Fremtidens byggeplads testes: Byggemodning med lavere støj og mindre CO₂-udledning
Esbjerg Kommune og DIN Forsyning tog den 5. maj første spadestik til anden etape af byggemodningen i Breinholtparken i Hjerting ved Esbjerg. Projektet markerer samtidig en ny milepæl: For første gang anvendes emissionsfrie maskiner i stort omfang på en byggemodning i Esbjerg Kommune.

Det lyder helt anderledes, når gummigeden kører ved byggemodningen på anden etape af Breinholtparken i Hjerting. Det stod klart, da der blev taget første spadestik til projektet, som Esbjerg Kommune og DIN Forsyning er fælles om.
Det er første gang, at eldrevne arbejdsmaskiner tager over på en byggemodningsopgave i det omfang, teknologien tillader det. Esbjerg Kommune har tidligere tilsluttet sig en hensigtserklæring om at forsøge at bruge emissionsfrie arbejdsmaskiner i bygge- og anlægsprojekter. Nu lyder startskuddet til første projekt.
"Vi har et klart mål om CO₂-neutralitet i 2030, og det forpligter os til at tage ansvar. Det gælder også i rollen som bygherre. Nu tager vi hul på et pilotprojekt, som skal gøre os klogere på, om dette er vejen til byggepladser med mindre CO₂-udledning," siger borgmester Jesper Frost Rasmussen.
Vigtige erfaringer i den grønne omstilling
I DIN Forsyning giver projektet rigtig god mening i forhold til virksomhedens overordnede strategiske sigte, fortæller direktør Helle Damm-Henrichsen:
- I DIN Forsyning er det vigtigt for os at begrænse anvendelsen af fossile brændsler både hos os selv og vores samarbejdspartnere, og jeg er meget glad for vores samarbejde med Esbjerg Kommune og Arkil. De erfaringer, vi gør os i projektet, er vigtige - ikke bare for os selv, men for hele anlægsbranchen. Der vil være store miljøgevinster at hente, hvis vi i fremtiden kan bruge maskiner, der kører på el, og samtidig giver det værdi for de lokalsamfund, vi arbejder i. For vi forventer, at det bliver mindre generende at være nabo til en byggeplads, når det larmer mindre, udtaler Helle Damm-Henrichsen.
Emissionsfrie maskiner ændrer byggepladsen
Det bevidste valg om at bruge el-gravemaskiner kræver ekstra planlægning og tilpasning, blandt andet i forhold til maskinernes ladetider og arbejdskapacitet. Maskinerne inkluderer både gravemaskine, gummiged og en elektrisk powerpack, der skal forsyne maskinerne med strøm. Derudover er der mindre håndholdte maskiner, som også er eldrevne.
- I Arkil er vi klar til at hjælpe bygherrer med at nå deres målsætninger inden for bæredygtighed. Det forudsætter dog, at man som bygherrer prioriterer den grønne omstilling, og derfor er det en fornøjelse at være del af det her projekt, hvor Esbjerg Kommune og DIN Forsyning stiller helt tydelige krav om, at maskinerne på byggepladsen skal være emissionsfrie,” siger Michael Hansen, adm. direktør i Arkil A/S.
Byggemodningen forventes afsluttet i løbet af efteråret 2025. Udover at skabe 20 nye boliggrunde i Hjerting vil parterne også stå med ny praktisk viden om eldrevne maskiners potentiale og begrænsninger.
Erfaringerne samles i en evaluering, der blandt andet ser på ressourceforbrug, arbejdets gennemførelse og økonomi, og som skal bruges til at forme fremtidens krav i bygge- og anlægsprojekter i Esbjerg Kommune og DIN Forsyning.
Faktaboks: Nyskabende samarbejdsmodel
Projektet gennemføres efter en samarbejdsmodel kaldet inddragende byggeri. Her har DIN Forsyning sammen med Esbjerg Kommune arbejdet tæt sammen med entreprenøren om projekteringen af en vej i området samt regnvands- og spildevandssystem, inden selve udførelsen går i gang. I stedet for et traditionelt udbud har Esbjerg Kommune og DIN Forsyning fastlagt en samlet budgetramme for projektet. Entreprenørerne har budt ind på, hvilket dækningsbidrag de ønsker for at udføre opgaven.
Nøgleord
Kontakter
Helle Damm-HenrichsenDirektørDIN Forsyning
Tlf:74 74 70 10hdh@dinforsyning.dkJesper Frost RasmussenBorgmesterEsbjerg Kommune
Tlf:27 24 18 00jesra@esbjerg.dkMichael HansenAdministrerende direktørArkil A/S
Kontaktoplysninger er på direktionssekretær Gitte Keck Holm
Billeder



Om DIN Forsyning
DIN Forsyning er et af Danmarks største multiforsyningsselskaber. Forsyningsselskabet leverer varme og rent vand og håndterer spildevand for tusindvis af kunder i Esbjerg og Varde kommuner. I Varde Kommune står DIN Forsyning for affald og genbrug.
Følg pressemeddelelser fra DIN Forsyning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DIN Forsyning
DIN Forsyning udvider bestyrelsen16.10.2025 14:57:46 CEST | Pressemeddelelse
To eksterne medlemmer til bestyrelserne i det kommunalt ejede forsyningsselskab skal styrke professionalisering og udvikling i de kommende år
KORN180 giver DIN Forsynings slidte arbejdstøj nyt liv14.10.2025 09:09:50 CEST | Pressemeddelelse
I DIN Forsyning ryger der en del af arbejdstøj gennem systemet. Nu giver KORN180 det slidte arbejdstøj nyt liv, så Bennys bukser bliver til Torkilds taske, mens tøj, der stadig er brugbart, bliver genbrugt, som det er.
Forbrugerne skal vælge nye medlemmer til DIN Forsynings bestyrelse29.9.2025 14:15:49 CEST | Pressemeddelelse
Nu har forbrugerne mulighed for at få direkte indflydelse på DIN Forsyning. I efteråret skal der vælges to nye medlemmer til bestyrelserne i DIN Forsynings vandselskaber.
Vandet risler fra Varde Vandværk8.4.2025 09:37:21 CEST | Pressemeddelelse
Med åbningen af det nye vandværk i Varde Kommune er den sidste etape i kampen for det rene vand til DIN Forsynings kunder gået ind
Skovdrift og grundvandsbeskyttelse går hånd i hånd i Astrup12.12.2024 08:36:25 CET | Pressemeddelelse
DIN Forsyning og KIRKBI har indgået et partnerskab om skovrejsning på et areal ved Astrup mellem Esbjerg og Varde. I området dannes der grundvand, som bruges til drikkevand, og derfor er området vigtigt for DIN Forsyning. Skovrejsning er en god måde at fremtidssikre vandet, og nu er den første jord til skovrejsning i området købt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum