Rudersdal presser på for afklaring om gas som varmekilde
10.4.2025 08:00:00 CEST | Rudersdal Kommune | Pressemeddelelse
Med et brev til Klima-, energi- og forsyningsministeren ønsker Rudersdal at få bekræftet tidshorisont for udfasning af gas til opvarmning.
Rudersdal Kommune har nu skrevet til Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard for at få en bekræftelse på, at det fra 2035 er slut med at bruge gasfyr som varmekilde i boliger.
Det sker, efter at klimaministeren i et brev til en række andre kommuner har åbnet for fastsættelse af en ny deadline for udfasningen af gas. Dermed har klimaministeren sået tvivl om udfasning i 2035 på trods af, at Folketinget i 2022 i en bred politisk aftale besluttede udfasning af alle gasfyr i alle danske boliger i 2035.
- Ministeren må melde klart ud: Gælder Folketingets ambition om, at der fra 2035 ikke længere skal være boliger i Danmark, som opvarmes af gasfyr, fortsat? Vi kan ikke leve med, at der skabes usikkerhed. Vores borgere skal vide, hvad de har at holde sig til. Og som kommune skal vi kunne planlægge varmeforsyningen på den mest effektive og økonomisk forsvarlige måde, siger Ann Sofie Orth, borgmester i Rudersdal.
Pr. 7. april 2025 er der stadig 10.708 gasfyr i Rudersdal Kommune til at opvarme såvel private boliger som virksomheder.
- Vi har udarbejdet en ambitiøs varmeplan ud fra aftalens massive tidspres, så det mindste, vi kan forlange, er vished for, at det er den aftale, der stadig gælder, siger Court Møller, formand for Klima- og Miljøudvalget. En stabil og effektiv varmeforsyning baseret på grøn fjernvarme er ikke blot en vigtig, men en afgørende brik i vores målsætning om at være klimaneutrale i 2040.
Kontakter
Ann Sofie OrthBorgmester
Tlf:+45 46 11 10 12annsofie@rudersdal.dkCourt MøllerKommunalbestyrelsesmedlem
Klima- og Miljøudvalget, Børne- og Skoleudvalget, Organisering-rekruttering-fastholdelsesudvalget
Om Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
To nye Nest-børnehuse på vej i Rudersdal6.7.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Rudersdal Kommune udvider dagtilbudsområdet med to nye Nest-børnehuse. Udvidelsen bringer kommunen tættere på målet om, at alle børn kan få et dagtilbud i nærheden af, hvor de bor.
Klar til krisen - styrket samarbejde og fælles øvelse i Nordsjælland1.7.2026 14:22:46 CEST | Pressemeddelelse
Fire nordsjællandske kommuner har styrket det tværgående samarbejde om beredskab og har netop testet planer og parathed i en fælles øvelse.
Slægt samles endelig efter et halvt århundrede30.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny aftale mellem Nationalmuseet og Rudersdal Museer sikrer, at 7.000 år gamle individer fra jægerstenalderens Vedbæk kan mødes igen, når planerne om et nyt museum realiseres. Da opdagelsen af de spektakulære grave blev gjort i Maglemosen i 1975, blev Vedbækfundene spredt ud på Nationalmuseet, Gl. Holtegaard i Rudersdal Kommune og på Nationalmuseets magasiner, men i fremtiden kan de samles igen.
Rudersdal gør dosispakket medicin til førstevalg25.6.2026 15:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Dosispakket medicin giver større sikkerhed for borgerne, frigør tid til pleje og omsorg og bliver fremover den løsning, kommunen vil tage i brug først, når borgere har behov for hjælp til dosering af medicin.
Renovering af signalanlæg kommer alle trafikanter til gode25.6.2026 14:43:02 CEST | Pressemeddelelse
Nedslidte anlæg og forældet teknologi forstyrrer i dag trafikken flere steder i Rudersdal. Nu sætter kommunalbestyrelsen ind med en større renovering, der skal gøre anlæggene mere stabile og skabe tryghed i trafikken.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum