DI - Dansk Industri

DI: Regeringens Erhvervsforum er vigtigt bidrag til sikkerheden

9.4.2025 09:04:51 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

Del

Regeringen har i dag præsenteret et nyt Erhvervsforum for samfundssikkerhed og beredskab, som betyder, at virksomhederne i langt større omfang end hidtil bliver inddraget i arbejdet med at styrke landets sikkerhed i en historisk urolig tid. Landets største erhvervsorganisation roser regeringen for initiativet.

Politisk direktør Morten Høyer, Dansk Industri. Foto: Ulrik Jantzen, Bürojantzen.
Politisk direktør Morten Høyer, Dansk Industri. Foto: Ulrik Jantzen, Bürojantzen.

- Mange danske virksomheder har ekstremt stærke kompetencer og erfaringer med både selv at arbejde med beredskab og bidrage til nationale beredskaber rundt om i verden i form af partnerskaber og standby-kontrakter. Den viden har regeringens nye Erhversforum chancen for at bringe i spil, siger politisk direktør i DI, Morten Høyer..

- Ministeren for samfundssikkerhed skal have stor ros for etableringen af et erhvervsforum som DI foreslog i december måned. Det er prisværdigt, at vi med konstruktiv dialog er lykkedes med at bringe erhvervsliv og myndighederne tættere sammen på det strategiske niveau.

- Der er stadig for mange virksomheder, der endnu ikke har et stærkt nok beredskab. Det skal regeringens erhvervsforum understøtte, og de mange erhvervsorganisationer i forummet skal sammen med ministeriet tage ansvar for at understøtte det overfor de mange især smv’er, der efterspørger råd og vejledning.

- I DI vil vi kæmpe for, at det nye erhvervsforum bliver ministerens forum til også at bidrage til at løse akutte kriser eller hændelser samtidig med at vi får opbygget en helt og aldeles nødvendig øvelseskultur omkring beredskab i Danmark, siger Morten Høyer.

Kontakter

Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

DI: EU sender vigtigt signal om forenkling af AI-regler7.5.2026 08:17:44 CEST | Pressemeddelelse

EU-landene er efter måneders forhandlinger i dag blevet enige om en AI-omnibus, der skal forenkle og justere reglerne på AI-området. Med aftalen er man blandt andet blevet enige om at trykke på pauseknappen og udskyde fristen for anvendelse af de mest omfattende regler om kunstig intelligens, samtidig med at der fjernes visse overlap mellem AI-forordningen og sektorlovgivning. Baggrunden for beslutningen er, at EU vil forenkle reglerne for at øge de europæiske virksomheders konkurrenceevne, og landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), er overvejende positiv over for beslutningen. - Beslutningen er et vigtigt politisk signal om, at EU er villig til at genbesøge regulering, der i praksis risikerer at hæmme innovation og konkurrenceevne. At man både udskyder fristerne for højrisikokravene og begynder at rydde op i overlappende regler, er et skridt i den rigtige retning. Men vi må også være ærlige: Det her er kun første skridt, hvis EU for alvor skal rydde op i den digital

Lærlingelinjen åbner 4. maj: Byggeriets parter klar med samlet indsats for trivsel og trygge oplæringsmiljøer4.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Tv-programmer som “Bare en lortelærling” har sat spotlight på en virkelighed, hvor nogle lærlinge oplever en hård tone, mobning og utrygge oplæringsmiljøer. Det kalder på konkrete handlinger. Derfor åbner Lærlingelinjen den 4. maj – en ny, uvildig rådgivningslinje, hvor lærlinge i byggeriets uddannelser nemt og fortroligt kan få hjælp, hvis de mistrives eller oplever problemer i oplæringen. Lærlingelinjen er etableret af DI, 3F’s Byggegruppe og Byggeriets Uddannelser og er ét af flere sammenhængende tiltag, der skal sikre, at lærlinge ikke står alene – og at der bliver handlet, når grænser overskrides. ”De historier, vi har set i medierne, viser, at der stadig er oplæringsmiljøer, hvor kulturen ikke er god nok. Med Lærlingelinjen gør vi det enkelt for lærlingene at række ud og få hjælp – og vi viser samtidig tydeligt, at vi tager ansvar for at følge op. Ingen skal opgive deres uddannelse, fordi de står alene med problemer,” siger Signe Philip, vicedirektør i DI. En enkel indgang – med

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye