900 anbragte børn fra hele landet samles til Børnehjælpsdagens 121. årsdag i Tivoli
Presseinvitation: Søndag den 11. maj 2025 fejrer Børnehjælpsdagen sin 121. årsdag med en festlig hyldest for anbragte børn og unge i hele Danmark. Dagen markerer både en stærk og traditionsrig indsats for anbragte børn – og en nutidig fejring af fællesskab, styrke, livsmod og livsglæde.

Omkring 900 anbragte børn fra hele landet deltager i årets fejring i Tivoli, hvor de sammen med deres plejeforældre og voksne omsorgspersoner bliver budt velkommen til en uforglemmelig dag med musik, overraskelser og kærlige fællesskaber. Silja Okking er konferencier og guider børnene gennem dagens festlige indslag, mens ambassadører, fonde og lodsælgere i Lillebror Lotteriet, står skulder ved skulder og viser deres opbakning.
Direktør i Børnehjælpsdagen, Sofie Hugo, udtaler:
"Årets Børnehjælpsdag er en hyldestdag for anbragte børn og en vigtig påmindelse om, at anbragte børn og unge har brug for vores fællesskab og opbakning. Årsdagen er en tradition, der har levet i generationer. En dag, hvor Danmark hylder og viser omsorg for de børn i vores land, som har fået en svær start. Vi er stolte af at kunne samle så mange skønne børn til denne helt særlige dag og vise dem, at de ikke står alene, og at vi er mange, der vil dem det godt."
Børnehjælpsdagen blev første gang markeret i 1904 og har siden udviklet sig fra en stor landsdækkende indsamlingsdag til en moderne velgørenhedsorganisation, der nu arbejder året rundt for at styrke de cirka 13.500 anbragte børn og unge med tilbud om positive fællesskaber, der giver trivsel, glæde samt sociale og personlige kompetencer. Årets tema ”styrke, livsmod og livsglæde” afspejler både organisationens arbejde og fejringen den 11. maj.
Ungeambassadør og tidligere anbragt, Phillip, udtaler:
"Børnehjælpsdagen giver mig et særligt fællesskab, hvor jeg møder mennesker, der bakker op om mig. Derfor er det også noget særligt, at der findes en Årets Børnehjælpsdag, der er en vigtig festdag for os, der er anbragte - det giver en følelse af styrke og håb. Jeg har selv mærket, hvor meget det betyder at blive set og hørt, og finde ud af, at jeg godt kan klare mig, men at jeg ikke er alene. Det er dét, Børnehjælpsdagen gør – og det gør en kæmpe forskel.”
Årsdagen som symbol på, at anbragte børn ikke står alene
Årsdagen minder os om, at anbragte børn ofte står med sværere livsvilkår, lavere trivsel og større ensomhed end deres jævnaldrende. Hvert femte anbragte barn føler sig ofte alene, og mange mangler adgang til de fællesskaber, andre tager for givet. Årsdagen er en påmindelse om, at vi som samfund har et ansvar for at styrke deres muligheder og livsmod. Med rødder i historien og ambassadører som Dirch Passer og Betty Nansen, har Børnehjælpsdagen udviklet sig til en levende tradition – og et klart budskab om, at ingen børn bør stå alene.
______________________________________________________________________________________
Presseinfo & kreditering:
Kontakt kommunikationschef Maja med forespørgsel om deltagelse i Tivoli til at dække begivenheden, der inkluderer ankomst i Tivoli, et program i Tivolisalen på 30 min. fra 11-11.30 samt mulighed for interviews med udvalgte deltagere inden showet i salen samt efterfølgende. Herunder:
- Sofie Hugo, Direktør i Børnehjælpsdagen.
- Ungeambassadører, tidligere anbragte og unge rollemodeller i Børnehjælpsdagen, fra forskellige dele af landet.
- Udvalgte børn, der bor i pleje, som deltager fra forskellige dele af landet.
- Udvalgte ambassadører for Børnehjælpsdagen, der deltager på dagen og er med til at give børnene en uforglemmelig festdag.
Billeder, materiale og kontakter eftersendes også ved forespørgsel.
Nøgleord
Kontakter
Maja S. KrogstrupKommunikationschef
Tlf:+45 35309312Tlf:+45 26252497mk@bhd.dkLinks
Børnehjælpsdagen
Børnehjælpsdagen er en af Danmarks ældste humanitære organisationer, der siden 1904 har arbejdet for at hjælpe og styrke anbragte børn og unge i særligt udsatte positioner i Danmark. Gennem indsatser, projekter, aktiviteter, camps og styrkedage i hele landet giver vi anbragte børn og unge livskvalitet og bedre forudsætninger for at mestre livet. Børnehjælpsdagens styrkende ungeindsats EMPOWER4U giver de unge redskaber til et selvstændigt voksenliv, der siden 2017 har fået 9 ud af 10 af alle de unge deltagere i job eller uddannelse. Hvert år er vi i kontakt med flere tusinde anbragte børn og unge, deres plejefamilier samt børne- og ungehjem, som får direkte glæde af vores fællesskabende aktiviteter og styrkende indsatser.
Følg pressemeddelelser fra Børnehjælpsdagen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Børnehjælpsdagen
Børnehjælpsdagens årsplakat 2025 – Et kunstværk til hyldest af anbragte børn2.5.2025 07:33:00 CEST | Pressemeddelelse
I anledning af Årets Børnehjælpsdag 2025 præsenteres den smukke og fantasifulde årsplakat, skabt af kunstneren Ida Kvetny. Denne plakat er ikke bare et kunstværk, men en del af en historisk tradition til ære for børnesagen, der hylder og viser opbakning til anbragte børn igennem 121 år i Danmark.
Børnehjælpsdagen styrker fællesskaber for anbragte børn - Positive fællesskaber er afgørende for anbragte børns livskvalitet og fremtid18.3.2025 07:15:00 CET | Nyhed
BÆREDYGTIGE FÆLLESSKABER FOR ANBRAGTE BØRN OG UNGE: Børnehjælpsdagen vil i de kommende år styrke og stabilisere fællesskabsindsatsen, der spiller en helt central rolle i organisationens arbejde med at styrke anbragte børn og unge i Danmark.
Lillebror Lotteriet 2025 skudt i gang - 18.000 børn og unge gør en forskel for anbragte børn i Danmark20.2.2025 06:50:00 CET | Pressemeddelelse
Den 20. februar 2025: Årets Lillebror Lotteri er officielt skudt i gang. Børn og unge i skoleklasser og i fritidsfællesskaber i hele landet står klar til at sælge lodder til fordel for anbragte børn og unge. Gennem Børnehjælpsdagens årlige lotterier får ca. 18.000 lodsælgere ikke kun mulighed for at styrke deres eget fællesskab, men også bidrage til et vigtigt formål - nemlig at støtte anbragte børn og unge i Danmark.
Ambitiøs bevilling skal styrke unge i den svære overgang fra anbringelse til at stå på egne ben18.12.2024 07:30:00 CET | Nyhed
Fra januar 2025 udvider Børnehjælpsdagen indsatsen for anbragte unge med støtte fra Det Obelske Familiefond. Fokus er at øge ungeinddragelsen og styrke samarbejdet med kommunerne for at hjælpe de unge med at opbygge selvstændighed og trivsel i overgangen til voksenlivet. Ungeindsatsen bygger videre på den effektfulde Empower4U-indsats, der over de næste 2,5 år skal nå 880 anbragte unge, som kommer til at spille en vigtig rolle i deres egne forløb og udvikling.
Børnehjælpsdagens hæderspriser går til en ildsjæl og en fighter, der viser vejen for anbragte børn og unge5.11.2024 15:40:00 CET | Pressemeddelelse
Festsalen på Københavns Rådhus var fyldt med rørende øjeblikke til Børnehjælpsdagens prisuddeling, hvor sløret blev løftet for modtagerne af årets Lillebrorpris og Børnehjælpspris. De to prismodtagere blev hædret for deres kampgejst og viljestyrke med prisoverrækkelse ved H.M. Dronningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum