Mobility Denmark

Elbilerne var dominerende i bilsalget i første kvartal

Del

Bilsalget i første kvartal af 2025 lå på samme niveau som sidste år. Dog fylder elbilerne markant mere i salget nu, end de gjorde for et år siden.

I de første tre måneder af 2025 kom der 37.435 nyregistrerede biler ud på de danske veje. Det betyder, at salgsniveauet fra sidste år fastholdes med en mindre stigning på 1,5 procent. Første kvartal blev afsluttet med 14.987 nyregistreringer i marts måned, hvilket var en tilbagegang i salget på 11,2 procent sammenlignet med marts 2024.

"Marts bød på et nedadgående udsving i bilmarkedet, og selvom det selvfølgelig ikke er noget, vi glæder os over, er det heller ikke noget, der giver anledning til større bekymring. Vi hæfter os ved, at salgsniveauet for første kvartal er stabilt sammenlignet med sidste år, og at de danske forbrugere stadig udviser interesse for nye biler," siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.

Salget af biler i Danmark stiger stadig. Der blev solgt 24.537 nye elbiler i første kvartal, og det svarer til en stigning på 62 procent sammenlignet med de tre første måneder af 2024. Også i marts måned 2025 steg elbilsalget med 39 procent, da der blev indregistreret 9.855 nye elbiler – på trods af at personbilsalget overordnet var i tilbagegang sammenlignet med marts 2024 ifølge bilstatistik.dk. Elbilerne udgjorde langt størstedelen af bilsalget i første kvartal med en andel på 65,5 procent af det samlede salg. 

"Elbilerne har i fyldt markant mere i bilsalget i første kvartal sammenlignet med tidligere. Udbredelsen af elbiler er et vigtigt værktøj i nedbringelsen af CO₂-udledningen i Danmark, men med den nuværende bilbeskatningsmodel står flere af de mest populære elbilmodeller til at blive markant dyrere fra januar. Hvis udviklingen skal fortsætte, kræver det at der fra politisk hånd sikres gode rammevilkår, og netop nu er der en historisk god mulighed for at lave en langsigtet model for bilbeskatningen, der både er mere simpel og fortsat gør det attraktivt at vælge elbilen til," siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.

Mobility Denmark udsender hver måned en pressemeddelelse om bilsalget i Danmark på baggrund af data fra bilstatistik.dk.

Top 10 personbiler i første kvartal

1 Volkswagen ID.4 2.105
2 Toyota bZ4X 1.531
3 Volkswagen ID.3 1.328
4 Skoda Enyaq iV 1.229
5 Tesla Model Y 1.122
6 Volkswagen ID. Buzz 934
7 Cupra Tavascan 870
8 Audi Q4 e-tron 865
9 Mercedes-Benz EQA 785
10 Kia EV3 758

Kilde: bilstatistik.dk

Kildeangivelse

Gengivelse af tekst: Mobility Denmark

Videregivelse af tal og datamateriale fra pressemeddelelsen må kun finde sted med henvisning til Bilstatistik.dk

Nøgleord

Kontakter

Fakta 

Mobility Denmark er brancheorganisation for bilproducenter, bilimportører, ladeoperatører, finansierings- og leasingselskaber samt delebilstjenester og biludlejning.

Kildeangivelse

Gengivelse af tekst: Mobility Denmark

Videregivelse af tal og datamateriale fra pressemeddelelsen må kun finde sted med henvisning til Bilstatistik.dk

Følg pressemeddelelser fra Mobility Denmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Mobility Denmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye