Tocifret millionbeløb skal sætte skub i udviklingen af 16 danske bymidter

Del

Med knap 50 mio. kr. får i alt 16 byer fordelt rundt i Danmark nu mulighed for at skabe mere levende bymidter.

I takt med den teknologiske udvikling er nethandlen blevet en trussel for det lokale handelsliv. Det kan i værste tilfælde have alvorlige konsekvenser for Danmarks mindre byer og de lokale erhvervsdrivende, som lider under manglende liv i danske bymidter.

Derfor nedsatte regeringen sidste år et udvalg for bæredygtigt udvikling af bymidter, som fik til opgave at udmønte 142 mio. kr., der skal forstærke landets bymidter og lokale fællesskaber.

Udvalget er nu klar til at udmønte knap 50 mio. kr. til i alt ni projekter, som dækker i alt 16 bymidter rundt i landet. En af disse byer er Sorø, som erhvervsministeren besøger i dag.

Erhvervsminister Morten Bødskov siger:

”Butiksdød og tomme lokaler i bymidter er gift for de lokale fællesskaber. I dag kan du klare shoppeturen fra sofaen. Det er let, men det truer den lokale vækst og jobskabelse. Det har vi ikke råd til. Vi skal holde liv i alle dele af Danmark, så vi ikke knækker over. Og derfor er jeg glad for, at vi nu giver en saltvandsindsprøjtning til 16 bymidter i hele landet. Alt sammen, så fremtiden også byder på levende og blomstrende byer i hele Danmark.”  

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin siger:

”Et Danmark i balance kræver levende bymidter med et velfungerende handelsliv. Derfor er jeg glad for, at vi nu støtter, at 16 byer i hele landet nu får bedre mulighederne for at skabe liv og udvikling.”  

Formand for indstillingsudvalget for bæredygtig byudvikling John Wagner siger:

”Milliontilskuddene til de 16 bymidter i første støtterunde vil helt sikkert skabe mere liv i de pågældende byer til fordel for borgerne og det lokale erhvervsliv, men de vil også tjene som eksempler for andre kommuner med nødlidende bymidter – og skærpe appetitten for at søge om støtte i anden runde senere på året.”

Der er afsat i alt 142 mio. kr. i EU-midler til indsatsen, og i første omgang udmøntes der 49,5 mio. kr. til ni projekter.

Udvalget har indstillet i alt fem projekter til tilskud til fysisk omstilling af bymidten, bysamarbejde og virksomhedsudvikling. Projekterne dækker Sorø, Kalundborg, Aars, Hedensted og Juelsminde, samt et fynsk projekt med indsatser i Faaborg, Årslev, Assens, Kerteminde, Nyborg, Ringe og Rudkøbing. Alle disse projekter tager afsæt i en bystrategi, og der indgår både etablering/styrkelse af et privat-offentligt bysamarbejde, fysisk omstilling og kompetenceudvikling af virksomheder i bymidten.

Desuden har udvalget udvalgt til fire projekter i hhv. Høng, Frederiksværk, Jyderup og Grenaa, der modtager midler til langsigtet strategisk planlægning af bymidten og facilitering/udvikling af bysamarbejder.

Indstillingsudvalget forventer at annoncere de resterende midler i løbet af 2025.

Vedhæftede filer

Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye