Ny forskning: To hjerteklapper til TAVI-behandling er ligeværdige
4.4.2025 08:22:09 CEST | Aarhus Universitetshospital | Pressemeddelelse
En omfattende dansk undersøgelse har sammenlignet to typer hjerteklapper, der anvendes ved Transkateter Aortaklap Implantation (TAVI), og fundet dem ligeværdige med hensyn til sikkerhed og effektivitet efter ét år.

Forskere fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet har i samarbejde med kolleger på universitetshospitalerne i Aalborg og Odense gennemført COMPARE-TAVI 1-studiet – den hidtil største direkte sammenligning af to transkateter hjerteklapper.
Studiet omfattede 1.031 patienter med en gennemsnitsalder på 81,6 år, hvoraf 40% var kvinder. Deltagerne fik efter lodtrækning enten en SAPIEN 3 eller en Myval hjerteklap.
En TAVI-hjerteklap er en kunstig aortaklap, som føres ind i hjertet ved hjælp af et kateter (et blødt og bøjeligt rør) via en blodåre i lysken, eller via et lille snit i brystkassen mellem to ribben. På kateteret sidder en sammenfoldet hjerteklap (en stentklap /TAVI-klap). Når kateteret er placeret det rigtige sted i hjertet, folder lægen hjerteklappen ud, og den gamle hjerteklap skubbes ud til siden.
Efter ét år viste resultaterne, at 13% af patienterne med SAPIEN 3-klappen og 14% med Myval-klappen havde været udsat for alvorlige hændelser som død, slagtilfælde eller betydelig utæthed omkring klappen. Denne lille forskel i procentandel tyder på, at de to klapper er sammenlignelige med hensyn til sikkerhed og funktion.
Christian Juhl Terkelsen, der er overlæge på Aarhus Universitetshospital og professor ved Aarhus Universitet er hovedforfatter den videnskabelige artikel om resultaterne:
"Vores forskning viser, at både SAPIEN 3 og Myval hjerteklapperne er sikre og effektive valg for patienter, der gennemgår TAVI. Det giver læger og patienter flere muligheder for at vælge den mest passende behandling til den enkelte patient."
Resultaterne er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift The Lancet 2. april 2025.
Bag om forskningen:
Studietype: Multicenter, randomiseret, non-inferioritetsforsøg.
Samarbejdspartnere: Aarhus Universitetshospital, Aalborg Universitetshospital, Odense Universitetshospital.
Ekstern finansiering: Meril Life Sciences, Vingmed Denmark, Hjerteforeningen, Region Midtjylland.
Interessekonflikter: Ingen rapporteret.
Nøgleord
Kontakter
Christian Juhl Terkelsen
Overlæge på Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital
Professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet
Telefon: 4013 5388
E-mail: Christian.Terkelsen@skejby.rm.dk
Lars Elgård PedersenPresseansvarligLedelsessekretariat og Kommunikation
Tlf:2479 2436larspese@rm.dkBilleder
Links
Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital er et komplet hospital på højeste internationale niveau med alle lægefaglige specialer samlet under ét tag.
Aarhus Universitetshospital ledes af en hospitalsledelse, som består af en hospitalsdirektør, to lægefaglige direktører, en sygeplejefaglig direktør og en direktør.
Aarhus Universitetshospital har hvad der svarer til ca. 9.700 fuldtidsstillinger.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital
Funktionel lidelse medfører forbrug af sundhedsydelser på niveau med andre kroniske sygdomme31.3.2026 08:20:22 CEST | Pressemeddelelse
Ny dansk befolkningsundersøgelse finder markant øget brug af sundhedsvæsenet og højere sundhedsudgifter blandt personer med funktionel lidelse
Nyt stort forskningsprojekt sætter fokus på kvinders livskvalitet efter fødsel30.3.2026 08:36:43 CEST | Pressemeddelelse
Mange kvinder lever med efterfødselsgener i stilhed, og viden på området er fortsat begrænset. Et nyt omfattende forskningsprojekt i Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler, Klinik for Bækkenbundslidelser på Aarhus Universitetshospital sætter fokus på kvinders livskvalitet efter første fødsel.
Ny forskning: Tidligt folinsyretilskud forbundet med halvering af risiko for misdannelser27.3.2026 08:25:48 CET | Pressemeddelelse
Nordisk studie med deltagelse fra Aarhus Universitetshospital viser, at tilskud med højdosis folinsyre før graviditet er forbundet med 45 % lavere risiko for misdannelser hos kvinder der bruger epilepsimedicin i graviditeten – mens opstart efter graviditetens start ikke har effekt.
Patienter på Aarhus Universitetshospital giver flot feedback til hospitalet18.3.2026 07:18:04 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2025 (LUP) viser, at patienterne på Aarhus Universitetshospital (AUH) igen i år er yderst tilfredse med deres møde med hospitalet.
Ny forskning peger på, at HIV kan holdes i skak – uden medicin3.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et internationalt studie fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet viser, at en kombination af to dele af immunforsvaret – antistoffer og T-celler – kan holde HIV nede uden livslang medicinering. Opdagelsen kan være et skridt mod den første reelle kur mod HIV.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




