Danmarks skattetryk overvurderes i international sammenligning
Danmark skattetryk ligger nummer fem i OECD, når man blandt andet tager højde for landenes forskellige skattesystemer, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det betyder, at placeringen er lavere end i OECD’s rå opgørelse.

SKAT
Luxembourg har OECD’s højeste skattetryk efterfulgt af Frankrig, Sverige og Østrig. Danmark ligger nummer fem.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
"Selvom vi med vores veludbyggede velfærdsmodel har brug for en høj grad af skattefinansiering, ligger fire lande over os," siger Frederik Olsen, analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Analysen bygger på OECD’s opgørelse af skattetrykket, men hvor der foretages en række korrektioner, som blandt andet Danmarks Statistik, Finansministeriet og Skatteministeriet flere gange har argumenteret for, at man bør gøre. OECD opgør det danske skattetryk som det næsthøjeste af alle medlemslandene.
”Skattetryk er svære at sammenligne, fordi der er store forskelle på, hvordan skattesystemet er indrettet i forskellige lande. OECD tager ikke tilstrækkeligt højde for de forskelle, når organisationen sammenligner landenes skattetryk,” siger Frederik Olsen.
Det danske skattesystem skiller sig ud ved, at man skal betale skat af sociale overførsler, for eksempel af dagpenge, førtidspension og folkepension. De skatter bliver talt med i det samlede skatteprovenu og dermed skattetrykket.
Men i mange andre lande gives lignende offentlige ydelser skattefrit eller som skattefradrag. Det gør Danmarks skattetryk kunstigt højt i OECD’s internationale sammenligning.
”Et tænk eksempel: Hvis vi afskaffede skatten på offentlige indkomstoverførsler og sænkede overførslerne tilsvarende, ville hverken danske borgere eller det offentlige få flere penge mellem hænderne. Til gengæld ville skattetrykket blive lavere ifølge OECD. Det viser meget godt, at OECD skærer nogle væsentlige hjørner i sammenligningen,” siger Frederik Olsen.
OECD anvender derudover BNP som skattebase i beregningen af skattetrykket. BNP opgør værdien af det, der bliver produceret i Danmark, uanset om værdien tilfalder danskere eller udlændinge.
”Det skævvrider billedet. En stigende del af indkomsten og skatteprovenuet i Danmark kommer nemlig fra udlandet. Det gælder blandt andet pensionskassernes afkast på udenlandske aktiver, der har betydning for skatteprovenuet. Derfor er BNI et bedre mål for den samlede indkomst, da det medregner den indkomst danskere tjener i udlandet og modregner den indkomst, udlændinge tjener i Danmark,” siger Frederik Olsen.
Derudover opgør analysen BNI i faktorpriser. Det vil sige eksklusive afgifter. Skatter betales nemlig af indtjening eksklusive afgifter.
”Desuden bør offentlige nettorenteindtægter fra udlandet trækkes fra BNI, da de ikke bliver beskattet. Det vil give et mere retvisende billede af indkomstgrundlaget,” siger Frederik Olsen.
Skattetryk afhænger af andet end skattepolitik
Skattetrykket bliver ofte brugt til at sige noget om den direkte konsekvens af den førte skattepolitik. Men skattetrykket påvirkes også af mange andre faktorer. Det gælder blandt andet konjunkturer, adfærd og udviklingen på aktiemarkederne.
”I 2022 raslede Danmark ned af OECD’s liste over landenes skattetryk. Var det fordi danske politikere havde lempet skatterne i højere grad end de finske og italienske kollegaer? Nej. Det skyldtes primært blot, at det var et dårligt aktieår, hvorfor der blandt andet blev betalt langt mindre i skat på pensionsafkast end året før,” siger Frederik Olsen.
Analysens hovedkonklusioner
- Danmark har verdens femtehøjeste skattetryk, når man korrigerer OECD’s rå opgørelse for en række faktorer, der er væsentlige at tage højde for, når man sammenligner på tværs af lande.
- I en international sammenligning af skattetryk bør man tage højde for, at offentlige overførsler er skattepligtige i Danmark. Derudover bør man beregne skatteprovenuet som andel af velstandsniveauet (BNI).
- Danmark har formået at kombinere et relativt højt skattetryk med en konkurrenceevne i den absolutte internationale top. Ifølge IMD ligger Danmark på tredjepladsen over mest konkurrencedygtige lande i verden.
Nøgleord
Kontakter
Frederik OlsenAnalytiker
Tlf:28 18 78 42fo@ae.dkJakob Kjærgaard BrunKommunikationskonsulent
Tlf:26 27 66 86jab@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
De rigeste danskere trækker tydelige spor: Fire gange højere klimaaftryk end de fattigste16.4.2025 09:19:46 CEST | Pressemeddelelse
Klimaftrykket fra de rigeste danskeres privatforbrug er markant højere end de fattigstes, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Liberal Alliances plan vil primært lempe skatten i Nordsjælland, mens 75 kommuner får mindre end gennemsnittet: Se tallet for din kommune27.3.2025 06:06:00 CET | Pressemeddelelse
Stort set alle kommuner vest for Storebælt får mindre end den gennemsnitlige skattelempelse i Liberal Alliances skatteplan, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Partiet vil bruge cirka 33 milliarder kroner på at lempe personskatter.
Uligheden i formuer er vokset de seneste tre år25.3.2025 09:05:00 CET | Pressemeddelelse
Der er blevet større afstand mellem top og bund, når det kommer til danskernes formue, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I løbet af de seneste tre år er uligheden i formuer vokset med omkring to procentpoint målt ved Gini-koefficienten.
Formuerne blev mindre værd i 26 kommuner: Se tallet for din kommune25.3.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Formuerne har udviklet sig meget forskelligt på tværs af landet, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). 23 ud af 26 kommuner, hvor formuerne blev mindre i det senest opgjorte år, ligger vest for Storebælt.
Hvor mange unge boligejere har forældre fra indkomst-toppen? Se tallet for din kommune20.3.2025 07:50:00 CET | Pressemeddelelse
Især i kommunerne i og nord for København har 18-29-årige boligejere rige forældre i ryggen, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum