Gentofte topper igen listen over flest indbrud i Region Hovedstaden
29.4.2025 12:54:31 CEST | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse
Kommunerne Gentofte og Helsingør har forholdsmæssigt flest indbrud i Region Hovedstaden, mens Hørsholm indtager tredjepladsen. Det viser en ny opgørelse fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen. Branchen samarbejder i øjeblikket med bl.a. politiet og Justitsministeriet om et digitalt register over tyvekoster.

Med 180 indbrud pr. 100.000 indbyggere indtager Gentofte førstepladsen i regionen, tæt fulgt af Helsingør med 159 og Hørsholm med 155. Opgørelsen dækker 1. kvartal 2025 og bygger på tal fra Danmarks Statistik, bearbejdet af F&P. Den standardiserede opgørelse pr. 100.000 indbyggere gør det muligt at sammenligne risikoen for indbrud på tværs af kommuner.
– Der er desværre stadig stor aktivitet blandt indbrudstyve i kommunerne nord for København. De ser ud til at gå målrettet efter områder, hvor de forventer at finde værdifulde og let omsættelige genstande, siger Pia Holm Steffensen, underdirektør i F&P.
Hun fremhæver, at Rudersdal, som tidligere lå højt på listen, har oplevet et fald i indbrud og nu ligger lavere end både Hørsholm og Helsingør. Det skyldes sandsynligvis, iflg Pia Holm Steffensen, at politi og kommune i lige netop Rudersdal arbejder meget aktivt for at ændre indbrudsmønstrene.
Derimod har Glostrup og Fredensborg oplevet en markant stigning sammenlignet med samme kvartal året før.
– Det er ikke altid til at sige, hvorfor en bestemt kommune pludselig bliver hårdere ramt. Det kan være organiserede grupper, der målretter deres indbrud i bestemte områder, siger Pia Holm Steffensen.
Generelt er antallet af indbrud i Danmark fortsat faldende, men vi ligger stadig markant højere end andre nordeuropæiske lande, fx Holland.
– Vi arbejder målrettet på at få antallet yderligere ned. En vigtig del er et nyt digitalt register over tyvekoster, som vi udvikler sammen med Forbrugerrådet Tænk, Justitsministeriet og politiet. Det skal gøre det sværere at sælge stjålne genstande og lettere for forbrugerne at sikre sig mod hælervarer, forklarer hun.
5 gode råd mod indbrud:
- Gode låse og sikre vinduer: Sikring af døre og vinduer og solide låse er den bedste måde at holde tyven ude på. Se på din bolig med tyvens øjne, så du finder de svage steder, inden tyven gør det.
- Tilslut dig Nabohjælp: Hent Nabohjælps app og dan netværk med naboerne. På den måde kan I gøre jeres område trygt og fri for indbrud.
- Hils på fremmede: Sig hej til fremmede på din vej. Ser du biler, der ikke hører til, og som ser ud til at lede efter noget, så spørg, om du kan hjælpe med noget. Tyve kan ikke lide opmærksomhed!
- Hæk og hegn: Sørg for at tyven ikke kan bruge hæk, hegn og buskads som dække for indbrud. Naturlige overvågning fra naboer og folk, der går forbi på fortovet, er et godt supplement til sikre døre, vinduer.
- Lys og alarmer: Timerstyret indendørslys, sensorstyret udendørslys og lydalarmer kan supplere indbrudssikre døre og vinduer.
Kontakter
Birgitte HougaardPresserådgiver
Tlf:41 91 91 19bho@fogp.dkF&P Pressetelefon
Du kan ikke sende sms til pressetelefonen
Vedhæftede filer
Links
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Uvildige rådgivere fra Forsikringsoplysningen gør dine læsere klogere på forsikring27.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
De fleste ved, at forsikringer er gode at have, men ved dine læsere, hvad der helt præcist gælder i enkeltsager? Har de fx styr på, hvad der er godt at vide, når motorcykelsæsonen starter? Om forsikringen dækker indbrud i bil i konfirmationstiden? Og om indboforsikringen dækker dyre racercykler?
Pensionsreform må ikke rokke ved lysten til at spare op5.3.2026 13:48:00 CET | Pressemeddelelse
Det har igennem årtier været en grundtanke i den danske pensionsmodel, at det skal kunne betale sig for danskerne at spare op til pension og tage ansvar for sin økonomi i alderdommen, hvis man kan. Derfor er det bekymrende, at Socialdemokratiet i deres pensionsudspil vil finde en del af finansieringen ved at fjerne pensionsfradraget for de pensionsopsparere, der betaler topskat. Det kan ramme ca. 450.000 pensionsopsparere – og alvorligt svække lysten til at spare op.
F&P: Regeringens 2035-plan indeholder nødvendige økonomiske prioriteringer24.2.2026 10:30:05 CET | Pressemeddelelse
Regeringen nye økonomiske plan frem mod 2035 har fokus på de rigtige områder i en urolig verden og sikrer forsat økonomisk stabilitet, lyder det fra F&P.
Klimatilpasningsplan II er et stort skridt på vej mod et klima-sikkert Danmark23.2.2026 13:02:46 CET | Pressemeddelelse
Regeringen afsætter milliarder til projekter, der skal sikre danske kyster, og det skal ske med statslig koordinering og prioritering. Det er et stort skridt i den rigtige retning mod et mere klimasikret Danmark, hvor de store og komplicerede projekter fremmes, mener F&P – forsikrings- og pensionsbranchen.
Regeringens totalberedskab er nødvendigt i en urolig tid20.2.2026 11:41:34 CET | Pressemeddelelse
Danmark og Europa har længe været udfordret med komplekse trusler og kriser. Derfor er det godt, at regeringen nu lancerer et totalberedskab for Danmark, lyder det fra forsikrings- og pensionsbranchen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum