Ny satirisk roman af Halle Butler
Halle Butlers satiriske samtidsroman Banalt mareridt om den kultur og verdensopfattelse, der præger det moderne samfund og nutidens mennesker, udkommer nu på dansk i oversættelse af Sigrid Adamsson.

”Margaret Anne ’Moddie’ Yance var netop flyttet tilbage til sin hjemegn, byen X i Midtvesten, for at ses med vennerne fra sin ungdomstid, komme i kontakt med sin rødder igen og restituere oven på et stressende årti i en lille lejlighed i storbyen med en mand, hun nu er overbevist om var megaloman eller måske narcissist. Hun forsøgte at lade være med at tænke på det, forsøgte at have det så nogenlunde i sit nye liv, men der dukkede altid en eller anden dyster tanke op, som trak hende ned i det igen, og så begyndte minderne at komme, livagtige, filmiske, ubarmhjertige som en hjernevaskningsmontage for en sekt med en ret uklar programerklæring.”
(indledningen fra Banalt mareridt)
Det løser bestemt ikke alle Moddies problemer at flytte tilbage til hjemegnen og de gamle venner. Alle er blevet midaldrende, de går stadig til fester, ser hinanden an og skændes om gamle kontroverser. Og så drømmer de alle vilde og udførlige drømme om hævn.
Da Moddies ven Pam inviterer en mystisk kunstner til at undervise på det lokale college hen over vinteren, må Moddie konfrontere fortidens spøgelser og se i øjnene, hvad hendes liv er blevet til. Tingene spidser til i vennekredsen, og snart bliver venner til fjender, fjender bliver til dødsfjender og gamle alliancer bliver udfordret i ekstrem grad.
Banalt mareridt er fyldt med komplekse karakterer, der med Halle Butlers humoristiske og satiriske skrivestil giver stemme til den flygtige, vrede, fornærmede, surreelle og forvirrende atmosfære, der gennemsyrer vores moderne samfund og de mennesker, som bor i det.
Banalt mareridt er Halle Butlers tredje roman. Hendes debutroman Jillian blev kaldt “feel-bad-book of the year” af Chicago Tribune. Hendes anden roman Det nye mig (udkom på dansk i 2021) blev udnævnt til at være årtiets bedste bog af Vox og årets bedste roman af Vanity Fair, Chicago Tribune og NPR.
Fakta om bogen:
Titel: Banalt mareridt
Forfatter: Halle Butler
Oversætter: Sigrid Adamsson
Forlag: Turbine
ISBN: 9788743609087
Sidetal: 379
Vejl. pris: 299,95 kr.
Udgivelsesdato: 15. maj 2025
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder

Links
Om Turbine Forlaget
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Hvil i fred – mens du stadig lever9.6.2025 09:17:00 CEST | Pressemeddelelse
I Hvilekuren er den norske læge og forfatter til bestselleren Pulskuren, Torkil Færø, på jagt efter de ting, der kan få hvilepulsen ned, så vi på den lange bane lever bedre, sundere og længere liv.
Strik Astrid Lindgrens eventyrlige verden frem3.6.2025 11:12:12 CEST | Pressemeddelelse
Astrid Lindgren har begejstret generationer med sine vidunderlige historier om børn, leg og masser af eventyr. KlompeLOMPE-designerne har ladet sig inspirere af de mange fantastiske historier og karakterer til de strikkeopskrifter, der nu udkommer i Strik fra Astrid Lindgrens verden.
Martin Glaz Serup skriver om vold, avantgarde og forældrefremmedgørelse i sin romandebut13.5.2025 09:17:00 CEST | Pressemeddelelse
Del af livet er titlen på Martin Glaz Serups første roman. Den roman, han har skrevet på de seneste otte år, er han nu klar til at sende ud i verden.
Camilla Kjems: Jeg har lært at omfavne livets kaos og erfaret posttraumatisk vækst12.5.2025 09:27:00 CEST | Pressemeddelelse
Lotuseffekten – Kunsten at finde ro og styrke i livets kaos er titlen på Camilla Kjems’ nye bog, hvor hun med afsæt i sine egne livserfaringer søger svar på, hvordan vi kan vokse gennem modgang. Den smukke lotusblomst har en særlig evne til at være selvrensende, og den egenskab er essensen af det svar, Camilla finder frem til.
Ali Smith skriver om en nær fremtid fuld af frygt30.4.2025 09:17:00 CEST | Pressemeddelelse
Skotske Ali Smith er en af vor tids skarpeste kronikører af verdens politiske tilstand i sine romaner. GLIF er fortællingen om et England i en nær fremtid, hvor overvågning, mistro og politisk ekstremisme har fået overtaget og skabt et samfund, der måske ikke er så svært at forestille sig verdens nuværende tilstand taget i betragtning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum