Erhvervsskolernes ElevOrganisation

EEO lancerer udspil til fremtidens HTX

Del

Det faldende optag gør det nødvendigt at nytænke HTX for at fremtidssikre den til 2030. Derfor lancerer Erhvervsskolernes ElevOrganisation et udspil med ni forslag til at styrke det tekniske gymnasium – gennem en ny indgang, nyt fagligt indhold og nye rammer.

EEO’s hhv. tiltrædende og afgående formand Aske Christiansen og Mads Haugbølle Behrendsen præsenterer ‘Fremtidens HTX’. Foto: Erhvervsskolernes ElevOrganisation
EEO’s hhv. tiltrædende og afgående formand Aske Christiansen og Mads Haugbølle Behrendsen præsenterer ‘Fremtidens HTX’. Foto: Erhvervsskolernes ElevOrganisation

Fremtidens HTX – Nytænkning af det tekniske gymnasium

I udspillet “Fremtidens HTX” præsenteres ni konkrete forslag til en nytænkning af HTX-uddannelsen i takt med fremtidens behov for flere med tekniske og naturvidenskabelige kompetencer. Udspillet er skrevet med henblik på at styrke det selvstændige tekniske gymnasium i hele landet i forbindelse med forandringerne i uddannelsesverdenen, som følger med EPX-reformen.

”Vi kan ikke mangle 20.000 STEM-uddannede i 2040 og samtidig lade det tekniske gymnasium forsvinde. Hele Danmark har brug for selvstændige, fagligt stærke tilbud HTX-udbud – side om side med erhvervsuddannelserne og den kommende EPX,” udtaler tiltrædende formand Aske Christiansen.


Udspillet tager afsæt i tre centrale temaer:

Ny identitet og overgang – en styrket formidling af HTX’s faglige profil og bedre vejledning fra grundskolen.

Nye rammer – mere retfærdige økonomiske vilkår og en ligestilling af timetallet med de øvrige gymnasiale uddannelser.

Nyt fagligt indhold – en styrkelse af den praksisnære undervisning, tættere samarbejde med erhvervslivet og en ajourføring af studieretningerne.


Bedre introduktion til HTX

I udspillet foreslår EEO hvordan man styrker overgangen fra grundskolen til HTX gennem bedre vejledning og formidling af uddannelsens særlige tekniske og naturvidenskabelige profil. Udspillet peger på behovet for en mere virkelighedsnær brobygning, hvor elever møder den praksisnære didaktik i laboratorier og værksteder, samt en opkvalificering af UU-vejledningen, så HTX præsenteres korrekt og ligestillet med de øvrige gymnasier.

Ligestilling af timetallet

Som HTX-elev har man i dag ca. 300 flere timer i løbet af sin uddannelse sammenlignet med STX og HHX. Denne ulighed er grunden til, at mange elever i grundskolen fravælger det tekniske gymnasium. Hermed foreslår EEO at sænke det obligatoriske timetal med 300 timer, således at ingen fravælger naturvidenskab og teknologi fordi det er for tidskrævende eller svært.

Styrket praksisnær læring og faglig profil

Udspillet lægger vægt på at gøre undervisningen endnu mere virkelighedsnær. EEO foreslår, at HTX i højere grad samarbejder med lokale virksomheder om projekter og introducerer erhvervspraktik som en del af teknikfaget.

Derudover anbefales det at udbrede erhvervsrettede certifikater i teknikfagene og at revidere studieretningerne, så de afspejler elevernes og samfundets behov bedre. Blandt forslagene er en ny retning med Teknologi A og Innovation B samt et obligatorisk forløb i privatøkonomi for alle HTX-elever.

Baggrund

Udspillet skal ses som et bidrag til HHX-, HTX-, og STX-ekspertgruppens kommende arbejde og skal sikre, at elevernes perspektiver direkte inddrages i det tekniske gymnasiums selvstændige fremtid.

HTX-elever udmærker sig som de gymnasieelever, der hurtigst fortsætter på videregående uddannelser, og som i høj grad vælger STEM-uddannelser som ingeniører og it-specialister, som vi kommer til at mangle over 20.000 af i 2040. Alligevel er tilgangen til HTX faldet støt siden 2016, på trods af at flere vælger de tekniske og naturvidenskabelige videregående uddannelser.

Der er hermed også en opgave i at sikre, at det tekniske og naturvidenskabelige gymnasium er den naturlige indgang til de tilsvarende videregående uddannelser.


Udspillet kan findes på EEO’s hjemmeside.


Nøgleord

Kontakter

Vedhæftede filer

Om EEO

Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO) repræsenterer elever fra de tekniske erhvervsuddannelser, EUX, SOSU, PAU og HTX.
Det er os, der varetager elevernes interesser og holdninger i den offentlige debat.

Følg pressemeddelelser fra Erhvervsskolernes ElevOrganisation

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervsskolernes ElevOrganisation

Erhvervsskoleelever er glade for ny karakterskala med 12-stjerne, der hylder faglig dygtighed6.11.2025 12:57:58 CET | Pressemeddelelse

Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO) hilser regeringens forslag om en ny karakterskala varmt velkommen. Ændringen af skalaen har længe været tiltrængt, da den nuværende 7-trins skala rummer nogle væsentlige skævheder i form af et 7-tal, der favner for bredt og -3, der udgør en stor demotiverende faktor for de svageste elever. Samtidigt er vi meget tilfredse med karakteren 12-stjerne.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye