Universitet sætter fokus på AI’s potentialer og udfordringer i gymnasieuddannelserne.
Flere tolke til det danske EU-formandskab5.3.2025 13:36:24 CET | Pressemeddelelse
Et nyt hold af konferencetolke fra Aarhus Universitet skal løfte en vigtig opgave, når Danmark senere i år overtager EU-formandskabet.
Fire nye professorer i filosofi på Aarhus Universitet25.2.2025 09:12:49 CET | Pressemeddelelse
Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet har udnævnt fire nye professorer i filosofi. De fire nye professorer, Anke Büter, Guido Kreis, Jens Christian Bjerring, Thomas Schwarz Wenzer , tiltræder 1. marts 2025 og vil hver især bidrage til udviklingen af filosofisk forskning og undervisning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum