Den Grønne Ungdomsbevægelse

Klima- og palæstinaaktivister protesterer under forestilling i Operaen

9.5.2025 22:07:46 CEST | Den Grønne Ungdomsbevægelse | Pressemeddelelse

Del

Lige nu er Mærsk-kritiske aktivister gået ind i Operaen med bannere og megafoner for at gøre gæsterne opmærksomme på, at Operaen er finansieret af Mærsk, som ifølge aktivisterne også faciliterer folkemord og klimakrise. Aktionen er en del af aktionsrækken May:hem, som på tværs af Europa lægger pres på Mærsk, og som får Palæstina- og klimabevægelser i København og Aarhus til at afholde demonstrationer lørdag

Som en del af aktionsrækken May:hem, der udspiller sig fra d. 5.-15. maj på tværs af Europa, befinder aktivister sig netop nu i Operaen under pausen til forestillingen "Den glade Enke 2.0" og protesterer mod Mærsk, som har finansieret Operaen. Aktivisterne har foldet bannere ud fra balkonen i foyeren og holder taler og spiller trompet. 

Aktivisterne kritiserer Mærsk for at fragte olie og gas rundt i verden, men også for at levere våben til Israel. Desuden betaler virksomheden stort set ikke skat, men finansierer istedet kulturinstitutioner - som for eksempel Operaen - siger Caroline Lundsteen, aktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse:

"Mærsk er dygtige til at vaske sig rene i både grønne løfter og spektakulære finansieringer. Vi ønsker med aktioner som den i Operaen at gøre folk opmærksomme på, at de penge, Mærsk giver til for eksempel Operaen eller Statens Museum for Kunst - mens de stort set ikke betaler skat - i virkeligheden er penge, de tjener på at ødelægge vores fælles verden.

Aktivisten, som befinder sig i Operaen, fortæller, at aktionen ikke er rettet mod gæsterne:

Vi forsøger ikke at kritisere folk for at gå i Operaen! Tværtimod ønsker vi at udvide deres kulturelle oplevelse ved at fortælle dem om økonomien bag. Og få folk til at reflektere over, hvor svært det er at opleve kultur i Danmark, uden at Mærsk har været inde over med penge, der har accelereret klimakollapset og bidraget til Israels folkemord. Det kan ikke kaldes filantropi, men løgnagtig branding.

Lørdag d. 10. maj afholdes der folkelige demonstrationer i København og Aarhus, som sætter fokus på Mærsks tranport af våben til Israel, deres høje CO2-udledninger samt deres transport af olie og gas. Aktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelste Lukas Ballin fortæller, at det er første gang i Danmark, at klima- og Palæstina-bevægelsen samarbejder så eksplicit om en dagsorden, og at det ikke er tilfældigt, at det er modstanden mod Mærsk, der mobiliserer så bredt: 

At protestere mod Mærsk kan forene mange kræfter, fordi Mærsk er så kritisable på så mange måder. Virksomheden sætter profit over alle andre hensyn, herunder menneskeliv. Så kort kan en af sammenhængene mellem klima og Palæstina i virkeligheden opsummeres.”

Demonstrationen i København er arrangeret af Alle på gaden for et frit Palæstina. Demonstrationen i Aarhus er arrangeret af Den Grønne Ungdomsbevægelse, Palæstinensiske Foreninger i Aarhus og Palestinian Solidarity Action. 

Kontakter

Lukas Lund PedersenHenvendelser vedrørende May:hem mod Mærsk

Tlf:91741712Tlf:91741712

Om Den Grønne Ungdomsbevægelse

Den Grønne Ungdomsbevægelse kæmper for en grøn og retfærdig fremtid. Vi er en græsrodsbevægelse af unge over hele landet og er partipolitisk uafhængige.

Følg pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse

Privatfly betaler ingen klimaafgift, mens almindelige rutefly betaler - klimaaktivister laver satirisk moddemonstration mod eget borgerforslag3.6.2026 08:49:21 CEST | Pressemeddelelse

Torsdag d. 4 juni har klimaaktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse lavet en satirisk demonstration foran Kastrup lufthavn, hvor de udklædt som rige privatflyejere har erstattet høtyvene med golfkøller og foregiver at protestere mod det borgerforslag om en national klimaafgift på privatfly, som de selv har lavet. Demonstrationen er et satirisk forsøg på at vise det, ifølge aktivisterne, paradoksale i at de rigeste, mest forurenende er fritaget fra klimaafgiften. Privatfly er blandt de mest forurenende transportformer i verden målt pr. passager, men står i dag helt uden for de klimaafgifter, som almindelige danskere allerede betaler, når de køber en flybillet. Det er selvom konservative estimater siger at privatfly forurener 14 gange mere end almindelige rutefly pr. passagerer. “Det giver ingen mening at privatfly ikke er pålagt en klimaafgift, taget deres enorme forurening i betragtning. Hvis man har råd til at eje et privatfly, så har man også råd til at betale en klimaafgift”. - Da

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye