3D-printede rev designet af skoleelever skal hjælpe naturen i Københavns Havn
6. og 7. klasser fra havnenære københavnske skoler brugte tirsdag 13. maj en hel skoledag på at lære mere om livet i Københavns Havn sammen med WWF Verdensnaturfonden og By & Havn.

Tirsdag den 13. maj stod i havnaturens tegn, da 125 elever fra 6. og 7. klasse på Christianshavn og Nyboder Skole var samlet til Havnedag på kajen ved Nordre Toldbod. Her brugte eleverne skoledagen på at blive klogere på livet under havoverfladen, bygge fiskebørnehaver til havnens fisk og plante en flydende have fuld af insektvenlige arter.
Dagens store trækplaster var afsløringen af vinderne i en helt særlig konkurrence. På forhånd havde eleverne nemlig selv tegnet deres bud på et rev, og de i alt seks vinder-rev fra designkonkurrencen bliver nu 3D-printet og sat ned i Københavns Havn. Her udvikler de sig til levesteder for alt fra muslinger og alger til små og større fisk. Eleverne får siden mulighed for at besøge det 3D-printede rev og undersøge, hvordan biodiversiteten udvikler sig ved lige netop deres rev.
Bag Havnedagen står By & Havn sammen med blandt andre WWF Verdensnaturfonden, der siden 2021 har arbejdet sammen for at gøre betingelserne for biodiversiteten i Københavns Havn endnu bedre.
”Det har været en enorm fornøjelse at få lov at tilbringe dagen med eleverne, der alle har været utroligt fascinerede af alt det liv, der findes under havoverfladen lige her ved siden af deres egen skole. Vi håber med Havnedagen at give de unge mennesker en større forståelse for, at natur også findes i havet her i havnen, og den skal vi passe langt bedre på i fremtiden. Eleverne har i hvert fald allerede gjort deres for, at havnaturen her i Københavns Havn får det endnu bedre,” siger Thomas Kirk Sørensen, marinbiolog i WWF Verdensnaturfonden.
Overborgmester Lars Weiss (S) og børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K) lagde også vejen forbi Havnedagen.
En fælles redningsaktion
De 125 elever brugte ikke bare Havnedagen på at gøre en forskel for naturen i havnen. De gjorde også en forskel for hinanden. Hovedstadens Beredskab var nemlig til stede som en del af Partnerskabet for sikker havn for at give eleverne undervisning i at kaste en redningsbøje og redde en person op af vandet.
Efter afslutningen på elevernes havnedag åbnede havnen for alle med boder og aktiviteter. Blandt andet et skraldetårn lavet af skrald, som By & Havn har fjernet i forbindelse med den årlige forårsrengøring i havnen.
Admininistrerende direktør i By & Havn Anne Skovbro glædede sig over den store interesse:
"Havnedagen er ét af årets højdepunkter i By & Havn. Og at vejret så tilmed var så godt, gør kun fornøjelsen endnu større. Jeg blev endnu en gang glad for at se den entusiasme, som der er for vores fælles havn blandt de unge. De forstår vigtigheden af at havnen er sikker og ren og vil meget gerne bidrage til at gøre den endnu bedre – både under og over havet. Og de forstår, at det ikke kommer af sig selv. Vi skal alle sammen være gode til at passe på havnen og hinanden, når vi bruger den."
Havnedagen blev afsluttet med et havneseminar med deltagelse af blandt andre WWF Verdensnaturfonden, By & Havn, WHO, TrygFonden og Hovedstadens Beredskab.
Kontakter
Kiki LynggaardPresserådgiver
Tlf:+45 41 11 89 96kiki.lynggaard@wwf.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Ny klimarapport: Verden rammer første tipping point inden for 10 år13.10.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Koralrev vil med stor sandsynlighed kollapse inden for et årti, mens også Amazonas, havstrømmen AMOC og gletsjere kan kollapse som følge af klimaforandringer. Det vil forandre vores planet for altid, konkluderer en ny klimarapport udgivet af Exeter University sammen med WWF, der udkommer kort før COP30.
Danskernes fiske-favorit er truet: Makrellen er på katastrofekurs30.9.2025 13:36:59 CEST | Pressemeddelelse
Makrellen er i årevis blevet overfisket i en sådan grad, at Det Internationale Havforskningsråd ICES nu advarer mod et decideret kollaps. Det er på høje tid, at Danmark og de øvrige lande, som fisker makrel, bliver enige om kvoter, der følger de videnskabelige anbefalinger, lyder det fra WWF Verdensnaturfonden.
WWF er med i international koalition for Doggerbankes beskyttelse og genopretning25.9.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med organisationer fra Storbritannien, Holland og Tyskland er WWF Verdensnaturfonden med i et tre-årigt projekt, der vil styrke beskyttelsen og genopretningen af Doggerbanke i Nordsøen.
Nu anbefales stop for torskefiskeri i alle danske farvande24.9.2025 11:12:08 CEST | Pressemeddelelse
Det Internationale Havforskningsråd ICES anbefaler, at der ikke længere fiskes efter torsk i den danske del af Nordsøen og Skagerrak. Der er nu ingen steder i Danmarks hav, hvor torsken bør fiskes ifølge de videnskabelige anbefalinger. Den anbefaling bør fiskerimyndighederne følge, mener WWF Verdensnaturfonden.
Naturprojekt trak miljøministeren og hundredvis af borgere til Sejerøbugten23.9.2025 10:06:25 CEST | Pressemeddelelse
Ét af de største naturgenopretningsprojekter i Danmarks farvande blev lørdag præsenteret ved Sejerø Bugt. Bag projektet står WWF Verdensnaturfonden sammen med en række partnere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


