Elbilister får nye lynladere langs motorvejen ved Himmerland
29.4.2025 08:00:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Fra januar 2026 kan elbilister lade op på rastepladserne Himmerland Øst og Vest på E45 Nordjyske Motorvej syd for Støvring. Byggeriet af to ladeparker er netop skudt i gang.

På rastepladserne Himmerland Øst og Himmerland Vest vil der fra næste år stå sammenlagt 24 lynladere klar til at servicere de mange elbilister, der har brug for en opladning.
Vejdirektoratets entreprenør begynder nu arbejdet med at opsætte 12 lynladepladser på hver rasteplads.
”Vi arbejder målrettet på at styrke infrastrukturen for elbiler, og ladeparkerne ved Himmerland er et vigtigt skridt på vejen. Her skaber vi mulighed for, at elbilister hurtigt kan lade op og komme videre – direkte ved motorvejen,” siger projektleder Christian Axelsen fra Vejdirektoratet.
Q8 vandt udbuddet af ladeparken på Himmerland Øst, hvor de allerede har en tankstation. Det samme gælder for Circle K på rasteplads Himmerland Vest. Fra 2026 kan elbilister derfor lade op ved Q8 i nordgående retning og Circle K i sydgående retning.
Ændret design af rastepladserne
I forbindelse med anlægsarbejdet ændres det generelle design af den enkelte rasteplads. For at gøre plads til anlægsarbejdet bruges p-pladser til personbiler og lastbiler som arbejdsareal for entreprenøren. Nogle af disse bliver tilgængelige igen, når arbejdet med ladeparken er færdigt, mens andre p-pladser bliver lavet om til ladepladser.
Fakta om ladeparkerne
Q8 er ladeoperatør på Himmerland Øst, og Circle K er ladeoperatør på Himmerland Vest.
Gunnar Nielsen er entreprenør, og DAV Nordic står for etableringen af overdækninger med solceller på ladeparkerne.
10 af de i alt 12 ladepladser på hver rasteplads er til personbiler, og de resterende to pladser er til lange køretøjer såsom personbiler med trailer eller campingvogn.
Hver lynlader, der servicerer to ladepladser, har en effekt på op til 400 kW.
Med Infrastrukturplan 2035 er der afsat 500 millioner kroner til udrulning af ladeinfrastrukturen. De første lynladepladser er allerede åbnet, og i 2026 skal 22 nye ladeparker med samlet set 288 lynladepladser stå klar langs de danske motorveje.
Læs mere om de offentlige lynladere
Nøgleord
Kontakter
Christian AxelsenProjektlederVejdirektoratet
Tlf:25 27 34 40CAX@vd.dkElisabeth AaskovKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:40 32 62 04elaa@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Nu åbner to spor i hver retning på Silkeborgvej ved Horsens V29.9.2026 13:48:38 CEST | Pressemeddelelse
Trafikanter på Silkeborgvej ved Horsens kan nu se frem til, at den ru asfalt og de til tider snørklede kørespor får en ende. Det sker, når Vejdirektoratet i oktober lægger den sidste asfalt og åbner for fire spor mellem Bygholm Bakker og E45 Østjyske Motorvej. Inden da venter de sidste trafikomlægninger og en aften- og natspærring.
Odense: Cyklister og gående får bedre forhold langs Volderslevvej29.9.2026 12:32:24 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet forbedrer forholdene for cyklister og gående langs Volderslevvej ved at etablere cykelsti og fortov mellem motorvejen og bygrænsen mod syd. Første etape af arbejdet afsluttes ved årets udgang, mens anden etape udføres fra begyndelsen af 2027 og frem til april.
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på cykelsti ved Faaborg28.9.2026 13:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra onsdag 30. september og en uge frem udfører Vejdirektoratet vejarbejde på cykelstien på rute 44 ved Faaborg.
Vejdirektoratet inviterer til informationsmøde om nye cykelstier mellem Langebæk og Gl. Kalvehave28.9.2026 12:40:38 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 6. oktober inviterer Vejdirektoratet til informationsmøde om de kommende cykelstier mellem Langebæk og Gl. Kalvehave, der skal gøre det tryggere og mere sikkert at cykle på strækningen.
Vejdirektoratet sprænger trætoppe for at skabe nye levesteder25.9.2026 10:12:53 CEST | Pressemeddelelse
Kontrollerede sprængninger skal hjælpe flagermus, fugle og insekter med at finde nye levesteder. Indsatsen skal afbøde påvirkningen af naturen i forbindelse med anlæggelsen af Kalundborgmotorvejen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

