If oplever boom i udvidet vanddækning

Del

Frygt for oversvømmelser: Forsikringsselskabet If har oplevet en stigning på 60 procent blandt kunder, der over de senere år har tilkøbt dækning af udvidet vandskade. De stigende antal hændelser med omfattende vandskader efter ekstrem nedbør har gjort klimaforandringerne mere konkrete for boligejerne. 

Rekordvåde år har fået flere danskere til at forsikre sig mod vandskader på hjemmet. Hos If Forsikring har 60% flere kunder tilvalgt "Udvidet vand"-dækning de senere år.
Rekordvåde år har fået flere danskere til at forsikre sig mod vandskader på hjemmet. Hos If Forsikring har 60% flere kunder tilvalgt "Udvidet vand"-dækning de senere år. (Foto: iStock)

De seneste år har været præget af rekordvåde måneder, hyppige skybrud og stigende grundvand. Det har konsekvenser ikke blot for klimaet, men også for danskernes måde at tænke tryghed i hjemmet på.

Hos If Forsikring har man registreret en markant ændring i boligejernes adfærd: Siden 2018 er antallet af kunder med husforsikring, som har tilkøbt Udvidet vand-dækning til deres husforsikring, steget med hele 60 procent.

“Stigningen kommer som en kombination af kundernes stigende interesse, det øgede antal voldsomme vejrhændelser og, at vi som forsikringsselskab har gjort - og fortsat gør - en stor indsat for at forklare kunderne om dækningen og hvordan den kan hjælpe dem. Vi påtager os et ansvar for at supplere kundernes viden, ikke kun ved at hjælpe, når skaden sker, men også til at kunne forebygge og informere," siger Eva Lindberg Vibe, produktchef hos If.

Dækningen for Udvidet vand hos If omfatter blandt andet:

  • Indtrængende nedbør eller smeltevand gennem tag, vægge eller fundament
  • Opstigende kloak- eller grundvand inde i bygningen, også uden forudgående skybrud
  • Vandskader som følge af strømsvigt i køle- og fryseskabe efter tilfældig strømafbrydelse

“Det er en forsikringsdækning, der imødekommer de lidt mere komplekse vejr- og vandskader, og som giver boligejerne en sikkerhed i en mere uforudsigelig tid,” forklarer Eva Lindberg Vibe.

“Vi har styrket vores rådgivning og uddannelse, så vores rådgivere kan hjælpe kunderne med at forstå både deres risici og deres muligheder. Det er et vigtigt bidrag til den kollektive klimatilpasning,” siger Eva Lindberg Vibe.

Ifølge DMI blev 2023 det vådeste år i dansk målehistorie, og september 2024 satte ny rekord som den vådeste måned nogensinde.

FAKTA: Hvad er "Udvidet vand"-dækning?

En ekstra dækning til husforsikringen, som blandt andet dækker:
✔ Vand, der trænger ind ved kraftig regn eller sne
✔ Opstigning af kloak- og grundvand, også uden skybrud
✔ Skader fra smeltet fygesne og væske fra køleskab og fryser ved strømsvigt

Kilde: If Forsikrings nyeste husforsikring

 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

iStock
Download
Eva Lindberg Vibe, Produktchef Privat hos If Forsikring
Eva Lindberg Vibe, Produktchef Privat hos If Forsikring
Foto: If/PR
Download

Følg pressemeddelelser fra If Forsikring

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra If Forsikring

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye