Den Grønne Ungdomsbevægelse

Klimaskibet vender tilbage til Folkemødet: Flere unge skal opleve, at demokratiet også er deres

11.6.2026 06:00:00 CEST | Den Grønne Ungdomsbevægelse | Pressemeddelelse

Del

Når Folkemødet 2026 åbner i Allinge, lægger Den Grønne Ungdombevægelses “Klimaskib” igen til kaj som en af de største platforme for unge stemmer på mødet. Over 70 vindblæste aktivister har taget togten over Øresund, og vil efter eget udsagn udfordre lobbyisternes magt til demokratiets fest.

Siden 2022 har Den Grønne Ungdomsbevægelse været til stede på Folkemødet med skonnerten "Bonavista", et historisk dansk sejlskib, som er en del af Nationalmuseets Flåde. Klimaskibet, som skonnerten bliver kaldt under Folkemødet, fungerer som et samlingspunkt for unge, der ønsker at handle på klimakrisen.

“Sammen vil vi være en modvægt til de lobbyinteresser, der overtager folkemødet år efter år og insistere på en grøn retfærdig fremtid. Vores Klimaskib Bonavista er en sikker havn fra elitens greenwashing, og vi vil skabe et demokratisk rum, hvor vi i fællesskab udforsker klimaretfærdighed og aktivisme," siger Marc Bo Kristian Nielsen, aktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse 

Aktivisterne vil gerne fremme unges demokratiske engagement. På Klimaskibet skaber de en sejlende platform, hvor unge kan tage roret over den klimapolitik, der vil definere livsvilkårene for deres generation. 

“Folkemødet beskrives som demokratiets festival, men det politiske rum tilgodeser primært etablerede organisationer, virksomheder og strukturer. Derfor er Klimaskibet skabt som et sted, hvor unge kan mødes, organisere sig, udvikle deres stemmer og bringe deres perspektiver direkte ind i den demokratiske debat,” siger Benedikte Kragelund Hjort, aktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse 

På og omkring Klimaskibet vil unge aktivister gennem debatter og workshops invitere Folkemødets deltagerne ind i samtaler om klima, demokrati og fællesskab. Gennem aktioner vil de hænge events og aktører ud, som greenwasher, retfærdiggør fossil politik og driver destruktiv forretning. 

Klimaskibet kan opleves under Folkemødet 2026 i Allinge Havn på H14.

Kontakter

Om Den Grønne Ungdomsbevægelse

Den Grønne Ungdomsbevægelse kæmper for en grøn og retfærdig fremtid. Vi er en græsrodsbevægelse af unge over hele landet og er partipolitisk uafhængige.

Følg pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse

Privatfly betaler ingen klimaafgift, mens almindelige rutefly betaler - klimaaktivister laver satirisk moddemonstration mod eget borgerforslag3.6.2026 08:49:21 CEST | Pressemeddelelse

Torsdag d. 4 juni har klimaaktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse lavet en satirisk demonstration foran Kastrup lufthavn, hvor de udklædt som rige privatflyejere har erstattet høtyvene med golfkøller og foregiver at protestere mod det borgerforslag om en national klimaafgift på privatfly, som de selv har lavet. Demonstrationen er et satirisk forsøg på at vise det, ifølge aktivisterne, paradoksale i at de rigeste, mest forurenende er fritaget fra klimaafgiften. Privatfly er blandt de mest forurenende transportformer i verden målt pr. passager, men står i dag helt uden for de klimaafgifter, som almindelige danskere allerede betaler, når de køber en flybillet. Det er selvom konservative estimater siger at privatfly forurener 14 gange mere end almindelige rutefly pr. passagerer. “Det giver ingen mening at privatfly ikke er pålagt en klimaafgift, taget deres enorme forurening i betragtning. Hvis man har råd til at eje et privatfly, så har man også råd til at betale en klimaafgift”. - Da

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye