EEO roser ny politisk aftale: Et historisk løft af erhvervsuddannelserne
Regeringen og Folketingets partier har netop indgået en aftale, der giver erhvervsuddannelserne et historisk økonomisk løft. I Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO) hilser vi aftalen varmt velkommen som et nødvendigt og ambitiøst skridt mod mere attraktive, inkluderende og fagligt stærke erhvervsuddannelser.

En flot aftale “Aftalen er en flot aftale, der understreger erhvervsuddannelsernes vigtighed i det kommende uddannelseslandskab. Aftalen sikrer både erhvervsuddannelser med dygtige undervisere og et fagligt niveau i top, mens der samtidig sikres høj trivsel og en større rummelighed, så flere unge med særlige behov kan gennemføre en erhvervsuddannelse,” udtaler EEO’s formand Mads Haugbølle.
Et kvalitetsløft med frihed og tillid
Aftalen indebærer bl.a. et permanent takstløft til erhvervsskolerne, som skolerne frit kan disponere over inden for rammerne af aftalens intentioner.
I EEO glæder vi os over, at der afsættes 300 millioner kroner uden bindinger, så skolerne får frihed til at investere i det, der skaber størst værdi for eleverne. Den frihed forpligter: Midlerne skal bruges dér, hvor de gør en reel forskel – og sikre konkrete forbedringer, som mærkes i elevernes hverdag.
Lærerkvalitet og elevinddragelse i centrum
I EEO ser vi det som et stærkt signal, at opkvalificeringen af erhvervsskolelærere fremrykkes til 2032. Lærerne spiller en afgørende rolle i elevernes hverdag og i kvaliteten af undervisningen.
“Lærernes kompetencer er altafgørende for at sikre det daglige kvalitetsløft. Det glæder mig, at der både investeres i deres pædagogiske og specialpædagogiske viden,” siger Mads Haugbølle og peger samtidig på vigtigheden af, at der kommer et øget fokus på at få eleverne og lærlingene repræsenteret i de faglige udvalg – og på vigtigheden af, at eleverne i højere grad får medbestemmelse over den faglige hverdag i skolen.
Flere unge skal opleve verden – også fagligt
Aftalen indeholder også en ambitiøs målsætning om at femdoble antallet af elever og lærlinge, der tager en del af deres uddannelse i udlandet frem mod 2035.
“Det er fantastisk, at det nu bliver lettere for unge at tage på fagligt udlandsophold. Internationale erfaringer styrker både faglighed og udsyn – og det klæder eleverne på til et globaliseret arbejdsmarked,” understreger Haugbølle.
En stærk politisk anerkendelse
For EEO er aftalen et længe ventet bevis på, at erhvervsuddannelserne er ved at indtage en mere central plads i uddannelsespolitikken. Aftalen er en investering i faglighed, fællesskab og fremtid.
Nøgleord
Kontakter
Mads Haugbølle BehrendsenFormandErhvervsskolernes ElevOrganisation
Tlf:51 93 48 22mads@eeo.dkOm EEO
Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO) repræsenterer elever fra de tekniske erhvervsuddannelser, EUX, SOSU, PAU og HTX.
Det er os, der varetager elevernes interesser og holdninger i den offentlige debat.
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsskolernes ElevOrganisation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsskolernes ElevOrganisation
EEO lancerer udspil til fremtidens HTX17.11.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Det faldende optag gør det nødvendigt at nytænke HTX for at fremtidssikre den til 2030. Derfor lancerer Erhvervsskolernes ElevOrganisation et udspil med ni forslag til at styrke det tekniske gymnasium – gennem en ny indgang, nyt fagligt indhold og nye rammer.
Erhvervsskoleelever er glade for ny karakterskala med 12-stjerne, der hylder faglig dygtighed6.11.2025 12:57:58 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO) hilser regeringens forslag om en ny karakterskala varmt velkommen. Ændringen af skalaen har længe været tiltrængt, da den nuværende 7-trins skala rummer nogle væsentlige skævheder i form af et 7-tal, der favner for bredt og -3, der udgør en stor demotiverende faktor for de svageste elever. Samtidigt er vi meget tilfredse med karakteren 12-stjerne.
EEO vælger nyt formandskab30.10.2025 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Til EEO's 30. ordinære kongres i weekenden har organisationen, der repræsenterer de 120.000 HTX- og erhvervsskoleelever i Danmark valgt ny hovedbestyrelse, forretningsudvalg og formandskab.
EEO lancerer udspil til EPX' faglige indhold6.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med EPX-reformen på plads og arbejdet med det faglige indhold på EPX forud, lancerer Erhvervsskolernes ElevOrganisation et fagudspil til det faglige indhold på EPX med en række initiativer og forslag, der skal vise hvordan det fagligt høje niveau kan opnås
EEO har valgt nyt formandskab31.10.2024 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
I sidste weekend til EEO's kongres blev der valgt en ny hovedbestyrelse, forretningsudvalg og formandskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum