Modulvogntog med aerodynamiske førerhuse tillades på danske veje
Mindre vindmodstand på modulvogntog kan reducere energiforbruget med cirka fem procent og dermed reducere udledningen af CO2. Derfor vil op til 30 centimeter længere førerhuse blive tilladt i forsøgsordningen med modulvogntog.
Flere lastbilproducenter har udviklet aerodynamiske førerhuse. Det kan medvirke til at reducere energi- og brændstofforbruget med cirka fem procent. Løsningen er efterspurgt af branchen, og derfor bliver forsøgsordningen for modulvogntog nu udvidet til også at omfatte lastbiler med aerodynamiske førerhuse. Lastbiler udstyret med aerodynamiske førerhuse er længere end almindelige lastbiler, og selvom modulvogntog er 30 centimeter længere med aerodynamiske førerhuse end de nuværende tilladte 25,25 meter vil det være muligt at tillade disse uden større tilpasninger af det vejnet, som modulvogntog i dag må benytte. Samtidig vil længere modulvogntog med aerodynamiske førerhuse ikke påvirke trafiksikkerheden.
Vejdirektoratet vurderer, at der kan være behov for at lave vejtilpasninger i visse situationer, især ved skarpe sving og primært på det kommunale vejnet.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre, der står bag den nuværende forsøgsordning med kørsel med modulvogntog, har besluttet at udmønte ti millioner kroner fra den pulje, der i 2014 blev afsat til at indrette næsten hele det statslige vejnet til kørsel modulvogntog, til den nødvendige tilpasning af vejnettet til de op til 30 centimeter længere modulvogntog.
Den nødvendige tilladelse vil blive givet ved at ændre den bekendtgørelse, der giver tilladelse til kørsel med modulvogntog. Det vil endvidere være nødvendigt at notificere Europa-Kommissionen om ændringen, der forventes at kunne træde i kraft i 2026.
Kontaktoplysninger til ordførere:
Socialdemokratiet:
Thomas Jensen, thomas.jensen@ft.dk, 61 62 41 78
Venstre:
Peter Juel-Jensen, peter.juel-jensen@ft.dk, 61 62 46 28
Moderaterne:
Peter Have, peter.have@ft.dk, 33 37 58 29
Socialistisk Folkeparti:
Mads Olsen, mads.olsen@ft.dk, 61 62 52 63
Liberal Alliance:
Jens Meilvang, jens.meilvang@ft.dk, 61 62 49 64
Det Konservative Folkeparti:
Mai Mercado, Mai.mercado@ft.dk, 61 62 50 84
Radikale Venstre:
Stinus Lindgreen, stinus.lindgreen@ft.dk, 61 62 33 37
Dansk Folkeparti:
Nick Zimmermann, nick.zimmermann@ft.dk, 61 62 49 51
Kontakt transportminister Thomas Danielsen via Transportministeriets pressetelefon: 33 11 00 14
Følg pressemeddelelser fra Transportministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Transportministeriet
Lovforslag om enklere regler for hastighedsgrænser og færdselsindskrænkninger i byerne udskydes11.4.2025 16:20:10 CEST | Pressemeddelelse
Lovforslaget, der skulle forenkle reglerne for ændringer af hastighedsgrænser og indførelse af færdselsindskrænkninger i byer, udskydes og bliver ikke fremsat inden sommerferien. Dermed skal alle kommunale beslutninger om hastighedsgrænser og færdselsindskrænkninger fortsat godkendes af politiet.
Strandsurfing-sæsonen bliver reddet9.4.2025 15:19:37 CEST | Pressemeddelelse
Med ny bekendtgørelse vil transportminister Thomas Danielsen lovliggøre vinddrevne køretøjer på udvalgte danske strande.
570 millioner til grøn omstilling af vejgodstransporten9.4.2025 07:02:40 CEST | Pressemeddelelse
Aftalepartierne bag Grøn Fond har besluttet at udmønte 425 millioner kroner til indkøb af nulemissionslastbiler og drivmiddelinfrastruktur samt 145 millioner kroner til tiltag, der vil gøre konventionelle lastbiler markant mere effektive.
Tungere lastbiler giver milliongevinster8.4.2025 07:00:37 CEST | Pressemeddelelse
Mere gods per lastbil er en god forretning for både den enkelte vognmand, klimaet og samfundet. Derfor bliver det fremover tilladt at køre med endnu mere gods på 7-akslede lastbiler.
Minister rydder op i regeljungle på busområdet1.4.2025 07:01:56 CEST | Pressemeddelelse
Transportminister Thomas Danielsen fjerner nu en række unødvendige benspænd for både professionelle busvognmænd og institutioner, der har en bus tilknyttet til småture.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum