Ny bog fra rådgiver ved Tænketanken Prospekt: Dydsetikken er ammunition til et bedre samfund.
3.4.2025 07:30:00 CEST | Tænketanken Prospekt | Pressemeddelelse
Alexander Sokol, ph.d. og rådgiver ved Tænketanken Prospekt, udgiver den 3. april "Dyd – Oprids af en værdibaseret samfundsorden", hvor han argumenterer for, at dydsetikken er det våben, vi skal bruge til at konfrontere de aktuelle samfundsproblemer og kriser samt modvirke moralsk forfald.

I en tid præget af politisk splittelse, kulturel mistrivsel og ængstelighed for fremtiden, bør vi lade noget så gammeldags som ydmyghed, mod og solidaritet gøre deres dydsetiske indtog i nutidens debat. Med en analytisk og kritisk tilgang adresserer forfatteren og ph.d. i statistik, Alexander Sokol, en række centrale udfordringer såsom vores politiske praksis, erhvervslivets etiske dilemmaer og den moderne forståelse af kærlighed og samfundsansvar, og han viser, hvordan manglen på karakterdyder fører til utilfredshed og problemer.
"Vi ser ofte individer som det primære. Vi glemmer, at dyder – de moralske kvaliteter, der binder os sammen – er byggestenene for et velfungerende samfund. Tag for eksempel datingmarkedet: Mange føler sig fremmedgjorte i jagten på kærlighed. Hvorfor? Fordi vi ser kærlighed som en handel med romantisk kapital. Men ægte kærlighed bygger jo på dyderne: mod, tro, håb og hengivenhed. Og det er ikke kun i kærligheden, vi har brug for hjælp; også rent politisk famler vores partier efter et fælles projekt. Hvad er det, de vil - velfærdsstaten? Ansvar? Frie markeder? Familier? Her bør det dydsetiske være kernen, der ikke kun styrker individet, men også fællesskabet og samfundet,” siger Sokol.
De dydsetiske værdier er fundamentale og fungerer som nøgleelementer i opbygningen af et velfungerende samfund, understreger Sokol og fortsætter:
"Dydsetikken må ikke ses blot som teori, men også som et praktisk redskab til at håndtere de komplekse udfordringer, vi står over for i dag. Bogen er derfor ikke blot en akademisk undersøgelse, men også en opfordring til handling. Vi bliver alle nødt til at tage del i samtalen om, hvordan vi kan genopbygge tilliden til vores institutioner og fremme en kultur, hvor det gode liv kan blomstre. Vi må sikre, at vi ser hinanden ikke kun som individer, men som medborgere med et fælles ansvar," konkluderer han.
Nøgleord
Kontakter
Tine ObelPresse- og kommunikationschef
Tlf:28294630to@taenketankenprospekt.dkAlexander SokolRådgiver, ph.d.
mail@taenketankenprospekt.dkBilleder


Links
Om Tænketanken Prospekt
Prospekt er Danmarks nye værdipolitiske tænketank. Med udgangspunkt i den kristne-humanistiske kulturtradition arbejder vi for at styrke forudsætningerne for det gode samfund og den ansvarlige borger.
Følg pressemeddelelser fra Tænketanken Prospekt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tænketanken Prospekt
Tænketanken Prospekt: Hvad er et magtskifte værd uden et borgerligt projekt?5.3.2026 06:32:07 CET | Pressemeddelelse
Ny bog af Martin Kyed stiller et ubehageligt spørgsmål midt i valgkampen: Har borgerlige partier accepteret et socialdemokratisk Danmark – og er de spredte valgløfter blot et surrogat for et samlet borgerligt projekt? Bogen markerer samtidig begyndelsen på et bredere idépolitisk projekt i Tænketanken Prospekt om frihed, ansvar og sammenhængskraft i et moderne demokrati.
Åndelig oprustning er udsolgt21.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Værdidebatten samler: Tænketanken Prospekt melder alt udsolgt til Årskonference 2026 om åndelig oprustning.
Nyt notat fra Tænketanken Prospekt: Lovmaskinen kører i så højt tempo, at høringsfristerne ikke kan følge med19.2.2026 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt notat fra Tænketanken Prospekt viser, at næsten 60 pct. af alle høringer i 2025 havde under 20 reelle arbejdsdage – dette på trods af politiske ambitioner om bedre lovkvalitet. Det betyder, at grundig faglig behandling i mange tilfælde reelt er umulig og dermed udgør et demokratisk problem.
Når en politisk sejr for 25 år siden bliver til et åbent spørgsmål Tænketanken Prospekt lancerer nyt projekt om den borgerlige fremtid.2.2.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
25 år efter Anders Fogh Rasmussens valgsejr i 2001 lancerer Tænketanken Prospekt et nyt projekt om det systemskifte, der ændrede borgerlig politik – og om, hvor borgerligheden står i dag.
Tænketanken Prospekt: Hvis EU vil have mere sikkerhed, ender det måske med mindre demokrati.10.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt notat fra Prospekt viser, at Europas ønske om sikkerhed kan ende med at underminere EU’s demokratiske fundament. EU’s “genetiske kode” gør nemlig unionen ude af stand til at håndtere akut sikkerhedspolitik – og alternativet kan blive et mindre demokratisk EU.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum