Ny rapport: Klimaforandringerne fører til, at millioner af børn vil opleve ekstrem varme og flere voldsomme naturkatastrofer
Ny forskning viser, at temperaturstigninger som følge af de menneskeskabte klimaforandringer vil have voldsomme konsekvenser for børn verden over. Uden øjeblikkelig handling vil millioner af børn opleve ekstrem varme og flere og voldsommere naturkatastrofer. Vi skal udfase brugen af fossile brændstoffer, mener Red Barnet.

Klimarelaterede katastrofer som tørker, skovbrande og oversvømmelser vil ikke bare ramme børn oftere, de vil også ramme markant hårdere i fremtiden. Det viser en ny rapport, som Red Barnet har lavet i samarbejde med forskere fra Vrije Universitet i Bruxelles forud for 10-årsdagen for Paris-aftalen.
Selv med verdens nuværende klimaløfter er vi på vej mod en global temperaturstigning på 2,7 grader frem mod år 2100. Det er markant over stigningen på 1,5 grader, som 196 lande blev enige om at sigte efter, da de indgik Paris-aftalen i 2015.
Forskerne har kigget på, hvad det helt konkret får af betydning for børn født i 2020, altså børn der er fem år nu eller fylder fem i år. Rapporten konkluderer, at 83 procent af dem vil blive eksponeret for hidtil usete tilfælde1 af ekstrem varme i løbet af deres levetid. Det svarer til 100 millioner af de omkring 120 millioner børn i verden, der er født i 2020. Og for dem er hedebølger på vej til at blive normen i stedet for undtagelsen, viser undersøgelsen.
Ekstrem varme kan være dødbringende for børn, og den går hårdt ud over deres fysiske og mentale sundhed, udvikling og sikkerhed.
”Klimaforandringerne har allerede voldsomme konsekvenser for børn, og for hver decimal, temperaturen stiger, øges konsekvenserne mærkbart. Når ekstrem varme, oversvømmelser og andre klimadrevne katastrofer fører til, at børn ikke kan komme i skole, er der samtidig stor risiko for, at de ikke kommer tilbage,” siger senior klimarådgiver i Red Barnet, Morten Sparvath og tilføjer:
”Menneskeskabte klimaforandringer fører allerede nu til voldsomme krænkelser af børns rettigheder, og som undersøgelsen slår fast, vil det blive endnu værre i fremtiden, hvis vi ikke handler nu. Derfor er det helt afgørende, at verdens ledere gør mere for at vende udviklingen, og at vi omgående udfaser brugen af fossile brændstoffer, så vi begrænser antallet af børn, der rammes af voldsomme naturkatastrofer i fremtiden.”
1,5 graders målet vil redde millioner af børn
Hvis verdens ledere lever op til Paris-aftalens mål om at holde temperaturstigningen på 1,5 grader, så vil en stor del af de 120 millioner børn født i 2020 blive skånet for voldsomme konsekvenser:
-
Omkring 38 millioner børn vil ikke blive ramt af hidtil usete tilfælde af hedebølger
-
Omkring 8 millioner børn vil undgå hidtil usete tilfælde af fejlslagen høst
-
Omkring 5 millioner børn vil blive skånet for hidtil usete tilfælde af oversvømmelser fra floder
-
Omkring 5 millioner børn vil undgå hidtil usete tilfælde af tropiske cykloner
-
Omkring 2 millioner børn vil undgå hidtil usete perioder med tørke
-
Omkring 1,5 millioner børn vil blive skånet for et hidtil uset antal naturbrande.
Rapporten ser også på konsekvenserne af en temperaturstigning på 3,5 grader, hvilket vil resultere i, at næsten alle børn født i 2020 vil opleve hidtil uset voldsomme klimadrevne katastrofer.
Børn er klimakrisens første og største ofre
Helt grundlæggende er børn langt mere sårbare over for klimaforandringerne end voksne. Det skyldes, at de er mere udsatte for de afledte konsekvenser i form af sygdomme, vand- og fødevaremangel samt mangel på lægehjælp. Og det er særligt børn fra de mest fattige lande, som er truet, og samtidig er det de fattigste lande, der har færrest muligheder og ressourcer til at opbygge klimatilpasning og minimere konsekvenserne af klimaforandringerne.
”Verden over tvinges børn til at bære byrden af en krise, de ikke selv er ansvarlige for. Farlig varme, der sætter deres sundhed og læring på spil, cykloner, der ødelægger deres hjem og skoler, og tørker, der får afgrøder til at visne, og maden til at skrumpe på deres tallerkener,” siger Inger Ashing, CEO i Red Barnet.
Red Barnets anbefalinger:
-
Foruden reduktion af fossile brændstoffer, er det afgørende, at det bliver langt nemmere for lavindkomstlandene at tilpasse sig klimaforandringer, og at de fattigste lande bliver kompenseret for de tab og skader (loss and damage), som klimaforandringerne har forvoldt. Det skal ske i form af supplerende klimafinansiering.
-
Desuden skal børn, deres rettigheder, stemmer og unikke behov prioriteres. Fokus skal være på indsatser, der forebygger konsekvenserne af klimakrisen og støtter de mest udsatte børn verden over.
-
Børn oplever de største og mest vidtrækkende konsekvenser af klimakrisen, og det er især deres liv og fremtid, der vil blive berørt at klimaforandringerne. Derfor skal børnene spille en central rolle i fremtidens klimaplaner og aftaler. Det handler også om at investere i bæredygtige og modstandsdygtige tiltag, der sikrer, at børn kan få mad, vand, sundhed, sanitet og hygiejne, uddannelse og børnebeskyttelse. For klimakrisen har konsekvenser for stort set alle dele af børns liv.
Kontakter
Laurids Bæk SimonsenPressechef
Tlf:2283 3692labs@redbarnet.dkBilleder

Om Red Barnet
Red Barnet arbejder i Danmark og flere end 120 andre lande. Vi redder børns liv. Vi beskytter og styrker dem. Vi kæmper for deres rettigheder. Vi er Save the Children – verdens førende uafhængige organisation for børn.
Red Barnet yder nødhjælp og forebygger katastrofer. Vi bekæmper vold, overgreb og mobning. Vi sikrer skolegang, opbygger fællesskaber og styrker børns modstandskraft. Vi arbejder politisk for de dårligst stillede børn og skaber debat om børns livsvilkår.
Følg pressemeddelelser fra Red Barnet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Red Barnet
Tusindvis af elever lærer om retten til at være sig selv på Børnerettighedsdagen: ”For mange børn føler sig forkerte i skolen”20.11.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Over 200 skoler har tilmeldt sig Red Barnets fejring af Børnerettighedsdagen. Her vil eleverne lære om deres egne rettigheder. I år sætter Red Barnet særligt fokus på børns ret til at være den, man er.
Hver dag bliver 78 børn dræbt, lemlæstet, bortført eller udsat for seksuel vold i verdens konflikter4.11.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Ny rapport fra Red Barnet viser, at antallet af børn, der lever i konfliktzoner, er vokset voldsomt. Ikke siden Anden Verdenskrig har verden oplevet så meget krig og konflikt. Det internationale samfund skal gøre meget mere for at beskytte børn og sikre fred i uroplagede regioner, lyder det fra Red Barnet.
Red Barnet holder et minuts stilhed for Gazas børn: Nu skal vi skabe en fremtid for dem, der er tilbage24.10.2025 14:30:28 CEST | Pressemeddelelse
Pausen i kamphandlingerne i Gaza giver anledning til håb, men der skal mere til. Der er brug for en massiv indsats for at bremse katastrofen i Gaza, hvor behovet for hjælp er enormt.
Red Barnet om ny lov: Børn er markant bedre beskyttet mod grooming24.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I en ny analyse gør Red Barnet status på to år med en grooming-paragraf i lovgivningen. I perioden har der været 364 anmeldelser og 12 domme om grooming. Snapchat er brugt aktivt i over halvdelen af sagerne. Med lovændringen har børn fået langt bedre mulighed for at rejse en sag om grooming, vurderer Red Barnet. Men analysen afdækker også store geografiske forskelle, som bør undersøges, så alle børn uanset postnummer er lige godt beskyttet af loven.
23 organisationer i fælles opråb til kommunerne: Afhjælp konsekvenserne af børnefattigdom og stigende fødevarepriser9.10.2025 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Fødevarepriserne er på himmelflugt, og antallet af fattige børnefamilier er steget. Derfor skal det kommende kommunalvalg også handle om, hvordan vi hjælper de 49.500 børn, der vokser op i fattigdom, mener 23 organisationer. I dag præsenterer de 10 anbefalinger til kommunerne, der skal sikre, at færre børn – uanset postnummer – lider under de vidtrækkende konsekvenser af børnefattigdom.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum