Elbilsalget oplever fremgang i EU
Salget af personbiler i EU var stabilt i februar måned, mens elbilsalget steg sammenlignet med sidste år.

I løbet af februar måned 2025 blev der registreret 853.670 nye biler i EU. Salgsniveauet fra februar sidste år fastholdes dermed med et mindre fald på 3,4 procent, der dog også skal ses i lyset af, at der i februar 2024 var en ekstra dag, da det var et skudår. I Danmark var personbilsalget også stabilt sammenlignet med sidste år. Der blev indregistreret 11.616 biler i februar 2025, hvilket svarer til en mindre stigning på 3,6 procent sammenlignet med februar 2024.
"Vi er glade for, at salgsniveauerne fra sidste år kan fastholdes både i EU og i Danmark. Det vidner om et bilmarked, der trods den store udvikling i bilindustrien er både stabilt og robust. Den vedvarende interesse for biler bidrager til, at bilindustrien i EU fortsat kan udvikle sig både teknologisk og miljømæssigt," siger Jonathan Schacht Halling Nielsen, vicedirektør i Mobility Denmark.
Der var igen i februar måned fremgang i EU-landenes elbilsalg. Der blev indregistreret 131.275 elbiler i sidste måned, og det er en stigning på 23,7 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Det betyder også, at elbilerne udgjorde 15,2 procent af det samlede personbilsalg i EU i de to første måneder af 2025. I Danmark blev der indregistreret 7.724 nye elbiler i sidste måned, hvilket svarer til en stigning på 55,5 procent. Elbilerne udgjorde dermed 66,5 procent af det samlede danske bilsalg i februar.
"Vi er meget positive over elbilernes fortsatte fremgang i Danmark, hvor elbilerne har fået en dominerende position på markedet. En elektrisk bilflåde er vigtig for den grønne omstilling, og derfor er det også vigtigt, at udviklingen ikke forbliver lokal, men får større fremgang i hele EU. Derfor er vi også glade for, at elbilerne klarede sig bedre i sidste måned, end de gjorde for et år siden, men der skal fortsat skabes bedre politiske rammer for elbilerne i EU, hvis der skal komme tempo på udviklingen," siger Jonathan Schacht Halling Nielsen, vicedirektør i Mobility Denmark.



Nøgleord
Kontakter
Jonathan Schacht Halling NielsenMobility Denmark
Tlf:22841989jshn@mobility.dkKristine VindKonsulentMobility Denmark
Tlf:31369066kbv@mobility.dkMobility Denmark
Følg os på følgende kanaler:
Fakta
Mobility Denmark er brancheorganisation for bilproducenter, bilimportører, ladeoperatører, finansierings- og leasingselskaber samt delebilstjenster og biludlejning.
Kildeangivelse
Gengivelse af tekst: Mobility Denmark
Gengivelse af tal og statistik bedes kildeangivet: ACEA
Følg pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mobility Denmark
USA’s nye told på biler vil få globale konsekvenser – men kun begrænset effekt i Danmark på kort sigt27.3.2025 08:10:28 CET | Pressemeddelelse
Den amerikanske præsident har annonceret en ny 25 % straf-told på biler og bildelkomponenter produceret uden for USA. Det er et markant skifte i de globale handelsvilkår, som vil få konsekvenser for bilindustriens forsyningskæder og produktionsstrategier. Mobility Denmark vurderer, at de direkte effekter på det danske marked vil være begrænsede i første omgang.
Elbiler vandt fortsat frem i det nordiske bilsalg i februar18.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Bilsalget i Norden oplevede vækst i Danmark, Norge og Sverige, mens Finland gik tilbage. Samtidig fortsætter Danmark og Norge med en høj andel af elbiler.
Milepæl nået: En halv million opladelige personbiler i Danmark5.3.2025 09:49:39 CET | Pressemeddelelse
En vigtig milepæl i omstillingen af den danske bilpark er nået, da der nu kører 500.000 opladelige biler på de danske veje.
Februar-bilsalget var drevet af elbiler1.3.2025 08:24:53 CET | Pressemeddelelse
Bilsalget i februar 2025 viste en god udvikling med 11.616 nye personbiler på vejene. Elbilerne spillede fortsat en central rolle og udgjorde 65 procent af de nyregistrerede personbiler med i alt 7.723 elbiler.
Januar markerede en flot start på året for EU's elbilsalg25.2.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Salget af personbiler i EU oplevede et mindre fald i årets første måned, men elbilsalget havde stærk medvind og voksede med 34 procent efter et hårdt 2024.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum