Fiskeristyrelsen

Er du klar til laksepremiere i dag?: Det skal du huske, når du fisker efter laks

Del

Den 16. april 2025 er for mange lystfiskere en festlig dag. Her er der nemlig såkaldt ’laksepremiere’ i de danske åer. Men inden snøren kastes ud, er det vigtigt at man har styr på reglerne.

Laksepremiere 2024
Laksepremiere 2024

Drømmer du om sølvgråt bid på krogen? I så fald er den 16. april lidt af en festdag. Her åbnes der nemlig for lystfiskeriet af laks i de danske åer, ved den årlige laksepremiere. I år er ingen undtagelse og det er derfor forventet, at lystfiskere vil strømme til åerne for at kaste snøren ud.  

Traditionen tro vil Landbrugs- og Fiskeristyrelsens fiskerikontrollører også være til stede ved udvalgte åer ved premieren, som finder sted ved henholdsvis Storå, Skjern Å, Varde Å, Sneum Å, Kongeå, Ribe Å, Brede Å og Vidå.

Her kontrollerer de, at fiskerne overholder reglerne for fiskeri af laks. Fiskerikontrollørerne holder øje med, at der ikke bruges ulovligt udstyr eller redskaber, samt at laksene overholder mindstemålet på 40 centimeter og at der maksimalt hjemtages en enkelt laks pr. lystfisker. Derudover tjekker de selvfølgelig også, at alle der kaster snøren ud har et gyldigt fisketegn.

”Der er en række regler omkring de redskaber, som lystfiskerne må bruge, blandt andet i forhold til hvilke typer af kroge, der må benyttes. Derudover må man ikke tage mere end én laks med hjem. Og så gælder det grundlæggende for alt lystfiskeri efter laks, at man skal have et fisketegn og være medlem af en fiskeriforening, som har adgang til laksekvoterne. Lykkedes det at få en laks på krogen, skal du huske at indberette fangsten på foreningens hjemmeside inden midnat – uanset om du tager dem med hjem eller ej. Og så skal du selvfølgelig genudsætte de øvrige laks, hvis du fanger mere end en,” fortæller overfiskerikontrollør Martin Trampedach Rindom.

Han understreger desuden en anden vigtig regel: Fanger du en laks, som skal sættes ud igen, må du ikke tage den op – den skal hele tiden være i kontakt med vandet. Det øger nemlig chancen for, at laksen overlever genudsættelsen.

Sidst, men ikke mindst, vil fiskerikontrollørerne til laksepremieren holde øje med, at kvoterne ikke bliver overskredet på dagen. Fx må der i Kongeå kun hjemtages 30 store laks over 73 cm. Bliver disse hjemtaget på dagen for premieren, må du ikke hjemtage store laks resten af sæsonen i den konkrete å. Kvoterne er indført for at passe på laksebestanden og for at sikre, at fremtidige generationer også har mulighed for at fiske efter laks.

Samlet er kvoterne i år følgende:

Skjern Å

Storåen

Varde Å

Sneum Å

Kongeåen

Ribe Å

Brede Å

Vidå

0

270

130

160

70

170

45

65

Skjern Å har i år ingen kvote af hensyn til bestanden i åen. Alle laks der fanges i Skjern Å skal derfor genudsættes.

Det skal du bl.a. huske, når du fisker efter laks i vestvendte åer

  • At indløse fisketegn, hvis du er mellem 18-67 år
  • At købe et dagskort eller være medlem af en fiskeriforening med adgang til kvoterne
  • At du kun må fiske med kroge uden modhager
  • At overholde mindstemål
  • At du kun må hjemtage én laks pr. person
  • At laksen ikke må tages op af vandet, hvis den skal genudsættes.

Find flere oplysninger om reglerne for de enkelte åer: https://lfst.dk/lyst-og-fritidsfiskeri/hvor-maa-man-ikke-fiske/saerlige-lokale-regler#c83328

Find flere oplysninger om reglerne for lystfiskeri på LFST.dk

Find flere oplysninger om køb af fisketegn på fisketegn.dk

Om Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og omfatter en central del med afdelinger i både København og Sønderjylland samt en regional fiskerikontrol med lokalafdelinger flere steder i landet og tre fiskerikontrolskibe.

Følg pressemeddelelser fra Fiskeristyrelsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Fiskeristyrelsen

Fiskerikontrollen stiller skarpt på ulovligt fiskeri af stenbider18.2.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Ved årsskiftet trådte det nye forbud mod erhvervsfiskeri af stenbider i kraft. Medio januar trådte et lignende forbud for lyst og fritidsfiskere i kraft. Det betyder, at det ikke er tilladt hverken at fiske, medbringe eller lande stenbidere i danske farvande frem til den 31. december 2025. Fiskerikontrollen vil derfor i år have særligt fokus på kontrol af, at forbuddet mod fiskeri af stenbider overholdes.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye