Uligheden i formuer er vokset de seneste tre år

FORMUEULIGHED

Forskellen mellem de rige og de fattige er blevet større over de seneste tre år.

Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af nye data fra Danmarks Statistiks registre, der nu gør det muligt at sammenligne danskernes private formuer frem til 2023. Analysen måler udviklingen i formueuligheden målt ved Gini-koefficienten.

En Gini-koefficient på 100 betyder, at der er fuld ulighed. Det vil sige, at én person ejer alt. Ved 0 er der fuld lighed, hvor alle ejer lige meget.

Ved udgangen af 2023 var uligheden i formuer på 72,9 procent. I 2020 var Gini-koefficienten på 71,0 procent. Uligheden i formuer er altså vokset med knap 2 procentpoint siden 2020.

"Formuerne er temmelig ulige fordelt, og forskellene vokser. Fordelingen af værdierne var allerede skæv, men er simpelthen blevet endnu skævere," siger Sune Caspersen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Det er særligt aktieinvesteringerne, som også omfatter ejerandele i familieejede virksomheder, der er vokset kraftigt og i forvejen var meget skævt fordelt. Udbredelsen af arbejdsmarkedspensioner har på den anden side fungeret som en bremse for de voksende formueforskelle”, siger Sune Caspersen.

Uligheden i formue er større end indkomstuligheden

Gini-koefficienten bruges ofte til at belyse graden af ulighed i et samfund ud fra indkomster. Ifølge Danmarks Statistik var Gini-koefficienten opgjort på disponibel indkomst på 30,6 procent i 2023.

”Uligheden i indkomster er vokset ret markant i en årrække, men alligevel er Danmark et relativt lige samfund, når det kommer til indkomster. Der tegner sig dog et helt andet billede, når man kigger på formuer. Uligheden er meget større, selv når tallene renses for betydningen af alder,” siger Sune Caspersen.

Analysen viser samtidig, at uligheden er vokset inden for de fleste aldersgrupper. Kun blandt de unge under 30 år er der sket et fald i formueforskellene, mens den er nogenlunde konstant blandt de ældre på 70 år og derover. I alle andre aldersgrupper er uligheden vokset.

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner

• De samlede formueforskelle målt ved Gini-koefficienten er vokset med knap to procentpoint over de seneste tre år. Gini-koefficienten er et typisk anvendt mål ved opgørelser af indkomstulighed, men kan også anvendes til opgørelser af formueulighed.
  
  
• Stigningen i Gini-koefficienten dækker over, at formueforskellene falder blandt de unge på 25 år, mens de vokser blandt de 30-65-årige. For de ældre 70- og 75-årige er formuefor-skellene nogenlunde konstante. Tallene viser samtidig, at formueforskellene ikke drives af, at ældre har større formue end yngre, da uligheden inden for hvert alderstrin er omtrent lige så stor som på tværs af alle voksne danskere.
  
  
• Formuekoncentrationen i toppen er stor i Danmark. Den mest velhavende procent af danskerne ejer nemlig hver fjerde formuekrone (25,1 pct.). Andelen er vokset med 3,4 procent-point siden 2020, men er faldet en smule (0,9 procentpoint) de seneste to år.

 

Tabel: Formueforskellene er vokset siden 2020

Tabellen viser udviklingen i formueforskellene opgjort ved Gini-koefficienten for nettoformue.

År	Uligheden i formue målt ved Gini-koefficient
2020	71,0 pct.
2021	72,6 pct.
2022	72,7 pct.
2023	72,9 pct.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre

Læs analysen her