Ny forskning: Kostmønstre under graviditeten forbundet med barnets hjerneudvikling og intelligens

Et nyt studie fra Copenhagen Prospective Studies on Asthma in Childhood (COPSAC) ved Dansk Børne Astma Center, Herlev og Gentofte Hospital sammen med Københavns Universitet, viser, at specifikke kostmønstre under graviditeten er forbundet med væksten af omfanget af barnets hoved og kognitive evner senere i barndommen.

Kostmønstre påvirker barnets kognitive udvikling
Studiet viser, at to forskellige kostmønstre under graviditeten har en sammenhæng med barnets kognitive færdigheder. Et `vestligt` kostmønster er forbundet med lavere kognitive scores i en test ved 2½ års-alderen (Bayley-III), mens et varieret kostmønster var forbundet med højere intelligensmålinger (WISC-IV FSIQ) ved 10 års-alderen.

”Det ser ud til, at den mad, en gravid spiser, kan påvirke barnets hjerne på forskellige tidspunkter i udviklingen. Nogle kostvaner kan have betydning allerede tidligt, mens andre først viser deres effekt senere i barndommen,” forklarer sidsteforfatter og professor Morten Arendt Rasmussen fra Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet.

Forbindelser mellem kost og vækst af hovedet og hjernen
Studiet identificerer to typiske kostmønstre hos gravide: Et ’vestligt’ mønster med meget sukker, fedt og forarbejdede fødevarer, og et ’varieret’ mønster med flere forskellige og næringsrige madvarer. Det varierede kostmønster var også forbundet med større hovedstørrelse og øget vækst i hovedet fra fostertilstanden og op til 10-årsalderen, mens det vestlige kostmønster var forbundet med mindre hovedstørrelse og lavere vækst.

Omfanget af et barns hoved er ofte anvendt som et indirekte mål for hjerneudvikling, og tidligere forskning har vist sammenhæng mellem hovedomfang og intelligens i både barndom og voksenliv. I dette studie blev hovedomfang målt på 15 forskellige tidspunkter fra graviditetens uge 20 til barnet fyldte 10 år - hvilket gør det til et af de mest detaljerede datagrundlag i den type studie.

Der blev samtidig taget højde for en lang række faktorer, som også kunne have afgørende betydning for barnets hovedstørrelse. Blandt andet barnets højde, vægt og taljemål - men også barnets kost, genetiske risikoprofiler og forældrenes hovedomfang. Ved at kombinere data om både arv og miljø kan forskerne bedre undersøge, hvordan gener og kostvaner tilsammen kan påvirke barnets udvikling.

Hovedomfang og intelligens, en kendt, men kompleks sammenhæng
Tidligere forskning har vist, at børn med større eller hurtigere vækst i hovedomfang ofte scorer højere på intelligenstests. Det nye studie bekræfter denne sammenhæng og tilføjer mere detaljeret viden ved hjælp af avancerede modeller for vækst og udvikling over tid.

Analysen viser, at børn med øget vækst af hovedomfanget, målt fra fostertilstand til 10-årsalderen, har højere intelligens ved 10 år, uafhængigt af genetiske faktorer. Denne sammenhæng ses kun ved 10 år og ikke ved 2½ års-alderen, hvilket kan tyde på, at hjernens udvikling først senere i barndommen får målbar betydning for kognitive evner.

Arv og amning spiller en hovedrolle
Effekten er tydeligst blandt børn med høj genetisk disposition for intelligens, hvilket peger på en mulig vekselvirkning mellem arv og miljø. Derudover viser studiet, at længerevarende amning er forbundet med øget vækst i hovedomfang - uafhængigt af kostmønstrene under graviditeten.

Som en af hovedforskerne i det tværfaglige COPSYCH-projekt (COpenhagen Prospective Study on Neuro-PSYCHiatric Development), hvor børn fra COPSAC2010-kohorten er blevet grundigt vurderet for deres neurokognitive og psykiatriske profiler, fremhæver seniorforsker og specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Jens Richardt Møllegaard Jepsen:

"Det særlige ved målingerne, vi laver, når børnene er 10 år, er, at de indgår i en grundig psykologfaglig vurdering af barnets udvikling. Det giver os et stærkere billede af, hvordan ting som kost og andre tidlige faktorer kan spille en rolle for, hvordan barnet klarer sig senere i livet,”

Blodets små molekyler afslører kostmønstre
Traditionelt har forskning i kost været afhængig af spørgeskemaer, som kan være påvirket af hukommelsesfejl og upræcis rapportering. Men i dette studie er kostmønstrene identificeret både via spørgeskema og derefter valideret gennem målinger af blodets metabolitter - små molekyler, som afspejler kroppens samlede reaktion på kosten. Denne metode giver et mere objektivt billede af, hvordan kosten påvirker biologiske processer under graviditeten.

”Ved at kombinere kostmønstre fra spørgeskemaer med metabolomiske data fra blodprøver, har vi kunnet skabe en mere objektiv vurdering af gravides kost, som giver bedre mulighed for at undersøge sammenhængen med barnets udvikling,” siger førsteforfatter og læge David Horner fra COPSAC og Københavns Universitet.

Studiets begrænsninger og konklusioner
Trods det omfattende datagrundlag er der tale om et observationsstudie, som ikke kan bevise årsagssammenhænge, men udelukkende påvise statistiske associationer. Der er justeret for en lang række kendte og potentielle faktorer, herunder genetiske risikoprofiler og socioøkonomiske forhold, men der kan stadig være uobserverede faktorer, som har betydning.

Samlet set peger resultaterne på, at ernæring tidligt i livet - både under graviditeten og via barnets amning - kan spille en vigtig rolle i udviklingen af hjernen og kognitive evner.

”Der er tale om en kompleks vekselvirkning mellem genetik, ernæring og vækst. Vores studie tilføjer vigtige brikker til forståelsen af, hvordan disse faktorer hænger sammen - uden at konkludere entydigt, hvad der er årsag og virkning,” slutter David Horner.

Om studiet
Studiet er baseret på den omfattende kliniske COPSAC2010-kohorte, hvor 700 børn og deres mødre er blevet fulgt tæt fra graviditeten og frem til 10-årsalderen. Det er gennemført i samarbejde med Center for Neuropsykiatrisk Skizofreniforskning (CNSR) som en del af COPSYCH-projektet (COpenhagen Prospective Study on Neuro-PSYCHiatric Development), en multidisciplinær alliance mellem COPSAC og CNSR. Studiet bygger på kliniske målinger, blodprøver og genetiske data indsamlet over mere end et årti.