
Alkoholreklamenævnets årsberetning 2024
I 2024 knækkede kurven, og antallet af sager i Alkoholreklamenævnet faldt til laveste niveau siden 2016. Dette på trods af en øget monitoreringsindsats fra nævnet.
I 2024 behandlede Alkoholreklamenævnet 15 sager og udtalte kritik af markedsførin-gen i 7 tilfælde. Dette er en markant nedgang fra 2023, hvor der blev behandlet 24 sager, hvoraf 11 fik kritik for deres markedsføring. Dette fald sker på trods af, at Alkoholreklamenævnet i 2024 fortsatte sit skærpede tilsyn, hvor nævnet gennem en opsøgende indsats har haft fokus på at tage relevante sager op af egen drift.
”Det er endnu for tidligt at konkludere om faldet er udtryk for en generel tendens, men nævnet ser positivt på, at der i 2024 har været færre overtrædelser af retningslinjerne for markedsføring af alkohol end i de foregående år”, siger Marlene Winther Plas, forperson for Alkoholreklamenævnet.
Størstedelen af de behandlede sager omhandlede markedsføring rettet mod børn og unge. Den tendens er uændret fra tidligere år, og det er et klart fokus for Alkoholreklamenævnet at fastholde sit fokus på beskyttelsen af børn og unge mod uhensigtsmæssig markedsføring.
Dette fokus vil fortsætte i 2025, hvor Alkoholreklamenævnet også fejrer sit 25-års jubilæum. Således forbliver beskyttelse af børn og unge en særlig prioritet for Alkoholreklamenævnet, og det er af afgørende betydning at understrege, at alkohol og unge ikke hører sammen. Forebyggelse og vejledning er et centralt element for at nå i mål med denne ambition.
Kontakter
Rasmus Sand
Tlf:2090 6151Kontakt@alkoholreklamenaevnet.dkBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra Alkoholreklamenævnet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alkoholreklamenævnet
SuperBrugsen reklamerede for alkohol til unge i strid med regler5.6.2023 11:56:57 CEST | Pressemeddelelse
SuperBrugsen rettede i slutningen af maj sin alkoholmarkedsføring mod nyudklækkede studenter. Det er i strid med reglerne, og derfor udtaler Alkoholreklamenævnet kritik af SuperBrugsen på Søtorvet i Silkeborg, Esbjerg Storcenter, Hinnerup ved Aarhus, Nyborg, Aakirkeby på Bornholm og Højby ved Odense. Nævnet vil i den kommende periode holde særligt øje med SuperBrugsens markedsføring.
Tre diskoteker og barer får kritik for markedsføring af alkohol13.4.2023 16:41:58 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke tilladt at opfordre til druk. Og det er også forbudt at koble markedsføring af alkohol sammen med børn og unge. Derfor udtaler Alkoholreklamenævnet kritik af Baggården 36 i Vejle, Discoteque Tordenskiold i Kolding og Den Dansende Viking i Stenløse. Nævnet vil i den kommende periode holde særligt øje med de tre erhvervsdrivendes markedsføring.
Alkoholreklamenævnet får nyt medlem3.3.2023 12:22:14 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Restaurationer & Caféer bliver nyt medlem af Alkoholreklamenævnet og skal bidrage til, at retningslinjerne for markedsføring af alkohol bliver overholdt
Festarrangør i Roskilde markedsførte alkohol over for børn22.12.2022 12:06:32 CET | Pressemeddelelse
Alkoholreklamenævnet udtaler kritik af Rive Event for at have markedsført alkohol over for børn og unge i modstrid med retningslinjerne. Nævnet har desuden bedt Forbrugerombudsmanden om at vurdere sagen.
To barer og en festarrangør får kritik for at markedsføre alkohol til unge17.11.2022 08:28:00 CET | Pressemeddelelse
Det er forbudt at koble markedsføring af alkohol sammen med børn og unge. Og det er heller ik-ke tilladt at opfordre til druk. Derfor udtaler Alkoholreklamenævnet kritik af ”Zwei Grosse Bier Bar” i Silkeborg, ”Stokrosen – Dit Værtshus” i Ejstrupholm og ”TopCPH”, der arrangerer fester i hovedstadsområdet. Nævnet vil i den kommende periode holde særligt øje med de tre erhvervs-drivendes markedsføring.