Regnskab 2024 bekræfter en økonomi i god form
Rudersdal Kommune brugte i 2024 færre penge end budgetteret, har overholdt sin serviceramme og forbedret sin likviditet mere end forudsat. Det viser regnskabet for 2024, der nu er behandlet af kommunalbestyrelsen og sendt til revision. Regnskabet godkendes endeligt i juni måned.
Regnskabet flugter med den foreløbig opgørelse fra februar, som viste udsigt til en økonomi i god form med et større overskud og en bedre likviditet end forventet.
- Vi kan glæde os over et flot og positivt resultat. Det har krævet en stor indsats at nå dette resultat, og det vil jeg gerne kvittere til hele den samlede kommunalbestyrelse for, siger Rudersdals borgmester, Ann Sofie Orth.
Større overskud og bedre likviditet end budgetteret
Konkret brugte Rudersdal Kommune sidste år 11,7 mio. kr. mindre end budgetteret.
Kommunen overholder også sin del af økonomiaftalen med staten, den såkaldte serviceramme. De driftsudgifter, der hører under servicerammen, holdt sig 1,7 mio. kr. under rammen.
Der er skabt et overskud på det skattefinansierede område på 129,4 mio. kr., og kommunens kasseholdning er steget med 141,4 mio. kr. Det er 28,7 mio. kr. mere end forventet.
Den solide økonomi har samtidig givet mulighed for at fremrykke en række anlægsprojekter og gennemføre dem allerede i 2024.
Styr på udgifterne – også fremadrettet
- Vi har hånd i hanke med vores driftsudgifter samtidig med, at vi har foretaget nogle nødvendige omprioriteringer og har sparet på vores administration. Vi har endda kunne prioritere nye og væsentlige tiltag til glæde og gavn for borgerne i kommunen som bl.a. forberedelsestid til vores pædagoger i skolerne, reduktion af kirkegårdstaksterne, en ny Holtehal 3 samt en natur- og biodiversitetsplan, siger Ann Sofie Orth og supplerer:
- Det hårde arbejder fortsætter i det budgetår, vi nu er i gang med. En samlet kommunalbestyrelse har vedtaget budgetaftalen for 2025. Også her har vi truffet svære beslutninger om besparelser og omprioriteringer, samtidig med at vi kan fortsætte med bl.a. at løfte vores skoler med 11 mio. kr. årligt og har igangsat en modernisering af administrationen. Det giver et stærkt fundament for det videre arbejde.
De administrative besparelser, der er igangsat, skal inden udgangen af budgetperioden i 2028 skabe effektiviseringer på i alt knap 50 mio. kr. årligt.
Kontakter
Ann Sofie OrthBorgmester
Tlf:+45 46 11 10 12annsofie@rudersdal.dkOm Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
To forslag om fremtidens skoledistrikter i Birkerød17.6.2025 15:38:49 CEST | Pressemeddelelse
Børne- og Skoleudvalget har lyttet til forældrereaktioner og sender nu to forslag i høring: Det ene forslag er at afslutte forsøget med et fælles skoledistrikt i Birkerød. Det andet forslag er at justere reglerne for fordeling af skolepladser, hvis forsøget fortsætter.
Forskning giver ny viden om Vedbækfundene16.6.2025 08:36:58 CEST | Pressemeddelelse
Rudersdal Museer sætter nu gang i en ambitiøs forskningssatsning for to mio. kr., der skal kaste nyt lys over de betydningsfulde Vedbækfund. Satsningen er mulig, fordi Projekt Vedbækfundene er på finansloven og har modtaget i alt 16,4 mio. kr. af staten. Midlerne er øremærket forarbejdet til et nyt museum til fundene. Fundene har i årtier været udstillet og dermed utilgængelige for forskere, men nu er de flyttet til Nationalmuseets magasin i Vinge, hvor forskere fra ind- og udland kan gå på opdagelse i det unikke materiale.
Stor tilfredshed blandt borgerne med affaldsordninger11.6.2025 09:03:30 CEST | Pressemeddelelse
En undersøgelse blandt 10.000 borgere i Rudersdal Kommune viser en gennemgående tilfredshed med affaldsindsamlingen.
Ny spildevandsplan i offentlig høring4.6.2025 14:10:37 CEST | Pressemeddelelse
Spildevandsplan 2025-2035, som netop er behandlet i kommunalbestyrelsen i Rudersdal Kommune, præsenterer en række nye indsatser - bl.a. skal fire nye områder kloakeres, og kloaksystemet i DTU Science Park skal udbygges.
Mange ideer fra borgerne til et tryggere Rudersdal3.6.2025 08:52:48 CEST | Pressemeddelelse
Stor interesse på konference for at diskutere veje til et mere trygt Rudersdal og for at knække indbrudskurven. I en workshop skabte de mange engagerede borgere mange ideer, og hele juni kan alle andre også byde ind med netop deres gode tanker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum