Mobility Denmark

Ny aftale accelererer den grønne omstilling af tung transport

Del

En bred politisk aftale sikrer, at årets udmøntning til grøn omstilling af tung vejtransport bliver større end først aftalt. Det vil accelerere den grønne omstilling, er budskabet fra Mobility Denmark.

Transportministeriet har netop offentliggjort, at der i 2025 og 2026 udmøntes 425 millioner kroner til grøn omstilling af den tunge vejtransport, hvilket er et væsentligt højere beløb end tidligere aftalt. Udmeldingen omhandler en del af den samlede støttepulje på over 750 mio. kr., der er afsat over en årrække, og som har til formål at bidrage til omstillingen af den tunge vejtransport. 323 millioner kroner frigives i 2025, mens 102 millioner kroner frigives i 2026.

Det er meget positivt, at et bredt politisk flertal har lyttet til den store efterspørgsel i branchen og valgt at skrue op for tempoet. Alle de afsatte midler i første del af puljen, 75 millioner kroner, blev søgt inden for få minutter, hvilket illustrerer, at branchen vil den grønne omstilling. Et større beløb giver mulighed for, at udviklingen kan accelerere, og at endnu flere kan tage et skridt i en grønnere retning,” siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.

Den tunge vejtransport står for en stor andel af CO2-udledningen fra transporten, og potentialet for reduktion er betydeligt. Selvom andelen af el-lastbiler af de samlede nyregistrerede lastbiler fra første kvartal 2024 til første kvartal 2025 er steget med knap 40 procent, udgør el-lastbiler stadig under 10 procent af de nye danske lastbiler. Det skyldes blandt andet, at kompleksiteten i grøn omstilling af den tunge vejtransport er væsentligt højere end ved personbiler.

Vi ved, at grøn omstilling af tung transport stiller store krav til branchens aktører, og derfor er det afgørende, at vi ser politiske ambitioner blive omsat til konkret handling i denne aftale. Dertil ser vi meget positivt på, at midlerne fra puljen kommer ud og leve, hvilket vil løse de nuværende stop and go-udfordringer, samt at støttemidlerne kan understøtte forskellige ejerformer. Det her kommer til at gøre en reel forskel,” siger Mads Rørvig.

Puljen åbner for ansøgninger i efteråret 2025 og administreres af Vejdirektoratet.

Kontakter

Fakta 

Mobility Denmark er brancheorganisation for bilproducenter, bilimportører, ladeoperatører, finansierings- og leasingselskaber samt delebilstjenster og biludlejning.

Kildeangivelse

Gengivelse af tekst: Mobility Denmark

Følg pressemeddelelser fra Mobility Denmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Mobility Denmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye