Aarhus-læge i spidsen for verdensomspændende samarbejde om graviditet og tarmsygdom
Første globale retningslinjer for graviditet og kronisk inflammatorisk tarmsygdom - klinisk lektor og læge Mette Julsgaard har været europæisk tovholder

Eksperter fra hele verden er gået sammen i et unikt samarbejde om at lave fælles retningslinjer for, hvordan sundhedspersonale bedst behandler kvinder med kronisk inflammatorisk tarmsygdom.
Kronisk inflammatorisk tarmsygdom (IBD) berører ca. 65.000 danskere, og udbredelsen er markant stigende. Sygdommen bryder ofte ud i 20-30 års alderen, og livet med IBD rejser mange spørgsmål for kvinder, som ønsker at blive gravide. Hvad betyder den medicinske behandling for evnen til at blive gravid, graviditetens forløb, mulighed for amning og barnets trivsel?
Når sygdommen er aktiv sygdom øges risikoen for bl.a. spontan abort, for tidlig fødsel og lav fødselsvægt. Kvinderne har ofte brug for immundæmpende behandling med biologiske lægemidler. Ophør af medicin af frygt for påvirkning af fosteret kan føre til opblussen af sygdommen og gøre graviditeten til en højrisikosituation.
”Flere af kvindernes bekymringerne kan vi imødekomme ved grundig rådgivning og planlægning af familieforøgelsen - men det kræver, at vi véd, hvad vi taler om, og at vores råd hviler på erfaring og evidens,” siger Mette Julsgaard, som er afdelingslæge på Aarhus Universitetshospital og klinisk lektor på Aarhus Universitet.
Initiativet til den globale konsensus er taget af professor Uma Mahadevan fra University of California, San Francisco, USA. Et internationalt konsortium af 50 eksperter fra hele verden – herunder specialister i mave- og tarmsygdomme, specialister i medfødte misdannelser, fødselslæger, børnelæger, IBD-kirurger og patientrepræsentanter fra alle kontinenter – har deltaget i udarbejdelsen af den globale retningslinje. Afdelingslæge og klinisk lektor Mette Julsgaard fra Aarhus Universitetshospital– og Aarhus Universitet har været europæisk lead.
Det globale konsortium har gennemgået og vurderet den eksisterende evidens og opnået enighed om bedste praksis.
”Vi har sikret, at alle anbefalinger er realistiske globalt, og vi har inkluderet en patientrepræsentant fra hvert kontinent - deriblandet en patient fra Aarhus - for at maksimere patientperspektivet. Håbet er, at dette giver et markant bedre grundlag for evidensbaseret behandling af kvinder med IBD i hele verden – fra før graviditeten til fødsel og barsel,” siger Mette Julsgaard.
Nøgleord
Kontakter
Læge og ph.d. Mette Julsgaard
Afdelingslæge på Aarhus Universitethospital
Klinisk lektor på Health, Aarhus Universitet
Tlf. 2344 8408
mejnie@rm.dk
Lars Elgård PedersenPresseansvarligLedelsessekretariat og Kommunikation
Tlf:2479 2436larspese@rm.dkBilleder


Links
Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital er et komplet hospital på højeste internationale niveau med alle lægefaglige specialer samlet under ét tag.
Aarhus Universitetshospital betjener borgerne i Aarhus og på Samsø og står for den højt specialiserede behandling i Region Midtjylland.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital
Nyt forskningsprojekt skal gøre udvælgelse af donorhjerter mere præcis10.10.2025 09:15:47 CEST | Pressemeddelelse
Forskere på Aarhus Universitetshospital arbejder på at finde en måde at forudsige, hvor godt et donorhjerte vil fungere, inden det bliver transplanteret til en patient.
Den gode bakterie er næsten forsvundet – nu skal 1000 spædbørn have den tilbage8.10.2025 14:10:51 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus undersøger, om en daglig dosis probiotika kan give børn en sundere start på livet - og måske forebygge sygdomme som kolik, infektioner, allergi og senere metaboliske lidelser.
Nyt navigationssystem gør kræftbehandling i leveren mere præcis11.9.2025 07:59:32 CEST | Pressemeddelelse
Røntgen og Skanning på Aarhus Universitetshospital har som de første i Danmark taget et nyt navigationssystem i brug, der gør varmebehandling af kræftsvulster mere præcis. Det betyder, at færre patienter skal genbehandles, og at afdelingen kan behandle flere patienter på kortere tid.
Led- og Bindevævssygdomme indfører videokonsultationer28.8.2025 10:49:27 CEST | Pressemeddelelse
Fra torsdag 28. august får patienter på Aarhus Universitetshospital med visse bindevævssygdomme tilbud om videokonsultation som supplement til de traditionelle læge- og sygeplejerskekonsultationer og telefonkonsultationer.
Patienten er med til at beslutte behandlingen27.8.2025 08:53:04 CEST | Pressemeddelelse
Fælles beslutningstagning øger patientens tilfredshed med behandlingen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum