AUH inviterer patienter og pårørende helt tæt på forskningen
Den 24. april slår Aarhus Universitetshospital dørene op for borgere og patienter, der er interesserede i forskning – enten som forsøgsdeltagere eller som medforskere. Arrangementet er en del af det landsdækkende initiativ Forskningens Døgn.

Hvordan gør Aarhus Universitetshospital sundhedsvæsenet bedre for dem, det handler om – patienterne? På Forskningens Døgn inviterer Aarhus Universitetshospital borgere og patienter til at dele erfaringer, møde forskere og få indblik i, hvordan patienternes vinkel på forskningen kan gøre en forskel.
To af initiativtagerne til arrangementet er Lotte Ørneborg Rodkjær, klinisk specialist i Infektionssygdomme og Annesofie Lunde Jensen, klinisk specialist i Steno Diabetes Center Aarhus, begge fra Aarhus Universitetshospital med samtidige lektorater ved Aarhus Universitet.
Annesofie fortæller om arrangementet:
"Patienter og pårørendes erfaringer er afgørende, hvis vi vil skabe et sundhedsvæsen, der giver mening i hverdagen. På Forskningens Døgn kan gæsterne møde forskere og sundhedsprofessionelle og få indblik i, hvordan deres viden og oplevelser kan bidrage til bedre og mere relevante løsninger."
Patienter og pårørende bidrager med uundværlige og erfaringsbaserede perspektiver, der beriger forskningsprocessen. Deres indsigt sikrer, at forskningen bliver relevant og afspejler de faktiske behov og udfordringer, som præger patienternes hverdag.
Forskningen skal finde svar på patienternes spørgsmål
Idéen med at knytte patienter og borgere tæt til forskningen er, at der skal være en tæt kobling mellem, hvad der forskes i, og hvilke udfordringer patienter og borgere oplever.
"Ved at deltage som både forskningsdeltagere og medforskere kan patienter og pårørende udfordre den etablerede dagsorden og udvide perspektivet hos sundhedsprofessionelle og beslutningstagere. Deres bidrag hjælper med at forme løsninger, der integrerer deres oplevelser og behov", fortæller Lotte Ørneborg Rodkjær.
Der er belæg for, at involvering af patienter og borgere i forskningen gør en vigtig forskel. Forskning har nemlig vist, at involvering af patienter og pårørende fører til bedre behandlingsresultater, højere tilfredshed og mere personcentrerede løsninger.
Tid og sted
24. april klokken 15.00 til 17.45, Forum, Aarhus Universitetshospital, indgang A
Program
Åbningssession i foyeren
- Velkomst ved arrangementsgruppen af Annesofie Lunde Jensen, Lotte Ørneborg Rodkjær og Flemming Jensen
- Fremtidsforsker Thomas Geuken, som er forfatter, psykolog og ekspert i fremtidsforskning. Han er ansat ved Instituttet for fremtidsforskning
- Martin Høybye, Ph.d., etnograf, kunstner og sangskriver. Martin Høybye har forsket i social og miljømæssig usikkerhed, samt hvordan sangskrivning og musik kan hjælpe med at forstå og bearbejde, hvad der sker. Gennem sin forskning har han skrevet godt 35 sange i samarbejde med folk der lever med den slags udfordringer - fra Cape Town til Danmark.
Workshops om dels patienten som medforsker, dels patienten som deltager i et forskningsprojekt.
Markedsplads med stande, der viser den brede vifte af muligheder der er for at bidrage til hospitalets forskning.
Tilmelding
Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding, da der er et begrænset antal pladser.
Kontakter
Mai BakmandKommunikationsmedarbejderLedelse og Kommunikation
Tlf:2361 7499mabakm@rm.dkBilleder

Links
Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital er et komplet hospital på højeste internationale niveau med alle lægefaglige specialer samlet under ét tag.
Aarhus Universitetshospital ledes af en hospitalsledelse, som består af en hospitalsdirektør, en lægefaglig direktør og en sygeplejefaglig direktør.
Aarhus Universitetshospital har hvad der svarer til ca. 9.700 fuldtidsstillinger.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital
Nyt navigationssystem gør kræftbehandling i leveren mere præcis11.9.2025 07:59:32 CEST | Pressemeddelelse
Røntgen og Skanning på Aarhus Universitetshospital har som de første i Danmark taget et nyt navigationssystem i brug, der gør varmebehandling af kræftsvulster mere præcis. Det betyder, at færre patienter skal genbehandles, og at afdelingen kan behandle flere patienter på kortere tid.
Aarhus-læge i spidsen for verdensomspændende samarbejde om graviditet og tarmsygdom3.9.2025 12:07:12 CEST | Pressemeddelelse
Første globale retningslinjer for graviditet og kronisk inflammatorisk tarmsygdom - klinisk lektor og læge Mette Julsgaard har været europæisk tovholder
Led- og Bindevævssygdomme indfører videokonsultationer28.8.2025 10:49:27 CEST | Pressemeddelelse
Fra torsdag 28. august får patienter på Aarhus Universitetshospital med visse bindevævssygdomme tilbud om videokonsultation som supplement til de traditionelle læge- og sygeplejerskekonsultationer og telefonkonsultationer.
Patienten er med til at beslutte behandlingen27.8.2025 08:53:04 CEST | Pressemeddelelse
Fælles beslutningstagning øger patientens tilfredshed med behandlingen
Tegnefilm skal give flere børn og forældre mulighed for at tage et informeret valg om HPV-vaccination21.8.2025 08:15:46 CEST | Pressemeddelelse
I ”To stik for livet” arbejder hospital, kommune og frivillige sammen om at skabe lige adgang til HPV-vaccination.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum