Københavns Universitet      -        Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Nyt forskeruddannelsesprogram skal udklække fremtidens kvantespecialister

Del

Med støtte fra Villum Fonden opretter Københavns Universitet og DTU et nyt forskeruddannelsesprogram, der skal være med til at sikre, at Danmark kan bevare sin styrkeposition inden for kvanteforskning i fremtiden.

Casper Høyberg / Copenhagen Film Company Kort & Dok

Med en bevilling på 60 mio. kr. fra Villum Fonden opretter Københavns Universitet (KU) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) et nyt forskeruddannelsesprogram rettet mod det voksende kvanteforskningsområde. Udvikling af ny medicin, diagnosticering, kvanteinternet, sikker kryptering af information og en kommende kvantecomputer er bare nogle af de muligheder, der åbner sig.

Målet med forskeruddannelsesprogrammet er at skabe et samlingspunkt for kvanteforskningen, samt tiltrække kandidater og ph.d.-studerende med forskerpotentiale og give dem tid til at etablere sig i Danmark og opbygge netværk både inden for universitetsverdenen og industrien.

”Danmark har en international styrkeposition inden for kvanteforskning og -teknologi. Den skal bevares og udbredes yderligere. Derfor er det afgørende, at både universiteterne og industrien har adgang til en højtuddannet talentmasse inden for kvanteområdet. Initiativet har netop fokus på de studerende, så vækstlaget får så gode startbetingelser som muligt,” siger Lise Arleth, prodekan for forskning og ph.d.-skoleleder på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

Kvanteteknologier har enormt potentiale

I en tid hvor EU har et øget fokus på at understøtte innovation, rummer kvanteteknologi et kæmpe potentiale. Ud over at en kommende kvantecomputer vil kunne lave helt enorme beregninger, som traditionelle computere slet ikke kan matche, vil kvanteteknologi også give helt nye muligheder inden for præcisionsmålinger og informationssikkerhed med et væld af anvendelser, lige fra udvikling af medicin til nye materialer til den grønne omstilling.

”Kvanteknologi er en af de fire kritiske teknologier, EU har peget på, som er særligt vigtige for vores teknologisikkerhed, og derfor er det vigtigt, at vi kan tiltrække talentfulde forskere, som kan være med til at drive innovationen frem og styrke vores internationale konkurrenceevne. Det vil ikke kun gavne universiteterne og industrien, men også hele samfundet ved at sikre, at vi har de nødvendige kompetencer til at udnytte kvanteteknologiens fulde potentiale,” siger DTU’s prorektor Christine Nellemann.

KU og DTU tilbyder i forvejen en fælles masteruddannelse i kvanteinformationsvidenskab, som har oplevet stor interesse. Således er ansøgertallet næste fordoblet fra 161 ansøgere i 2024 til 279 ansøgere i 2025.

Det nye kvanteuddannelsesprogram bygger direkte på denne uddannelse og skal dække hele spektret af kvanteforskning, fra teori til praksis og fra hardware til software. Der vil bl.a. blive oprettet 24 ph.d.-stipendier over de næste fem år, ligesom der også udbydes fellowships på masteruddannelsen til studerende uden for EU, der kan få dækket studieafgifter og leveomkostninger.

Tættere kontakt mellem forskere og industri

Initiativet er løbet i gang af nogle af DTU’s og KU’s stærkeste kræfter inden for kvanteforskning, Jonatan Bohr Brask, Matthias Christandl, Gemma Solomon og Jan Philip Solovej.

Med inspiration fra ph.d.-systemet på førende amerikanske universiteter lægger initiativtagerne vægt på, at de kommende ph.d.-studerende i højere grad skal kunne tage ejerskab over deres forskningsfelt. Normalt får etablerede forskere bevillinger til at ansætte ph.d.-studerende, men her vendes det på hovedet, så initiativet til at søge midler kommer fra de unge selv. Dermed åbner programmet mulighed for, at de kan præge deres egen uddannelse med nye, friske ideer.

"Bevillingen giver os mulighed for at udnytte energien og den innovative tankegang hos unge forskere til at opbygge et netværk af studerende, som vil gå forrest i kvantearbejdsstyrken i de kommende år. Kandidatprogrammet skal opbygge stærke forbindelser på tværs af det blomstrende kvanteøkosystem for uddannelse og forskning i Danmark og vil styrke dansk forskning og industri samt skabe nye samarbejder internationalt, og det vil blive gjort lettere ved at integrere det i Københavns Universitets Quantum Hub og DTU's Quantum DTU," siger professor Gemma Solomon fra Kemisk Institut på Københavns Universitet.

Som en del af forskeruddannelsesprogrammet bliver der også oprettet en markedsplads, hvor der bliver slået ph.d.-stillinger og studiejobs op inden for kvanteteknologi, og hvor udbydere af ph.d.-stipendier i hele landet og virksomheder kan møde alle talenterne fra masteruddannelsen. Det skal bl.a. give den voksende kvantebranche i Danmark mulighed for at komme i kontakt med potentielle nye ansatte og for studerende at få praktisk erfaring inden for branchen allerede under studiet.

Thomas Bjørnholm, forskningsdirektør i Villum Fonden, byder initiativet velkommen:

”Den der vinder kvantekapløbet, vil forme fremtidens teknologi og videnskab på måder, vi kun kan begynde at forestille os, og derfor har Villum Fonden gennem mange år støttet danske forskningsmiljøer i at tiltrække og udvikle talent inden for dette område. Det nye program er et meget vigtigt skridt i at konsolidere, udvide og fastholde den talentmasse, som både universiteterne og erhvervslivet har brug for, hvis vi skal sikre Danmark og Europa en førende position på dette område,” siger han.   

Programmet starter i efteråret 2025.

Nøgleord

Kontakter

Michael Skov Jensen

Journalist og teamkoordinator

Københavns Universitet

KU Kommunikation

Presse

Nørregade 10

1165 København K

DIR 35 32 65 73

MOB 93 56 58 97

msj@science.ku.dk

Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Ancient grain has huge climate potential and could play a key role in Europe’s future8.4.2025 11:41:23 CEST | Press release

Sorghum is one of the world’s oldest grains and possesses many traits that can benefit food security, climate resilience, and biodiversity. However, the mechanisms behind these traits have long remained a mystery to researchers, which has hindered efficient cultivation. Now, a new technique and a biobank - developed in collaboration with the University of Copenhagen - have made research and breeding possible at an unprecedented pace, paving the way to an effective crop in both the Global North and South.

Ældgammel kornsort har kæmpe klimapotentiale og kan blive vigtig i Europas fremtid8.4.2025 11:11:07 CEST | Pressemeddelelse

Sorghum er en af verden ældste kornsorter og har mange egenskaber, der kan gavne fødevaresikkerhed, klima og biodiversitet. Mekanismerne bag egenskaberne har dog været en gåde for forskerne, og det har stået i vejen for en effektiv dyrkning. Ny teknik og biobank, udviklet i et samarbejde med Københavns Universitet, åbner nu for forskning og forædling i turbogear. Det kan bane vej til en effektiv afgrøde i både det globale nord og syd.

Core samples from Greenland's seabed provide first historical overview of plastic pollution21.3.2025 10:52:58 CET | Press release

By coring the seabed at 850 m water depth in Disko Bay off Greenland's west coast, researchers from the University of Copenhagen have obtained the first historical record of plastic pollution in Greenland. The new data suggest a link to local socio-economic development and represent a step towards developing a common method for analyzing and mapping global microplastic pollution.

Kerneboringer i Grønlands havbund giver for første gang et historisk overblik over plastikforurening19.3.2025 09:41:25 CET | Pressemeddelelse

Ved bore kerneprøver fra havbunden - i Diskobugten ud fra Grønlands vestkyst - har forskere fra Københavns Universitet opnået den første historiske optegnelse af plastforurening i Grønland. De nye data fra 850 meters dybde tyder på en forbindelse til den socioøkonomiske udvikling lokalt, og er et skridt i retningen af fælles metoder til at analysere og kortlægge global mikroplastforurening.

Popular cooking cheese made with peas yields same taste and texture18.3.2025 08:47:00 CET | Press release

A significant amount of the milk used in a popular cooking cheese can be substituted with plants, all while maintaining its taste and texture. Researchers from the University of Copenhagen have demonstrated this by creating a hybrid version of paneer, a popular South Asian cheese, with twenty-five percent pea protein. The result is a solid step towards more sustainable dairy products with nutritional benefits.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye