Psykiatrifondens mindeord om Elsebeth Stryhn

2.5.2025 08:52:01 CEST | Psykiatrifonden | Pressemeddelelse

Del

I den brede offentlighed var Elsebeth Stryhn mest kendt for sin mangeårige ledelse af familievirksomheden Stryhn’s og som et menneske med en mønsterbrydende erhvervskarriere på et tidspunkt, hvor blot fem procent af de kvindelige studerende på cand. merc.-uddannelse var kvinder. Men for os, Anne Lindhardt og Marianne Skjold, hhv. tidl. formand og adm. direktør for Psykiatrifonden, var Elsebeth Stryhn også et menneske, som har haft afgørende betydning for Psykiatrifonden.

Elsebeth Stryhn, tidl. næstformand for Psykiatrifondens bestyrelse
Elsebeth Stryhn havde afgørende betydning for Psykiatrifondens udvikling. Bent K Rasmussen/Nf-Nf/Ritzau Scanpix Billedet må kun anvendes i forbindelse med omtale af Elsebeth Stryhn i relation til Psykiatrifonden.

Med til Elsebeth Stryhns historie hører, at hun selv gennemlevede en alvorlig depression efter, at hun inden for få år mistede sin søn i en skisportsulykke, selv fik konstateret brystkræft, blev skilt efter mange års ægteskab og mistede sin far. Det har hun fortalt åbent om i et interview med Berlingske Tidende. 

Elsebeth Stryhn kom i kontakt med Psykiatrifondens stifter psykiater Jes Gerlach og fik afgørende betydning for, at Psykiatrifonden grundlagde sin rådgivning i år 2000. En rådgivning, der i dag, 25 år senere, er vokset til at rådgive på både telefon og chat syv dage og nætter om ugen ved hjælp af 160 frivillige rådgivere. Elsebeth Stryhns økonomiske støtte lagde desuden grunden til, at Psykiatrifonden som organisation i sin tid kunne træde op på et nyt niveau af professionalisme ved at ansætte sine første økonomi-, kommunikations- og fundraisingmedarbejdere. 

Fra 2009 til 2015 var hun næstformand i bestyrelsen og så engageret i Psykiatrifondens udvikling, at hun overtog direktørposten i tre måneder på et svært tidspunkt.  

Elsebeth Stryhn var stærk og skarp, og hun vidste, hvad hun ville. Hendes dedikation til Psykiatrifonden var enestående, og vores respekt for hendes indsats er enorm. Æret være hendes minde.  

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Elsebeth Stryhn, tidl. næstformand for Psykiatrifondens bestyrelse
Elsebeth Stryhn havde afgørende betydning for Psykiatrifondens udvikling.
Bent K Rasmussen/Nf-Nf/Ritzau Scanpix Billedet må kun anvendes i forbindelse med omtale af Elsebeth Stryhn i relation til Psykiatrifonden.
Download

Følg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden

Nye tal for udredning af børn og unge øger pres for akutplan11.9.2026 10:46:52 CEST | Pressemeddelelse

167 dage. Så lang tid går der fra udredningen i børne- og ungdomspsykiatrien begynder, til den er færdig - i gennemsnit på landsplan. Det viser nye tal, der netop er offentliggjort. Hvis psykiatrien overholdt børn og unges patientrettigheder, tog det højst 60 dage. "Bag tallene står virkelige familier og virkelige børn, hvis liv går mere og mere i stykker, mens de venter,” siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.

Festival kan være vildt og voldsomt - sådan finder du ro29.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Musik, fest, alkohol, larm, for meget sol og for lidt søvn - festivalsommeren er i gang, og for nogle kan det være en vild og voldsom oplevelse. Psykiatrifondens rådgivning er talstærkt til stede på Roskilde Festival i år, og frivilligleder Liza Johnson giver et par gode råd, der kan være rare at have med i rygsækken - uanset hvilken af sommerens festivaler, du eller dine halvvoksne børn skal til.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye