Lufthavnsvej ved Billund Lufthavn får ny asfalt
30.4.2025 07:50:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Mandag den 5. maj begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på Lufthavnsvej ved Billund Lufthavn. Rejsende anbefales at tage af sted til lufthavnen i god tid, mens arbejdet står på.

Asfalten på Rute 28 Lufthavnsvej mellem Vandel og Billund Lufthavn er ved at være slidt. Derfor går Vejdirektoratet mandag den 5. maj i gang med at give strækningen et nyt og forbedret lag asfalt.
Rundkørslen ved Billund Lufthavn får ved samme lejlighed også ny asfalt. Arbejdet forventes at vare omkring to uger.
Sådan foregår arbejdet
Først bliver den gamle asfalt fjernet, så man kan reparere den underliggende belægning. Derefter bliver der udlagt ny asfalt og påført nye vejstriber.
Resultatet bliver en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne.
Information til trafikanterne
Arbejdet udføres som aften- og natarbejde primært mellem klokken 19.00 og 6.00, hvor Lufthavnsvej mellem Vandel og Billund Lufthavn vil være spærret i begge retninger. Der vil være skiltet med omkørsel ad Billundvej, Grindstedvej, Vejlevej og Nordmarksvej.
Når der bliver arbejdet i rundkørslen, vil trafikken fra Rute 30 Billundvej blive afviklet med trafiklys. Ind- og udkørslen ved Billund Lufthavn vil her være spærret, så adgang til og fra lufthavnen vil foregå via Båstlundvej. Når der ikke arbejdes i rundkørslen, vil den normale ind- og udkørsel ved lufthavnen være åben.
Arbejdet betyder, at der er risiko for kødannelser, og at trafikanterne grundet omkørslen vil få en forlænget rejsetid. Derfor anbefaler Vejdirektoratet, at rejsende tager af sted til lufthavnen i god tid, hvis de skal flyve i aften- eller nattetimerne, hvor der bliver arbejdet.
Når der ikke arbejdes på strækningen, vil vejen være åben for normal trafik.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet kan medføre for trafikanterne.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Nøgleord
Kontakter
Jesper StokholmIngeniørVejdirektoratet
Tlf:72 44 27 37jst@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:33 38 10 43Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Kom til informationsmøde om nye støjskærme langs Helsingørmotorvejen i Gentofte27.1.2026 08:32:03 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet skal etablere nye støjskærme langs Helsingørmotorvejen ved Kildegårds Plads i Gentofte Kommune. Nu inviteres naboer og borgere til et informationsmøde om projektet. Mødet bliver afholdt på Gentofte Rådhus torsdag den 5. februar kl. 17.00-18.30.
En weekend med reparation af fuge på Vejlefjordbroen16.1.2026 09:29:30 CET | Nyhed
Vejdirektoratet skal reparere en fuge på Vejlefjordbroen i motorvejens sydgående spor. Arbejdet bliver udført som natarbejde mellem fredag den 16. januar og søndag den 18. januar for at genere trafikanterne mindst muligt.
Vejdirektoratet udfører broarbejde på Kalundborgmotorvejen15.1.2026 10:41:55 CET | Pressemeddelelse
Arbejdet vil betyde nedsat hastighed og indsnævrede kørebaner.
Vejdirektoratet inviterer til borgermøde om udfletning af den 3. Limfjordsforbindelse til E45 Nordjyske Motorvej14.1.2026 11:17:56 CET | Pressemeddelelse
Borgermødet bliver holdt tirsdag den 27. januar, og omhandler kun det sydlige udfletningsanlæg ved Dall, som Vejdirektoratet foreslår ændret i forhold til anlægsloven for den 3. Limfjordsforbindelse. Ændringen skal skabe en bedre trafikafvikling og mindske naturpåvirkningen i området.
Stadig risiko for glatte veje13.1.2026 15:21:55 CET | Pressemeddelelse
Kombinationen af tøvejr, regnvejr, kolde veje og temperaturer omkring frysepunktet kan stadig medføre vanskelige forhold og glatte veje overalt i landet i aften- og nattetimerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum