Vejdirektoratet

Esbjergmotorvejen får ny asfalt ved Vejen

Del

Fra søndag den 4. maj og seks dage frem udskifter Vejdirektoratet den slidte asfalt på Esbjergmotorvejen i østgående retning ved til- og frakørsel 68 Vejen.

Trafikanterne kan se frem til en bedre køreoplevelse, når asfaltarbejdet er afsluttet. Foto: Vejdirektoratet
Trafikanterne kan se frem til en bedre køreoplevelse, når asfaltarbejdet er afsluttet. Foto: Vejdirektoratet

Asfalten på E20 Esbjergmotorvejen ved til- og frakørsel 68 Vejen er slidt og trænger til udskiftning. Derfor begynder Vejdirektoratet søndag den 4. maj arbejdet med at lægge ny asfalt på strækningen. Arbejdet forventes at vare seks dage.

Sådan foregår arbejdet

Først bliver den gamle asfalt fjernet, så man kan reparere den underliggende belægning. Derefter bliver der udlagt ny asfalt og påført nye vejstriber.

Resultatet bliver en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne.

Information til trafikanterne

Arbejdet foregår hele døgnet, og i arbejdsperioden vil den østgående trafik blive ledt over i vestgående spor med ét farbart spor i hver retning.

Frakørselsrampen ved frakørsel 68 Vejen i østgående retning vil være spærret i arbejdsperioden, og der vil i stedet være skiltet med omkørsel.

Arbejdet betyder, at der er risiko for kødannelser, og at trafikanterne på grund omkørslen vil få en forlænget rejsetid.

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet kan medføre for trafikanterne.

På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.

Læs mere på Trafikinfo.dk

Nøgleord

Kontakter

Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon

Tlf:33 38 10 43

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye