Unge flygtninge klarer sig dårligere, når de vokser op i områder, hvor mange andre taler samme sprog
Dårligere karakterer og mere kriminalitet: Beboersammensætningen i et boligområde kan spores både i flygtningebørns resultater ved folkeskolens afgangsprøve og i hvor meget kriminalitet, de bliver dømt for. Det viser resultaterne i et nyt forskningsprojekt, der analyserer 20 års placering af flygtningebørn rundtom i Danmark.

Når flygtningebørn vokser op i et nabolag med mange,der taler samme sprog som dem selv, klarer de unge flygtninge sig dårligere ved folkeskolens afgangseksamen, og flere af de unge mandlige flygtninge bliver dømt for kriminalitet ved en domstol.
Det viser et nyt forskningsstudie fra forskere på Aarhus Universitet og i ROCKWOOL Fonden.
Som nogle af de første i verden har de undersøgt, hvordan sammensætningen af beboere i et område påvirker flygtningefamiliernes børn.
Forskerne har fulgt 5.211 flygtningebørn, som er ankommet til Danmark i perioden 1997-2021. Cirka halvdelen af børnene har oprindelse i Syrien, Irak eller Iran.
Naboer med samme sprog giver dårligere eksamensresultater
Med data fra 1999 til 2021 viser forskerne, at flygtningebørn, der vokser op blandt mange sprogfæller, klarer sig dårligere ved folkeskolens afgangseksamen end flygtningebørn, der vokser op i nabolag med få sprogfæller.
Det gælder både elevernes karaktergennemsnit ved 9. klasses afgangsprøver samt karaktererne i dansk og matematik.
Et eksempel: Flygtningebørn, der vokser op i et nabolag, hvor 2,2% af beboerne taler samme sprog som dem selv, får ca. 0,8 procentpoint dårligere karakterer, sammenlignet med børn, der vokser op i et gennemsnitligt nabolag, hvor kun 1,2 % taler deres modersmål.
”De dårligere karakterer kan skyldes, at når flygtninge og indvandrere er omgivet af naboer med samme sprog, er deres incitament til at tale dansk ofte mindre. Og vi kender fra andre undersøgelser, at dårligere sprogkundskaber kan give ringere skoleresultater”, siger Trine Skriver Høholt Andersen, Postdoc ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet.
I beregningerne kontrollerer forskerne for forskelle i skolerne – fx at socioøkonomien blandt familierne på de skoler, som flygtningebørnene går på, kan være meget forskellig.

Mange sprogfæller - flere ungdomskriminelle
Forskerne undersøger også beboersammensætningen i nabolagets betydning for kriminalitet blandt de flygtningebørn og -unge, der sammen med deres familier blev fordelt mellem kommunerne i perioden 1999-2021.
I denne gruppe er gennemsnitligt 21% af de unge mandlige flygtninge mellem 15 og 21 år dømt for kriminalitet.
Her viser forskernes resultater, at unge i højere grad bliver dømt for kriminalitet, når de vokser op i en kommune med mange sprogfæller - også selvom disse sprogfæller ikke selv er dømt for kriminalitet.
Faktisk finder forskerne, at andelen af kriminelle blandt de unge flygtningemænd er lige så høj, hvis de bor i et område med mange sprogfæller, som hvis de bor i et område med høj ungdomskriminalitet:
For hver ét procentpoint flere sprogfæller, der bor i kommunen, stiger andelen af 21-årige flygtningemænd dømt for kriminalitet med mellem 4,1 og 8,5 procentpoint, svarende til en stigning på14-30 %.
”Unge flygtninge, der vokser op i områder med mange andre, der taler samme sprog, klarer sig ofte dårligt i skolen. Og med fx en dårlig afgangseksamen fra folkeskolen, får de unge færre forskellige muligheder for uddannelse og job, hvilket kan øge drengenes tilbøjelighed til kriminalitet”, siger Trine Skriver Høholt Andersen.

Kan også gælde børn af indvandrere
Alt i alt tegner forskerne med undersøgelsen et billede af, at beboerne i det nabolag, hvor man vokser op, påvirker ens muligheder senere i livet.
”Resultaterne indikerer, at både vilkår og voksne i flygtningebørnenes egne familier - men også blandt hele beboergruppen i boligområdet - sætter sit præg på flygtningebørnenes akademiske præstationer og på sandsynligheden for, at de bliver dømt for kriminalitet,” siger Trine Skriver Høholt Andersen.
Selvom forskernes analyse specifikt fokuserer på flygtningebørn, er der en stor gruppe børn og unge fra de samme oprindelseslande, som ikke nødvendigvis har flygtningestatus, men som ankom i samme periode fx som familiesammenførte.
Ud over de ca. 2500 børn, fra Syrien, Irak eller Iran, som er omfattet af forskningsstudiet her, var der i 2021 i Danmark registreret omtrent 10.000 børn flere (under18 år) med oprindelse i disse tre lande.
”Det er sandsynligt, at mange af disse børn har erfaringer i mødet med Danmark, der ligner flygtningebørnenes – fx problemer med at lære sproget og blive integreret i skolen. Ligesom det også er sandsynligt, at de er vokset op i områder med mange sprogfæller. Det vi finder her, kan derfor i et vist omfang også gælde for en bredere gruppe af migrantbørn, siger Trine Skriver Høholt Andersen, Postdoc ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet.
Dog bør man være opmærksom på at børn, der er kommet til Danmark som del af familiesammenføringer, kan have bedre etablerede familier med flere økonomiske ressourcer.
”Det kan betyde, at deres uddannelsesforløb og integration adskiller sig, fra de børn, der flygter til Danmark med deres familie”, fortæller forskeren.

FAKTABOKS Flygtninge fordeles tilfældigt – danner grundlag for forskning
- Ifølge dansk lov om integration af udlændinge fordeles flygtninge i Danmark af staten til kommunerne. Formålet er at sikre en lige fordeling af flygtninge på tværs kommunerne.
- Kommunerne tildeles hvert år en kvote af flygtninge, og modtager herefter flygtningefamilier efterhånden, som flygtningene får opholdstilladelse, indtil kvoten er fuld.
- Den statsstyrede fordeling til landets kommuner betyder, at det i store træk er ”tilfældigt” hvor i landet, flygtningefamilierne kommer til at bo.
- Kommunerne tilbyder flygtningene en ledig bolig, og her bliver de i høj grad boende. Tre ud af fire flygtningefamilier bor fx stadig i samme kommune, otte år efter de har fået asyl i Danmark.
- Denne ”pseudo-tilfældige” placering af flygtningefamilier giver forskerne mulighed for at påvise årsagssammenhænge mellem flygtningebørns uddannelsesresultater og adfærd og de områder, som de vokser op i.
- Forskerne konkluderer derfor, at undersøgelsens resultater kan fortolkes kausalt: Jo flere naboer med samme sprog, desto dårligere klarer flygtningebørn sig i Danmark. Forskerne vurderer desuden, at resultaterne i nogen grad også kan gælde for børn af indvandrere.
FAKTABOKS. Begreber i undersøgelsen:
- Nabolag: I undersøgelsen anvendes samme definition af ”nabolag” som i tidligere undersøgelser fra ROCKWOOL Fonden: Danmark inddeles her i cirka 2000 nabolag, som er uændrede over tid, afgrænset af større fysiske barrierer som fx, større vandarealer, større veje og jernbaner, og som indeholder nogenlunde samme antal husstande. Sidstnævnte betyder, at nabolagene arealmæssigt er mindre i tætbefolkede områder.
- Sprogfæller: Ligesom i tidligere undersøgelser fra ROCKWOOL Fonden[2] defineres ”sprogfæller” som personer, der kommer fra lande med samme officielle sprog.
- Kriminalitet: Forhold, som man er dømt for ved en domstol (p-bøder undtaget)
Om forskningsprojektet: Co-Ethnic Neighbours and Integration of Migrant Children
Forfattere:
Trine Skriver Høholt Andersen, Postdoc ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet
Anna Piil Damm, professor ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet
Ahmad Hassani, adjunkt ved Institut for Økonomi Aarhus Universitet
Camilla Hvidtfeldt, seniorforsker, ROCKWOOL Fonden
Marie Louise Schultz-Nielsen, seniorforsker, ROCKWOOL Fonden
Kontakter
Janni Brixenjournalist og pressekonsulent ROCKWOOL Fonden
Tlf:26235501jbr@rockwoolfonden.dkOm ROCKWOOL Fonden
ROCKWOOL Fonden er en upartisk og selvfinansieret fond. Vi leverer uafhængig forskning og viden om mulige løsninger på samfundets udfordringer.
ROCKWOOL Fonden blev etableret i december 1981, hvor seks medlemmer af Kähler-familien overdrog hvad der svarer til 25 % af aktierne i ROCKWOOL International. Fra starten var det et erklæret mål at bidrage med uafhængig, troværdig forskning til gavn for brede dele af befolkningen, og dette er siden blevet komplementeret med tilvejebringelse af viden om mulige løsninger på de udfordringer, samfundet står overfor.
For både forskning og interventioner er det overordnede mål at bidrage til en styrkelse af velfærdsstatens sociale og økonomiske bæredygtighed ved at skabe ny og uafhængig viden om og mulige løsninger på samfundsmæssige udfordringer.
Følg pressemeddelelser fra ROCKWOOL Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROCKWOOL Fonden
De nationale trivselsmålinger siger ikke meget meningsfuldt om trivslen på de enkelte skoler4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De nationale trivselsmålinger får stor opmærksomhed hvert år og bliver brugt til at følge udviklingen i børns trivsel, både på landsplan og på den enkelte skole. Men en ny analyse fra ROCKWOOL Fonden viser, at målingerne i praksis ikke siger ret meget om trivsel på skoleniveau.
Tidlig kontakt til iværksætteri sender flere piger på iværksættervejen20.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis piger bliver introduceret for iværksætteri, via deres skolekammeraters forældre, før de vælger uddannelse, ender de i højere grad selv som iværksættere. Og som voksne skaber de succesfulde virksomheder.
Kun samarbejdsudvalg i 49% af virksomhederne – medarbejderne går glip af retten til at blive hørt15.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Medarbejdere i private virksomheder benytter sig langt fra altid af deres ret til at vælge tillidsrepræsentanter, medarbejderrepræsentanter til virksomhedens bestyrelse, eller til at få oprettet et samarbejdsudvalg. Især i detailhandlen og i kommunikationsbranchen går medarbejderne glip af retten til at blive hørt.
Erfarne investorer er dyre - men løfter også bundlinjen mere13.8.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Søger man investorer til sin nystartede virksomhed, er de erfarne af slagsen dyrere end de mindre erfarne. Til gengæld kan de mere erfarne sikre større vækst i virksomheden, viser nyt studie. Men det skal være den rette erfaring, og det er ikke optimalt, hvis stifter og investor kommer fra samme branche.
Kvinde + kvinde bliver langt oftere skilt28.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kvinder, der er gift med en anden kvinde, bliver dobbelt så ofte skilt som kvinder, der er gift med en mand. Og også langt oftere end ægtepar, der består af to mænd. Kvinderne har ofte kendt hinanden i kortere tid, så måske kender de ikke hinanden helt så godt inden brylluppet, siger forfatter til ny bog, der med en række forskningsresultater tegner et portræt af familien Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum