
Udvikling af juridiske kompetencer inden for bæredygtighed på tværs af Danmark14.4.2025 09:02:36 CEST | VELUX FONDEN | Pressemeddelelse
Danmarks juridiske uddannelses- og forskningsmiljøer er netop gået sammen i et 5-årigt initiativ for at udvikle ny viden og kapacitetsopbygning inden for bæredygtighed. Gennem forskning og uddannelse inden for jura vil initiativet JURiB –’Juridiske Kompetencer inden for bæredygtighed’ – understøtte den grønne omstilling og udviklingen af et mere bæredygtigt samfund. VELUX FONDEN støtter initiativet, der skydes i gang med tre konkrete projekter, hvor bæredygtighed undersøges ud fra et virksomhedsperspektiv, et offentligretligt perspektiv og et internationalt perspektiv.