RUC-lektor får 6 millioner til at undersøge uskyldsantagelser i terrorsager
Forsker fra Roskilde Universitet skal undersøge om antagelsen, at man er uskyldig, til det modsatte er bevist, kan være udfordret i terrorsager.

Danmarks Frie Forskningsfond har netop tildelt cirka 6 millioner kroner til et nyt forskningsprojekt om uskyldsantagelser i terrorsager. Forskningsprojektet skal undersøge, hvordan terrorsager i Danmark, Frankrig og Tyskland påvirker antagelsen om, at man er uskyldig, til det modsatte er bevist, som er et grundlæggende princip i strafferetsplejen.
Kerstin Carlson, der er lektor i Law & Society, står bag projektet og forklarer, at formodningen om uskyld er et procedurekrav, der sætter rammerne for, hvordan straffesager føres. Det kræver, at staten fremlægger overvældende beviser for at dømme en person for en forbrydelse. Denne bevidst omstændelige standard skal være med til at inddæmme statens enorme magt og sikre borgernes grundlæggende rettigheder.
”Terrorsager bliver ofte kritiseret for at tilsidesætte dette princip om uskyldsformodning, idet betegnelsen ’terrorist’ kan bruges som en erstatning for at bevise, at en person har begået terrorisme,” siger Kerstin Carlson.
Hun forklarer, at forskning på området er vigtigt, da forholdet mellem staten og dens borgere bygger på tillid.
”Vi stoler på, at staten arbejder for vores bedste. Det er velfærdsstatens formål. Og vi verificerer det gennem kontrolmekanismer som uskyldsformodningen. Dette princip kræver, at staten fremlægger overvældende beviser for skyld, før den kan fratage en borger personens frihed. Terrorisme er en anklage, der relaterer til fundamentale trusler mod staten og dens borgere og fremkalder ofte stærke følelser, der kan påvirke kontrollen,” siger Kerstin Carlson.
Projektet skal analysere verificeringsprocesser i de tre lande og undersøger, hvilken indflydelse de har på forholdet mellem staten og borgerne. I projektet skal forskerne observere retssager og interviewe aktører. Observationer skal give indsigt i, hvordan loven og de rettigheder, den beskytter, konstrueres i praksis – det, forskerne kalder ’law in action’ i modsætning til ’law in the books’.
”’Law in action’ er ikke et centralt fokus i dansk juridisk forskning, og dette projekt udvider måden, vi studerer jura på i Danmark,” forklarer Kerstin Carlson.
Nøgleord
Kontakter
Kerstin Bree Carlson, Associate Professor in Law & Society, Roskilde Universitet
E-mail: carlson@ruc.dk, Tlf.: 42 73 95 93
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
Flere vil have en uddannelse på Roskilde Universitet5.7.2025 17:10:05 CEST | Pressemeddelelse
Roskilde Universitet har i år modtaget 1.895 1. prioritetsansøgninger fra håbefulde studerende in spe. Det svarer til en stigning på fem procent sammenlignet med sidste år.
Forsker fra RUC udnævnt til Børnerådet3.7.2025 09:33:35 CEST | Pressemeddelelse
Sarah Alminde er udpeget som medlem af det nye Børneråd, som skal rådgive regeringen om børns rettigheder og trivsel.
Ny forskning: Når hunden bliver ældres bedste ven3.7.2025 05:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt forskningsprojekt undersøger, hvordan hunde styrker livskvalitet og skaber sociale bånd for ældre, der lever alene.
Ny forskning: Danske medier holdes i ørerne i et avanceret netværk – men etikken er både til forhandling og under pres26.6.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Den danske medieverden rummer en række redskaber til at sikre ansvarlige medier, men medieansvaret og presseetiske grænser er hele tiden til forhandling. Og under pres, konkluderer studielektor Maria Bendix Wittchen i sin ph.d.-afhandling.
Roskilde Universitet bliver base for nyt videnskabeligt tidsskrift om bæredygtighed26.6.2025 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
RUC skal stå for at udgive The Journal of Sustainability og styrker dermed universitetets profil inden for forskning i bæredygtighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum