Finans Danmark

Unge danskere driver fremtidens investorkultur

Del

Der er sket en betydelig forandring af det danske investorlandskab, hvor unge investorer udgør en større andel end nogensinde før. Det viser en ny analyse fra Finans Danmark, der sætter fokus på den stigende investeringslyst hos de unge investorer.

Oven på et boom af nye investorer under coronaårene, er der sket et fundamentalt skifte i den danske inve-storkultur, hvor det at investere fylder mere og mere i danskernes tilværelse. Siden 2019 er mere end en kvart million danskere begyndt at investere. Efter fem år i træk med stigninger var der ved udgangen af 2023
 samlet set 1.420.000 investorer blandt de voksne danskere. Det viser en ny analyse fra Finans Danmark, der rækker frem til og med 2023.

”Det var særligt de historisk lave renter og eksplosivt stigende aktiekurser, der tiltrak mange nye investorer til markederne under coronanedlukningerne i 2020 og 2021. Da nedturen på markederne ramte i 2022, holdt de nye investorer fast. Og det samme gjaldt i 2023 på trods af stor usikkerhed og kraftige slag til reallønningerne i kølvandet på inflationskrisen”, siger Kåre Valgreen, investeringschef i Finans Danmark. 

En stor andel af de nytilkomne investorer findes blandt de unge danskere i alderen 18 til 29 år, som fylder mere og mere i det samlede danske investorlandskab. Siden 2019 er andelen af de voksne danske investorer, som endnu ikke er fyldt 30 år, steget fra 11 procent til 16 procent i 2023. I samme periode er andelen af unge, der investerer, vokset fra 14 til næsten 25 procent. På tværs af alle aldersgrupper er det godt 3 ud af 10 voksne danskere, som investerer.

”Den stigende investeringslyst hos danskerne er i høj grad understøttet af store og voksende frie opsparinger - særligt blandt de unge. Danskerne i alderen 18-29 år har i gennemsnit r mere end fordoblet deres frie opsparinger gennem de seneste ti år. Korrigeres der for de generelle prisstigninger i samfundet, er der tale en real stigning på 70 procent siden 2014. Den voldsomme stigning i opsparingerne har givet flere af de unge et økonomisk råderum til at investere en del af deres frie opsparing”, siger Kåre Valgreen.

”Vi ser en positiv udvikling i danskernes investeringsvaner. De danske investorer er nemlig blevet bedre til at fordele deres investeringer på tværs af forskellige aktivtyper, og flere vælger også at investere i fonde, som ofte kan sikre en bedre risikospredning end investering i enkeltaktier. Det er særligt de yngste og de ældste investorer, som foretrækker at investere i fonde frem for enkeltaktier. Blandt de 30 til 59-årige investorer placeres størstedelen af formuen fortsat i enkeltaktier.” siger Kåre Valgreen.

Ud af alle de danske investorer er andelen, som investerer i fonde eller flere forskellige aktivtyper, steget fra 40 procent til 55 procent siden 2018.


Læs nyheden og analysen her

Finans Danmark

Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.

Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark

Finans Danmarks kommentar til regeringens boligudspil: Gode initiativer, der har fokus på flere boliger og øget fleksibilitet i kreditvurderingen5.11.2025 09:23:10 CET | Pressemeddelelse

Finans Danmark roser regeringen for at komme med en række balancerede forslag, som både har øje for behovet for flere boliger og samtidig øger fleksibiliteten i kreditvurderingen særligt i forhold til adgang til boligmarkedet for førstegangskøbere. Finans Danmark har tidligere foreslået lignende initiativer.

Danskere svindles for stigende beløb ved netbanksvindel3.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse

De kriminelle lykkedes i gennemsnit at stjæle over 40.000 kr. fra deres ofre gennem netbanksvindel i årets første halve år. Det er en markant stigning i forhold til 2. halvår 2024, hvor beløbet var 27.000 kr. Det viser nye tal fra Finans Danmark. Det skyldes, at de kriminelle i større omfang lykkes med at overtale ofrene til selv at hæve beløbsgrænserne i netbanken og til at overføre flere mindre beløb til forskellige konti for på den måde at lykkes med deres svindel.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye