Strandsurfing-sæsonen bliver reddet
9.4.2025 15:19:37 CEST | By-, Land- og Transportministeriet | Pressemeddelelse
Med ny bekendtgørelse vil transportminister Thomas Danielsen lovliggøre vinddrevne køretøjer på udvalgte danske strande.
Sæsonen for strandsurfing – småvogne drevet af vind – ser nu ud til at blive reddet. Sporten er især populær på Fanø og Rømø, hvor de brede strande giver god plads til sporten og derfor også tiltrækker mange turister.
Kørsel med de små hurtige køretøjer er på nuværende tidspunkt ikke reguleret på færdselslovens område, som også omfatter strande. Derfor har politiet fra foråret krævet, at der, indtil dette er på plads, skal søges om individuelle tilladelser til kørsel med køretøjerne.
Med en ny bekendtgørelse vil transportminister Thomas Danielsen nu sikre, at de mange gæster og erhvervet omkring de vinddrevne køretøjer kan udfolde sig frit på udvalgte strande og områder.
- Det er en stor attraktion i de her områder, og det har fungeret uden problemer i mange år. Det skal vi ikke bremse med en stiv lovgivning. Derfor vil jeg med en helt kort bekendtgørelse tillade kørsel med de vinddrevne køretøjer, og jeg forventer, at det allerede kan træde i kraft midt i maj, så der ikke kommer flere afbud fra turister, der har lejet sommerhus i forventning om at kunne udnytte vinden og stranden, siger Thomas Danielsen.
Bekendtgørelsen om anvendelse af vinddrevne køretøjer er netop sendt i høring med frist den 2. maj 2025, og den skal efter planen træde i kraft i løbet af maj 2025.
Der lægges i bekendtgørelsen, som er i høring, op til, at kørsel med vinddrevet køretøj bliver tilladt i følgende områder med lodsejers accept:
Løkken
Blokhus
Vejers Strand
Børsmose Strand
Blåvandhuk
Rindby Strand, Fanø
Lakolk, Rømø
Sønderstrand, Rømø
Flyvestation Værløse
Links
Følg pressemeddelelser fra By-, Land- og Transportministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra By-, Land- og Transportministeriet
Styrket beredskab skal gøre transportsektoren mere robust24.9.2026 13:05:35 CEST | Pressemeddelelse
Nyt beredskabsforum skal styrke koordineringen og samarbejdet om godstransport i en krisesituation.
Puljemidler skal gøre stationer mere trygge og attraktive21.9.2026 07:12:38 CEST | Pressemeddelelse
Der udmøntes 51,5 millioner kroner fra puljen til mere trygge og attraktive stationer, som går til seks stationer.
Cykelstiprojekter for 269,9 millioner kroner fra cykelpuljen31.8.2026 08:01:12 CEST | Pressemeddelelse
34 cykelstiprojekter sættes i gang med midler fra cykelpuljen under infrastrukturaftalen. Projekter, der giver mere sikre skoleveje og får flere til at cykle, er prioriteret.
Flere direkte tog mellem Struer og København21.8.2026 09:11:18 CEST | Pressemeddelelse
Fra 13. december bliver antallet af direkte tog mellem Struer og København fordoblet, så der fremover vil være otte direkte afgange om dagen i hver retning.
5,7 millioner kroner er på vej til udviklingsprojekter på Sjælland og øerne21.8.2026 07:11:52 CEST | Pressemeddelelse
I dag lander en positiv besked i indbakken hos 16 projekter på blandt andet Fejø og Stevns, der modtager støtte fra Den Nationale Landdistriktspulje.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum