Lokalplan i Juelsminde tager yderligere form: Mere lys og luft ved nybyggeri på havneområdet
Udvalget for Teknik & Miljø behandlede onsdag den 7. maj det reviderede udkast til lokalplanen for Juelsminde havneområde. På den baggrund lægges der nu op til, at flere byggefelter langs havnebassinet ikke må bebygges med en stor, sammenhængende bygning – men at byggefelterne minimum skal rumme to eller tre adskilte bygninger. Ligesom der lægges op til mere luft mellem andre mulige bygninger på havnen.

Med udvalgets indstilling beskrives det mere konkret, hvordan evt. nybyggeri vil blive mindre tæt, så der bibeholdes et relativt åbent havneområde med lys og luft, samtidig med at der gives rum til udvikling.
Formand for Udvalget for Teknik & Miljø, Ove Kjærskov Nielsen (O), forklarer:
- Der er ydet et rigtigt flot stykke forarbejde fra havn, visionsråd og andre gode kræfter i Juelsminde, og samtidig har vi fået mange høringssvar. Begge dele har vi stor respekt for, og derfor er vi gået meget grundigt til værks. Både i forvaltningen, i bedømmelsesudvalget sammen med havnen og i Udvalget for Teknik & Miljø. For det er helt afgørende, at vi får skabt mulighed for udvikling i Juelsminde. Lige så afgørende er det, at det sker på en afbalanceret måde, som, sammen med det nye havnetorv, skaber en merværdi og styrker havnens eksisterende kvaliteter.
- Med det tilrettede forslag til lokalplan har vi været lydhøre over for både høringssvar og for sagkundskaben. Det betyder, at vi nu kan lægge et gennemarbejdet forslag frem for Kommunalbestyrelsen, som giver nye muligheder for virksomheder, for forskellige aktiviteter på havnen og som harmonerer med de vedtagne planer for havnetorvet og eksisterende byggeri.
Derudover viser en ny visualisering, hvordan havneområdet ville kunne se ud ved en eventuel fuld udnyttelse af det nuværende lokalplansforslag.
FAKTA:
- Forslaget til lokalplanen for havneområdet i Juelsminde skal behandles endeligt på Kommunalbestyrelsens møde den 28. maj 2025.
- Lokalplanen har ikke handlepligt. Det vil sige, at lokalplanen alene beskriver nogle rammer, som der eventuelt kan bygges inden for, hvis byggeri også godkendes af det bedømmelsesudvalg, som er knyttet til lokalplanen. Det er ikke et krav, at der bliver bygget i lokalplanens byggefelter. Derfor kan eksisterende bygninger som udgangspunkt blive liggende.
- Der defineres i det nuværende forslag til lokalplanen særlige krav til de forskellige byggefelter. Det gælder særligt byggefelt 5 ved det kommende havnetorv, hvor der skal være 12 meters afstand til nabobygningen (Møllers) – samt byggefelterne 6, 7 og 8 langs havnekajen.
I disse tre byggefelter (6, 7 & 8) lægges der op til, at der ikke må bygges en lang bygning. Byggefelterne skal som minimum rumme henholdsvis to bygninger (byggefelt 6 – 7) og tre bygninger (byggefelt 8). Herved opnås både passager mellem bygningerne samt lys og luft.
I disse fire byggefelter er max-højden 13 meter. - I den vedlagte visualisering vises, hvordan havneområdet eventuelt ville kunne se ud i fremtiden ved en fuld udnyttelse af det nuværende forslag til lokalplan.
- Udvalget lægger også op til, at der må bygges mindre end først foreslået ved den tidligere telefoncentral/Blomsteriet (byggefelt 3).
Kontakter
Ove Kjærskov Nielsen (O)Formand for Udvalget for Teknik & Miljø i Hedensted Kommune
Tlf:20 72 66 66Ove.Nielsen@hedensted.dkFølg pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Ikoniske udsigtspunkter, Promenaden og Havnetorvet, der indbyder til liv og leg – sådan bliver fremtidens Juelsminde1.5.2025 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Med vandet til tre sider, en rig maritim historie, og en unik bykerne, hvor havn, handelsliv og strand ligger samlet, har Juelsminde en særlig identitet, som hvert år tiltrækker mange turister i sommerperioden. Netop identiteten er afsættet for det historisk store byudviklingsprojekt, der over de kommende år skal styrke bosætning og turisme i byen.
Innovativ indsats på Bøgely Plejehjem mindsker svampeinfektioner i huden markant og giver mere livskvalitet30.4.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Svampeinfektioner i huden er på mange plejehjem uundgåelige, når vejret bliver varmere. Men på Bøgely Plejehjem har en fælles og målrettet indsats nærmest udryddet infektionerne. Beboerne oplever færre gener, mindre smerte og en øget livskvalitet.
Juelsminde: Byggehøjder foreslås sænket i revideret udkast til lokalplan29.4.2025 16:24:13 CEST | Pressemeddelelse
Intet byggeri over tre etager. Det er forslaget fra forvaltningen, når lokalplanen for Juelsminde havneområde skal behandles på Udvalget for Teknik & Miljø i den kommende uge – og sidst på måneden i kommunalbestyrelsen i Hedensted Kommune.
5,2 mio. kr. på vej til udvikling i Hedensted midtby og i Juelsminde11.4.2025 12:53:58 CEST | Pressemeddelelse
Udvalget for bæredygtig udvikling af bymidter uddelte i går et pænt millionbeløb til byudvikling i en række danske byer. Blandt de heldige modtagere er Hedensted og Juelsminde i Hedensted Kommune, som samlet set modtager 5,2 mio. kr. I Hedensted gives penge til udvikling af Trykkeriparken, sammenbinding af Trykkeriparken og Østerbrogade, midtbyens kommende restaurant- og kulturgade, og forskønnelse af området ved jernbanetunnellen, mens begge byer får midler til at styrke handelslivet i bycentrene.
Rekordmange Hedensted-unge vælger en erhvervsuddannelse8.4.2025 11:13:48 CEST | Pressemeddelelse
35,8 pct. Så mange af de unge fra 9. og 10. klasse i Hedensted Kommune har søgt ind på en erhvervsuddannelse. Det er ny rekord og ligger langt over landsgennemsnittet på 20 pct. Det vidner om en velfungerende forbindelse mellem skolerne og kommunens mange virksomheder, der i høj grad efterspørger faglært arbejdskraft.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum