Grå kommuner i 2045: Her vil op mod halvdelen være over 60 år
Vi lever længere og får færre børn, og det vil ændre danmarkskortet radikalt. Om bare 20 år vil 31% af den danske befolkning være over 60 år, men de gråhårede er ujævnt fordelt: I 14 kommuner vil op mod halvdelen af borgerne nemlig være 60+.

Danmarkskortet er under hastig forandring. Der bliver flere ældre i forhold til de unge, der skal forsørge og passe dem.
I dag udgør de 60+-årige ca. 27%. af befolkningen. Om bare 20 år vil det være 31% af den danske befolkning, der er over 60 år. Dertil kommer, at den ældre del af befolkningen vil være ældre, end den er i dag. I 2045 vil de 80+-årige udgøre 9% af befolkningen. I dag er det 5%.
Men de 60+-årige er langtfra lige fordelt over landet, og spoler vi frem til 2045 bliver fordelingen endnu mere skæv.
Det viser beregninger i en ny bog, Danmark går i gråt? der belyser de samfundsøkonomiske konsekvenser af en befolkning i Danmark, som frem mod 2045 vil blive væsentligt ældre.
Bogen er skrevet af Torben M. Andersen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet og Jan Rose Skaksen, forskningschef i ROCKWOOL Fonden.
Billedet er, at yngre mennesker – uanset hvor i landet de vokser op – i stor stil trækker mod København, Aarhus, Odense, Aalborg og trekantområdet. hvor de store uddannelsesinstitutioner ligger, og jobmulighederne er mange. Og der ser det ud til, at de vælger at blive – trods højere boligpriser og – måske – langt hjem til familien til jul.
Det efterlader de kommuner, som ligger længere fra storbyerne, mere og mere grå i toppen.
Effekten forstærkes af, at der i dag og i de kommende år er mindre ungdomsårgange, mens årgangene med de 60+-årige (de såkaldte baby-boomere født efter 2. verdenskrig og frem til starten af 1960´erne) er markant større. I årene 1945-1950 blev der i gennemsnit blev der født omkring 88.000 børn om året, mens antallet af årlige fødsler i 1990´erne ligger mellem 60-70.000.
”I dag er det i høj grad et ø-fænomen, men om bare 20 år, er det noget, der vil præge en stribe af de kommuner, der ligger langt fra storbyerne. Vi må indse, at det kommer til at ændre en lang række af vores mindre lokalsamfund. Når der bliver flere ældre i samfundet, smitter det af på både kommunens økonomi, arbejdsmarked, boligmarked og kulturliv. Lokalpolitisk set bliver de mange ældre også en magtfuld vælgergruppe, som kan sætte et tungt præg på lokale politiske prioriteringer,” siger Jan Rose Skaksen, forskningschef i ROCKWOOL Fonden.
Livet på Læsø
I dag er der kun én kommune i Danmark- nemlig Læsø - hvor mere end halvdelen af øens 1759 borgere er over 60 år.
Men i fem andre kommuner, Fanø, Samsø, Ærø, Langeland og Odsherred udgør de 60+-årige allerede nu tæt på halvdelen (mellem 40-50%) af kommunens borgere.
Og når økonomerne fremskriver udviklingen, viser danmarkskortet, at endnu flere kommuner – de mørkerøde – i løbet af de næste 20 år også vil være befolket af borgere, hvor tæt på halvdelen hører til i kategorien 60+. Det drejer sig om Frederikshavn, Lemvig, Struer, Gribskov, Halsnæs, Tønder, Lolland og Vordingborg. Samt altså også Fanø, Samsø, Ærø, Langeland, Odsherred og Læsø Kommune.
-”Der er jo ikke noget galt med folk over 60 år – de er mange steder en stor ressource ikke mindst kulturelt og i foreningslivet - og flere af dem vælger også at arbejde til de er et stykke oppe i 60´erne. Men overordnet set er det en gruppe, som enten har forladt arbejdsmarkedet eller kommer til at gøre det i løbet af få år. Det betyder, at de ikke længere betaler så meget skat, og også at de lokale arbejdsgivere kun i en vis grad kan finde arbejdskraft blandt de 60+-årige. Og hvis de bliver boende til de er i 70´erne og 80´erne, får mange af dem brug for hjælp og pleje, som er en betydelig udgift for kommunen,” siger Jan Rose Skaksen.
FAKTA OM DANMARK GÅR I GRÅT?
Bogen ”Danmark går i Gråt?” danner et overblik over konsekvenserne af de demografiske forskydninger i Danmark, da danskerne siden 1950’erne lever længere, og befolkningens fertilitet næsten lige så længe har været støt faldende.- Bogen er skrevet af Torben M. Andersen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, fhv. formand i Velfærdskommissionen og Det Økonomiske Råd (overvismand) og Jan Rose Skaksen, forskningschef i ROCKWOOL Fonden, tidligere professor i økonomi ved CBS, fhv. vismand i Det Økonomiske Råd
- De to forfattere fokuserer på perioden frem til 2045: Et samfund med dobbelt så mange +80-årige og forholdsmæssigt færre yngre i arbejdsstyrken til at betale skat og passe de ældre, der har brug for pleje. Et demografisk scenarie, der kan se mere end udfordrende ud, hvis vi ønsker at bevare velfærdssamfundet, som vi kender det.
Hent bogen "Danmark går i gråt?" gratis på ROCKWOOL Fondens hjemmeside.
Kontakter
Janni Brixenjournalist og pressekonsulent ROCKWOOL Fonden
Tlf:26235501jbr@rockwoolfonden.dkOm ROCKWOOL Fonden
ROCKWOOL Fonden er en upartisk og selvfinansieret fond. Vi leverer uafhængig forskning og viden om mulige løsninger på samfundets udfordringer.
ROCKWOOL Fonden blev etableret i december 1981, hvor seks medlemmer af Kähler-familien overdrog hvad der svarer til 25 % af aktierne i ROCKWOOL International. Fra starten var det et erklæret mål at bidrage med uafhængig, troværdig forskning til gavn for brede dele af befolkningen, og dette er siden blevet komplementeret med tilvejebringelse af viden om mulige løsninger på de udfordringer, samfundet står overfor.
For både forskning og interventioner er det overordnede mål at bidrage til en styrkelse af velfærdsstatens sociale og økonomiske bæredygtighed ved at skabe ny og uafhængig viden om og mulige løsninger på samfundsmæssige udfordringer.
Følg pressemeddelelser fra ROCKWOOL Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROCKWOOL Fonden
Danske virksomheder taber 700 millioner kroner om året under alvorlige influenzasæsoner12.12.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Det koster en gennemsnitlig virksomhed omkring 70.000 kr. på bundlinjen om året, når en alvorlig influenzasæson rammer virksomheden. Det svarer til næsten 2,5 procent af virksomhedens gennemsnitlige årlige overskud. Det viser en ny forskningsrapport fra ROCKWOOL Fonden, der peger på, at tre ud af fire virksomheder kunne have haft en større omsætning, hvis de havde betalt for, at deres medarbejdere blev vaccineret mod influenza hvert år.
Netværk og praktik i lokale virksomheder hjælper udsatte unge til at trives og blive klar til job3.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Unge uden job og uddannelse oplever at få positive arbejdserfaringer og føler sig mindre ensomme, når de deltager i netværk og kommer i praktik i lokale virksomheder. Det viser de første evalueringer af beskæftigelsesindsatsen NExTWORK. Selvom det indtil videre ikke ser ud til, at der er forskel på, om de unge kommer varigt i job, viser resultaterne til gengæld, at dem, der får arbejde, tjener mere, end de ellers ville have gjort.
Flere unge på midlertidige helbredsbetingede ydelser kan føre til flere på førtidspension1.12.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Andelen af danskere under 45 år på midlertidige helbredsbetingede ydelser som sygedagpenge, revalidering og ressourceforløb er steget siden 2008. Disse ydelser er ofte første skridt til en førtidspension, og det kan betyde, at antallet af personer på førtidspension stiger yderligere de kommende år.
Trods galoperende boligpriser: Storbyens velfærdsmedarbejdere bor stadig i København18.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns lærere, pædagoger, sygeplejersker og SOSU´er bor stadig i høj grad selv i byen. Trods megen snak om, at det dyre københavnske boligmarked er lukket land for byens offentligt ansatte velfærdsmedarbejdere, bor størstedelen af byens velfærdsmedarbejdere der stadig – og mange også i ejerboliger, viser ny analyse fra ROCKWOOL Fonden.
Unge brugere af opioider er oftere udsatte og piger7.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
De unge, der tager opioider, kommer typisk fra mere sårbare og udsatte familier, og står ofte selv i en vanskelig uddannelsessituation. Det viser en ny analyse fra ROCKWOOL FONDEN, der afdækker, hvad der karakteriserer en ung, der tager stoffer i dag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum