Sulten intensiveres i Gaza: Risiko for hungersnød vokser
470.000 mennesker i Gaza står over for katastrofal sult, og 71.000 børn er i fare for akut underernæring. Sådan lyder advarslen fra UNICEF og FN’s verdensfødevareprogram (WFP) efter udgivelse af ny rapport om fødevaresituationen i Gaza i dag.

Situationen i Gaza er forværret markant efter intensiverede kampe og over to måneders lukning af grænseovergange for nødhjælp. Rapporten fra IPC* forudser, at næsten en halv million mennesker risikerer katastrofal sult, mens 71.000 børn og over 17.000 mødre vil få brug for akut ernæringsbehandling, hvis forholdene ikke ændres.
Grænselukningerne har udløst den længste blokade, Gaza nogensinde har oplevet. Fødevarepriserne er steget til uoverkommelige niveauer, og de fleste familier har ikke længere råd til den smule mad, der er tilgængelig.
Samtidig står mere end 116.000 tons fødevarehjælp klar ved grænsen – nok til at brødføde én million mennesker i op til fire måneder.
”Familier i Gaza sulter, mens mad og nødhjælp står klar lige uden for grænsen. Vi gentager vores stærke opfordring: Ophæv blokaden, tillad handelsvarer indført, løslad gidslerne, og beskyt børnene – før det er for sent. Hvis vi venter, til hungersnøden bryder ud, er det allerede for sent for mange børn,” siger Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark.
Kritiske lagre og udtømt nødhjælp
UNICEF og WFP er stadig til stede i Gaza og klar til at levere livreddende hjælp. Men nødhjælpslagrene er næsten tomme.
WFP udtømte sine sidste lagre til støtte for fælleskøkkener i slutningen af april. 25 WFP-støttede bagerier er lukkede, fordi både hvedemel og brændstof er opbrugt, og fødevarepakker til familier er ikke længere tilgængelige.
UNICEF leverer fortsat vand og ernæringstjenester, men lagrene til forebyggelse af underernæring er tomme, og forsyninger til behandling af akut underernæring er kritisk lave.
UNICEF og WFP opfordrer alle parter til straks at sikre adgang for nødhjælp og leve op til deres forpligtelser i henhold til international humanitær ret.
”Hungersnød opstår ikke pludseligt – den udvikler sig dér, hvor mad blokeres, sundhedssystemer kollapser, og børn efterlades uden det mest basale for at overleve. Sult og akut underernæring er en realitet for Gazas børn, der risikerer sult, sygdom og død. Intet kan retfærdiggøre det,” siger Susanne Dahl.
FAKTA:
*IPC: Integrated Food Security Phase Classification er et initiativ, der er støttet af blandt andre FN, EU og hjælpeorganisationer. Formålet er, at det skal være et redskab til at analysere, hvordan fødevaresituationen er et givent sted.
IPC anvender en skala med fem niveauer for graden af fødevareusikkerhed.
- Fase 1: Minimal/ingen
- Fase 2: Presset
- Fase 3: Krise
- Fase 4: Nødsituation
- Fase 5: Katastrofe/hungersnød
Hungersnød er ifølge IPC til stede, når et område har mindst én ud af fem husholdninger, der står over for en ekstrem mangel på mad, mindst 30 procent af børnene lider af akut underernæring, og to personer for hver 10.000 dør hver dag på grund af direkte sult eller interaktionen mellem underernæring og sygdom.
Kilde: IPCinfo.org
Kontakter
Karen AlbertsenSenior Press AdvisorUNICEF Danmark
Tlf:+4522350563kalbertsen@unicef.dkFølg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Alarmerende stigning i underernæring blandt børn i Gaza20.6.2025 12:36:51 CEST | Pressemeddelelse
Alene i maj blev over 5.000 børn i alderen 6 måneder til 5 år indskrevet til behandling for akut underernæring i Gaza – en stigning på næsten 50 % i forhold til april og hele 150 % siden februar. Mad til de mange sultne børn venter ved grænsen til Gaza, men nødhjælpsorganisationer får ikke lov til at uddele den.
Rettigheder i rygsækken – ny kampagneuge vil styrke trivsel og fællesskaber i skolen3.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag lanceres Rettighedsstafetten; en ny, årligt tilbagevendende kampagneuge i uge 38, der skal få flere børn til at kende deres egne og andres rettigheder. Bag tiltaget står Børnerådet, UNICEF Danmark, Danske Skoleelever, Red Barnet, Institut for Menneskerettigheder, Danske Handicaporganisationer og De Anbragtes Vilkår.
Over 50.000 børn dræbt eller såret i Gaza: UNICEF advarer om ubegribelige rædsler28.5.2025 13:29:22 CEST | Pressemeddelelse
Over 50.000 børn er ifølge rapporter blevet dræbt eller såret i Gaza siden oktober 2023. ’Børnene betaler prisen for en krig uden nåde’; lyder det fra UNICEF.
DSV og UNICEF udvider partnerskab med øget fokus på humanitær indsats for børn26.5.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En udvidelse af partnerskabet mellem DSV og UNICEF vil betyde flere flytransporter til katastroferamte områder og øge adgangen til vitale forsyninger for børn over hele verden.
Børns ret til leg skal ikke gemmes væk21.5.2025 13:10:01 CEST | Pressemeddelelse
Børn og voksne i hele Danmark inviteres til gemmeleg på FN’s Internationale Dag for Leg
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum