Danmarkshistoriens største forenkling af beskæftigelsessystemet

Danmark er blandt de lande, der bruger allerflest penge på beskæftigelsesindsatsen, og gennem tiden er der fyldt på med nye regler og mere kontrol, som gør systemet både bureaukratisk, dyrt og til tider uværdigt. Et regeltyranni, som hverken gavner borgere, der skal have hjælp til at finde et job, eller de medarbejdere, der skal hjælpe ledige i arbejde eller tættere på arbejdsmarkedet.

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er derfor blevet enige om en gennemgribende reform af beskæftigelsessystemet, som skaber en mere værdig indsats, der giver bedre mening for borgere og medarbejdere. Reformen afskaffer jobcenterregimet, som har vokset sig for tungt og uigennemskueligt for borgerne, sagsbehandlerne og alle andre.

Borgeren skal fremover møde en indsats tilrettelagt efter, hvad der hjælper den enkelte i arbejde, og ikke efter skemaer og krav fra Christiansborg. Samlet set skal der holdes ca. 500.000 færre samtaler i kommuner og a-kasser. 70.000 sygemeldte, der har et job at vende tilbage til, skal ikke længere bebyrdes med samtaler hos kommunen. Ni ud af 10 sanktioner forventes at bortfalde for udsatte borgere, så de mødes med tillid frem for sanktioner.  

Aftalen betyder også, at Ungeløftet gøres permanent, og at der afsættes yderligere 1 mia. kr., så der samlet set er afsat 2,3 mia. kr. til Ungeløftet frem til 2035. Virksomheder får én indgang til kommunen, når de har brug for hjælp til at rekruttere arbejdskraft. A-kasser får i et storskalaforsøg større ansvar for dagpengemodtagere de første fire måneder. Ledige tæt på arbejdsmarkedet får i et forsøg frit valg til selv at vælge, hvem der skal hjælpe dem i arbejde de første fire måneder. Der bliver fortsat gode muligheder for at uddanne sig, hvis man mister sit job. Og der spares 2,7 mia. kroner varigt, som i stedet kan bruges andre steder i vores velfærdssamfund, fx i psykiatrien.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen, Socialdemokratiet:

- Vi laver danmarkshistoriens største forenkling af beskæftigelsesindsatsen og skaber en ny og mere værdig indsats, der skal hjælpe ledige i arbejde. Vores beskæftigelsessystem har over årtier vokset sig til et tyranni af regler, kontrol og mistænkeliggørelse. Hver gang vi politikere har villet løse et problem, er der blevet bygget på med nye snørklede regler og mere kontrol. Nu stopper vi regeltyranniet og bygger et enklere system op, som borgerne vil opleve som mere værdigt.

Økonomiminister Stephanie Lose, Venstre:

- I dag tager vi et opgør med det stigende bureaukrati i det offentlige. Vi laver en friere og enklere beskæftigelsesindsats i Danmark. Vi fjerner statens krav til, at kommuner skal have et jobcenter, og vi sætter den enkelte ledige i centrum. Det betyder f.eks., at der årligt kan afholdes omkring 500.000 færre samtaler, og vi går fra 13 målgrupper til fem. Med færre regler og krav bliver det i højere grad muligt at skræddersy indsatsen efter den enkeltes behov.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund, Moderaterne:

- Den nye reform sikrer større værdighed for borgerne, og færre regler og proceskrav i kommunerne. Vi har set alt for mange eksempler på borgere, der har oplevet en uværdig og utilstrækkelig behandling, blandt andet fordi systemet har været mudret til med kompleks lovgivning og for lidt tillid til borgeren og den enkelte medarbejders faglighed. Det retter vi op på nu. Med denne markante forenklingsreform sætter vi tilliden til borgere og medarbejdere først og frigør på den måde ressourcer til, at de mest udsatte borgere får den rette hjælp.

Beskæftigelsesordfører Sólbjørg Jakobsen, Liberal Alliance:

- Liberal Alliance er glade for aftalen, som er første skridt til et markant bedre jobcentersystem. Generelt beskæres bureaukratiet og meningsløse regler – især for de sygemeldte – og selve systemet bliver mindre. Vi så gerne, at vi tog et endnu større skridt. Ekspertgruppen lagde nemlig også op til nogle flere ændringer, som vi gerne havde set med – det vil vi arbejde videre for. Vi er i særdeleshed glade for, at det lykkedes at få tilsagn om kommende forhandlinger på førtidspensionsområdet, hvor vi kan se, at stigningen er eksploderet for ikke-vestlige indvandrere. Derudover lykkedes det bl.a at få en bred hjemmel til anvendelse af kunstig intelligens, klar virksomhedsindgang og at udvide forsøget med private aktører. Tilbage står vi med færre målgrupper, færre proceskrav og større frihed og fleksibilitet i indsatsen. Det er jeg glad for, og denne øvelse kunne vi bestemt lade os inspirere af på andre områder!

Beskæftigelsesordfører Dina Raabjerg, Det Konservative Folkeparti:

- Det Konservative Folkeparti har i årevis ønsket et opgør med beskæftigelsessystemet. Det har været en gordisk knude af bureaukratiske benspænd, tunge dokumentationskrav, rigide regler og uværdig behandling af borgerne. Den knude binder vi nu op. Vi får fjernet bureaukrati og puttet sund fornuft ind i jobindsatsen. Derfor er det vigtigt for os, at vi nu får et system, der ser mennesket frem for proces og regler. Især er vi glade for, at vi fremadrettet vil møde udsatte borgere og unge ledige langt mere individuelt i stedet for at putte dem i bureaukratiske kasser. Det skal blandt andet ske ved at frisætte kommunerne, så de kan løse problemerne, som de vurderer bedst. I aftalen har vi holdt fast i, at jobindsatsen fortsat skal have fokus på virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft, og at virksomhederne får en tydelig indgang til samarbejdet med kommunerne. Endelig har det været vigtigt, at der er kommet en aftale om, at vi skal se på førtidspensionsområdet, hvor der de seneste år har været en voldsom udvikling i udgifterne, som forventes at vokse de kommende år.

Beskæftigelsesordfører Nick Zimmermann, Dansk Folkeparti:

- Det her er en aftale i den rigtige retning. Nu gør vi endelig op med, at folk kastes rundt i systemet til nytteløse samtaler og stressende ressourceforløb. Jeg er tilfreds med, at DF har forhandlet hjem, at der nu skal gøres op med kriminelle udlændinge på førtidspension samt den store overrepræsentation af ikke-vestlige indvandrere. Ligeledes kommer flere på positivlisten for uddannelsesløft med 110 pct. dagpenge, så man kan efteruddanne sig uden at skulle gå fra hus og hjem. Vi får også fjernet den modregning, der rammer mange pensionister, når ægtefællen er i fleksjob. Vi sikrer også en ny pulje til seniorer, der alt for ofte udsættes for aldersdiskrimination. Vi har ikke kunnet komme igennem med alt, men det her er en aftale med tydelige DF-aftryk.

Beskæftigelsesordfører Samira Nawa, Radikale Venstre:

- Færre firkantede regler og mere menneskelighed. Det er under den overskrift, Radikale Venstre er gået til forhandlingerne. Jeg er glad og stolt over, at vi nu indgår en aftale om en bedre beskæftigelsesindsats, hvor vi er lykkedes med at få en stor ungeinvestering, der hæver og permanentgør ”ungeløftet”. Radikale Venstre har længe kæmpet for et beskæftigelsessystem til den kommende generation, der giver mere mening for den enkelte borger, og som bygger på tillid til kommunerne og medarbejdernes faglighed. I Radikale Venstre er vi også glade for, at regeringen har lyttet til vores ønske om en jobpræmie til kommunerne, så det bedre kan betale sig for dem at få langtidsledige i gang på arbejdsmarkedet, og at fleksjobberes indtægt ikke længere modregnes i deres ægtefælles pension. Det har også været vigtigt for os at reducere de ekstra besparelser på indsatser, mentorordning og kommunernes drift, som regeringen har foreslået, så kommunerne får lidt bedre forudsætninger for at gøre den nye beskæftigelsesindsats til en succes.

Beskæftigelsesordfører Jens Joel, Socialdemokratiet:

- En god beskæftigelsesindsats handler om at få folk i arbejde. Ikke om at putte folk i kasser eller jagte dem rundt i regler. Jeg er enormt stolt over en aftale, som gør op med et stort bureaukrati skabt fra Christiansborg, som hverken gavner den enkelte borger eller de medarbejdere, der skal hjælpe dem. Særligt for de udsatte borgere, som står længere væk fra arbejdsmarkedet, er der behov for fleksibilitet. De skal fremover mødes med tillid og forståelse for deres konkrete situation, ikke sanktioner og stive regler.

Beskæftigelsesordfører Kim Valentin, Venstre:

- Jeg er meget glad for, at vi med den her reform nytænker og frisætter den aktive beskæftigelsesindsats, som Venstre foreslog for tre år siden. Med reformen får kommuner, sagsbehandlere og ledige langt større frihed. Det er en historisk afbureaukratisering og regelforenkling, der betyder, at indsatsen kan tage udgangspunkt i den enkelte lediges behov fremfor proceskrav. Særligt er jeg tilfreds med, at kommunerne fremover selv bestemmer, hvordan beskæftigelsesindsatsen skal organiseres, og dermed om der fortsat skal være jobcentre i den enkelte kommune, og at vi nu får en forsøgsordning med frit valg.

Beskæftigelsesordfører, Nanna W. Gotfredsen, Moderaterne:

- Frisættelse er en helt afgørende dagsorden for os i Moderaterne – og nu frisættes også beskæftigelsesindsatsen! Endelig vil ledige for alvor kunne blive sat i centrum, nemlig når dygtige medarbejdere i beskæftigelsesindsatsen sikres de nødvendige forudsætninger for at kunne møde den enkelte ift. hver enkelts behov, udfordringer, ønsker og interesser og herfra kan sætte ind med hele rækken af redskaber fra den fulde værktøjskasse. Menneskelig opblomstring sker bedst, når man ikke blot ‘ses’, men faktisk oplever sig synlig, og dernæst hjulpet på vej på meningsfuld vis. Skabelsen af ‘det gode liv’ er nu en gang et individuelt projekt. Mennesker absolut flest VIL gerne kunne selv. Og mennesker KAN mest selv, når vi mødes med positive forventninger og reelle muligheder. Det her kan blive virkelig godt, når endnu flere sikres muligheden for at få sig en plads i det store fællesskab, arbejdsmarkedet er.