Nyt samarbejde om flere idræts- og friluftsskove
DIF og Klimaskovfonden er gået sammen om at skabe mere skov – for klimaet, naturen og danskernes aktive idræts- og friluftsliv.

Danskerne skal have mere skov at være aktive og dyrke idræt i.
Da DIF’s formand, Hans Natorp, tirsdag den plantede et af de første træer i den første idræts- og friluftsskov i Herfølge, var det startskuddet til et nyt grønt og aktivt makkerskab mellem DIF og Klimaskovfonden. DIF og Klimaskovfonden har indgået en samarbejdsaftale om at plante nye skove– og specifikt nye idræts- og friluftsskove i Danmark med faciliteter, der understøtter aktivitet og bevægelse.
Formålet med samarbejdet er at bidrage til skovrejsningsprojekter i hele Danmark, som sikrer god adgang for det organiserede idræts- og friluftsliv. Med aftalen forpligter DIF sig økonomisk til en basisfinansiering på 50.000 kr. årligt og vil derudover facilitere og motivere til, at specialforbund, idrætsforeninger og virksomheder også bidrager til at finansiere flere nye skove.
”Vi er meget glade for vores nye samarbejde med Klimaskovfonden. Når vi i de kommende år sammen med Klimaskovfonden er med til at plante idræts- og friluftskove, så gør vi det med bevægelse og fællesskab i tankerne. Idrætsskovene skal være steder, man let man kan gå til, løbe i, dyrke idræt i og puste ud i. Vi vil med andre ord kombinere natur og aktivitet i hverdagen og give mulighed for både foreningsliv og individuel aktivitet,” siger DIF’s formand, Hans Natorp.
Når der plantes nye skove i Danmark, er mange af dem privatejede, og dermed er det den enkelte lodsejer (den, der ejer grunden, red.), der bestemmer, om der skal anlægges veje og stier i skovene og dermed være adgang for idræt og friluftsliv. Det nye samarbejde mellem Klimaskovfonden og DIF prioriteres på kommunale arealer, så der også i fremtiden er adgang til skovene og dermed mulighed for at dyrke idræt i naturen. Derudover er der også et klimaperspektiv i samarbejdet, idet skovene bidrager til både biodiversitet og klimagevinst. 1000 m2 ny skov optager nemlig 34,5 ton CO2 over de næste 100 år.
”Det bliver rigtig spændende at få sat flere idræts- og friluftsskove på landkortet sammen med DIF og foreningslivet, hvor folk får særligt gode muligheder for at bruge den nye natur. Når vi de kommende år skal have meget mere skov i Danmark, så er det også vigtigt, at det bliver skove, som mange mennesker får glæde af i deres hverdag. Sådan et samarbejde kan være med til at gøre skovrejsningen til en folkesag, og det ville jo være fantastisk, siger Poul Erik Lauridsen, der er direktør i Klimaskovfonden.
Forbund og foreninger kan bidrage
Det er nemt for specialforbund, idrætsforeninger og øvrige idrætsinteressenter at bidrage aktivt til opførelsen af mere idræts- og friluftsskov i Danmark. Det er ikke kun til gavn for klima og natur, men i høj grad også for idræts- og friluftslivet. DIF kommer for hver enkelt skov med forslag til hvilke faciliteter, der kan forbedre idræts- og friluftsoplevelser i skovene.
Læs mere her:
Fakta om Klimaskovfonden:
Klimaskovfonden har flere end 180 skovrejsningsprojekter i gang over hele landet. Gennem klimabidrag giver fonden virksomheder, foreninger og privatpersoner mulighed for klimahandling gennem bidrag til klimaindsatsen. Klimaskovfonden er en uafhængig statslig forvaltningsenhed oprettet af Folketinget i 2020 for at sætte fart på Danmarks klimaindsats.
Kontaktinfo:
Poul Erik Lauridsen, direktør i Klimaskovfonden, mobil: 31 53 25 65
Hans Natorp, formand i DIF, mobil: 31 44 40 15
Foto:
Adam Grønne (Fotos til fri redaktionel afbenyttelse)
Nøgleord
Kontakter
Jacob AndersenKommunikationskonsulent
Tlf:24411213jaa@dif.dkBilleder
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.500 idrætsforeninger og knap 2,1 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Poul Schmith og dansk idræt forlænger OL-partnerskab6.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det stærke partnerskab mellem advokatfirmaet Poul Schmith og dansk bredde- og eliteidræt fortsætter. Efter fire år som olympisk partner for Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Team Danmark er der nu indgået en ny aftale, som løber frem til og med OL i Los Angeles i 2028.
Medbestemmelse og fokus på sociale relationer: Ekspertgruppe klar med anbefalinger til trivsel i idrætsforeninger6.5.2025 07:29:49 CEST | Pressemeddelelse
Med hjælp fra 13 førende forskere og eksperter på børn og unges trivsel i idrætten offentliggør DIF nu anbefalinger til, hvordan idrætsfællesskaberne understøtter Trivselskommissionens anbefalinger om at fremme børn og unges trivsel. I FC Holte har de med 10 ritualer vist vejen.
Surf & SUP Danmark er Årets Specialforbund 20253.5.2025 13:20:15 CEST | Pressemeddelelse
Surf & SUP Danmark har vundet DIF’s pris Årets Specialforbund 2025. Med i opløbet var også Rugby Danmark og Bordtennis Danmark. Udover æren modtager Surf & SUP Danmark 100.000 kr. og et bidragsbevis fra Klimaskovfonden.
Hans Natorp genvalgt som formand for DIF3.5.2025 12:53:32 CEST | Pressemeddelelse
Formanden for Danmarks Idrætsforbund hedder også de to kommende år Hans Natorp. Det står klart efter forbundets årsmøde i Idrættens Hus. Ny i bestyrelsen er Pia Johansen fra SvømDanmark.
DIF-formand: Giv de unge mere indflydelse3.5.2025 09:55:58 CEST | Pressemeddelelse
Der er brug for flere unge i idrættens bestyrelser og udvalg, og de unge skal anerkendes mere. Sådan lød et par af budskaberne, da formand Hans Natorp talte på Danmarks Idrætsforbunds årsmøde i Idrættens Hus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum