Kræftens Bekæmpelse

Hver tredje er i tvivl: Har du tjek på dine modermærker?

Del

Tjek mærkerne og opdag modermærkekræft i tide, lyder opfordringen fra Kræftens Bekæmpelse. 

Når man tjekker sine modermærker regelmæssigt, lærer man sin hud at kende, og så bliver det nemmere at reagere, hvis et mærke pludselig forandrer sig, hvilket kan være tegn på kræft, siger Peter Dalum, der er projektchef i Kræftens Bekæmpelse.
Når man tjekker sine modermærker regelmæssigt, lærer man sin hud at kende, og så bliver det nemmere at reagere, hvis et mærke pludselig forandrer sig, hvilket kan være tegn på kræft, siger Peter Dalum, der er projektchef i Kræftens Bekæmpelse. Tomas Bertelsen

Hvis man opdager modermærkekræft i tide, kan det helbredes. Men har du helt styr på, hvad du skal holde øje med, når du skal tjekke dine modermærker for tegn på modermærkekræft? Hvis ikke, er du ikke alene.

Knap hver tredje (32 pct.) har enten slet ikke eller kun i mindre grad styr på, hvad man skal holde øje med, når man tjekker sine modermærker for tegn på modermærkekræft.

Det viser en kort rundspørge, som analysebureauet Norstat har lavet for Kræftens Bekæmpelse blandt 500 voksne danskere på 18+ år.

Kun 19 pct. af de adspurgte svarer, at de har helt styr på det.

Ifølge Peter Dalum, der er projektchef i Kræftens Bekæmpelse er det en rigtig god ide at få styr på mærkerne:

-Når man tjekker sine modermærker regelmæssigt, lærer man sin hud at kende, og så bliver det nemmere at reagere, hvis et mærke pludselig forandrer sig, hvilket kan være tegn på kræft, siger han.

Fem farlige forandringer
Heldigvis er der hjælp at hente for de tvivlende danskere. Ifølge Kræftens Bekæmpelse og Dansk Dermatologisk Selskab er der fem farlige forandringer i modermærker, man skal være opmærksom på:

  • A: Asymmetri: Et sygt modermærke vil ofte være asymmetrisk.
  • B: Border/grænser: Et modermærke med ujævne eller takkede kanter er mistænkeligt.
  • C: Colour/farve: Et modermærke, der er mere end én farve, er mistænkeligt
  • D: Diameter: Hvis modermærket er større end enden på en blyant (6 mm i diameter), skal du være særligt opmærksom på ændringer.
  • E: Evolution/udvikling: Hvis et modermærke pludseligt vokser, og får nogle af de nævnte ændringer, er det ikke normalt.

-Det er vigtigt at huske at tjekke hele huden. Få hjælp til at tjekke ryggen, og husk også hårbund og under fødderne. Det er en god ide at tage billeder af sine modermærker. Så er det lettere at lægge mærke til eventuelle forandringer næste gang, man tjekker mærkerne, råder Martin Majlund Mikkelsen, der er hudlæge og næstformand i Dansk Dermatologisk Selskab.

Læs mere om, hvordan du tjekker dine modermærker og hvad du skal holde øje med her: www.Tjekmærkerne.nu

Modermærketjek kan hjælpe med at opdage modermærkekræft tidligt, men man kan også gøre meget for helt at undgå at få modermærkekræft. 9 ud af 10 tilfælde skyldes uv-stråling fra den naturlige sol og solarier, og mange tilfælde kan derfor forebygges, hvis man undgår solariebrug og husker at følge solrådene om skygge, solhat og solcreme.

------------------------------------------------------------------------

3.000 tilfælde om året
Hver uge dør 5 danskere af modermærkekræft, og i 2022 blev der konstateret ca. 3.000 nye tilfælde af sygdommen i Danmark.

Risikoen for modermærkekræft stiger med alderen, men i modsætning til mange andre kræftformer, rammer den også unge. Det er den hyppigste kræftform blandt 15-34-årige.

--------------------------------------------------------------------------

Rundspørge om modermærketjek
Analysebureauet NORSTAT har i januar 2025 gennemført en elektronisk spørgeskemaundersøgelse for Kræftens Bekæmpelse. De har indsamlet besvarelser fra 500 danskere i alderen 18 år og derover. Der er god spredning i forhold til køn, alder og region, men undersøgelsen er ikke repræsentativ.

Læs mere i dette notat: Danskernes tjek af modermærker 2025

Nøgleord

Kontakter

Til citat: Peter Dalum, projektchef i Kræftens Bekæmpelses Solkampagne. Tlf: 3038 1502, mail: pd@cancer.dk

Til baggrund: Christine Lind Tybring, specialkonsulent i Kræftens Bekæmpelses Solkampagne. Tlf: 2684 4446, mail: tybring@cancer.dk

Billeder

Når man tjekker sine modermærker regelmæssigt, lærer man sin hud at kende, og så bliver det nemmere at reagere, hvis et mærke pludselig forandrer sig, hvilket kan være tegn på kræft, siger Peter Dalum, der er projektchef i Kræftens Bekæmpelse.
Når man tjekker sine modermærker regelmæssigt, lærer man sin hud at kende, og så bliver det nemmere at reagere, hvis et mærke pludselig forandrer sig, hvilket kan være tegn på kræft, siger Peter Dalum, der er projektchef i Kræftens Bekæmpelse.
Tomas Bertelsen
Download

Om Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse er Danmarks største sygdomsbekæmpende forening. Vi arbejder med forskning i kræft, forebyggelse og støtte til patienter og pårørende. Vores mål er, at færre får kræft, at flere overlever kræft - og at flere får et bedre liv med og efter kræft.

Besøg os på Cancer.dk.

Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye