Nyt navigationssystem gør kræftbehandling i leveren mere præcis
Røntgen og Skanning på Aarhus Universitetshospital har som de første i Danmark taget et nyt navigationssystem i brug, der gør varmebehandling af kræftsvulster mere præcis. Det betyder, at færre patienter skal genbehandles, og at afdelingen kan behandle flere patienter på kortere tid.

Varmebehandling har i mange år været et vigtigt alternativ til operation eller strålebehandling af patienter med kræftsvulster i leveren. Varmehandlingen foregår i fuld bedøvelse i et CT-skannerrum. Radiologen fører en nål ind i svulsten og varmer den op, så kræftcellerne dør.
Udfordringen er at ramme præcis
Men leversvulster er komplekse at varmebehandle, for de kan være vanskelige at vise på skanningsbilleder, og leveren er svær at navigere i på grund af store blodkar samt omkringliggende ribben, lunger, tarme eller mavesæk, så indimellem har det været en udfordring at ramme svulsten præcist nok, og derfor har nogle patienter måttet have flere behandlinger.
- Behandlingen er i princippet lige så god som en operation, og fordelen er, at den er mere skånsom. Men den er kun rigtigt effektiv, hvis lægen får behandlet hele svulsten. Indtil nu har vi ikke altid kunnet være helt præcise, fordi lægen nogle gange skal finde vej inde i leveren og bruge de organer og strukturer, der ligger omkring, til at orientere sig efter. Og når vi ikke var sikre på at ramme præcist nok, var alternativet at varmebehandle et større område og dermed lave større skade på det omkringliggende væv, siger overlæge Laurynas Kazlas på Røntgen og Skanning.
Et fantastisk fremskridt
Nu har Røntgen og Skanning anskaffet et navigationssystem, som hjælper radiologen med at planlægge præcis, hvor - og med hvilken vinkel - nålen skal føres ind, og det hjælper med at navigere nålen ind samt med at afgøre, om nålen sidder nøjagtig, som den skal. Når varmebehandlingen er gennemført, vurderer systemet, om hele det planlagte område er blevet varmebehandlet, og hvis det er nødvendigt, kan der gives supplerende varmebehandling med det samme.
– Det er et fantastisk fremskridt. Når vi fx skal behandle leverkræft i forbindelse med skrumpelever, er det afgørende at vi ikke bare kan gøre patienten kræftfri, men også at vi kan bevare så meget lever som muligt. På sigt vil den øgede præcision kunne åbne for nye behandlingsmuligheder for større svulster eller svulster, som ligger tættere på kritiske områder, siger overlæge Nikolaj Skou, Røntgen og Skanning.
En gevinst for alle
Erfaringer fra andre hospitaler viser, at behandlingerne tager kortere tid og at navigationsudstyret reducerer behovet for kontrolskanninger og dermed stråling fra CT-skanneren. Patienterne får en mere præcis behandling, færre komplikationer og færre genbehandlinger.
- Det er først og fremmest en fordel for patienterne, fordi de får en mere præcis og effektiv behandling, men hospitalet sparer også tid til bedøvelse, behandling og opvågning, siger overradiograf Christine Houman Nyrup, Røntgen og Skanning Afsnit 7.
På Aarhus Universitetshospital får omkring 200 (behandlinger) patienter hvert år varmebehandlet kræftsvulster i leveren. Investeringen i navigationssystemet er sket for penge, der i 2024 blev afsat i en aftale mellem regeringen og Danske Regioner for bl.a. at øge behandlingskapaciteten på kræftområdet.
Nøgleord
Kontakter
Overlæge Laurynas Kazlas, tlf. 2136 3606 eller mail laurkazl@rm.dk
Overlæge Nikolaj Skou, tlf. 2134 9932 eller mail Nikolaj.skou@auh.rm.dk
Overradiograf Christine Houman Nyrup, tlf. 2142 9315 eller mail chrinyru@rm.dk.
Lars Elgård PedersenPresseansvarligLedelsessekretariat og Kommunikation
Tlf:2479 2436larspese@rm.dkBilleder



Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital er et komplet hospital på højeste internationale niveau med alle lægefaglige specialer samlet under ét tag.
Aarhus Universitetshospital betjener borgerne i Aarhus og på Samsø og står for den højt specialiserede behandling i Region Midtjylland.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital
Nyt forskningsprojekt skal gøre udvælgelse af donorhjerter mere præcis10.10.2025 09:15:47 CEST | Pressemeddelelse
Forskere på Aarhus Universitetshospital arbejder på at finde en måde at forudsige, hvor godt et donorhjerte vil fungere, inden det bliver transplanteret til en patient.
Den gode bakterie er næsten forsvundet – nu skal 1000 spædbørn have den tilbage8.10.2025 14:10:51 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus undersøger, om en daglig dosis probiotika kan give børn en sundere start på livet - og måske forebygge sygdomme som kolik, infektioner, allergi og senere metaboliske lidelser.
Aarhus-læge i spidsen for verdensomspændende samarbejde om graviditet og tarmsygdom3.9.2025 12:07:12 CEST | Pressemeddelelse
Første globale retningslinjer for graviditet og kronisk inflammatorisk tarmsygdom - klinisk lektor og læge Mette Julsgaard har været europæisk tovholder
Led- og Bindevævssygdomme indfører videokonsultationer28.8.2025 10:49:27 CEST | Pressemeddelelse
Fra torsdag 28. august får patienter på Aarhus Universitetshospital med visse bindevævssygdomme tilbud om videokonsultation som supplement til de traditionelle læge- og sygeplejerskekonsultationer og telefonkonsultationer.
Patienten er med til at beslutte behandlingen27.8.2025 08:53:04 CEST | Pressemeddelelse
Fælles beslutningstagning øger patientens tilfredshed med behandlingen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum